Side 1 af 1

Hjælp til ægteskab

: 10.01.2012 14:05:50
af ppoulsen2007
Hej

Jeg er i den lykkelige situation, at jeg på en af mine rejser har mødt en dejlig Russisk pige for 7 måneder siden, og da vi har tilbragt en del tid sammen har vi besluttet at vi vil bo sammen og derfor gifte os. Men men men så kommer alt bøvlet, og jeg må ærligt erkende, at alt jeg får ud af at læse lovene og reglerne, vores fantastiske regeringer igennem tiden har lavet, kun gør mig mere forvirret og giver en medfølgende hovedpine....

Så her er fakta, min kæreste bor i Tjekkiet på 4 år, hvor hun har et lille firma. Hun opholder sig her på et;

residence permits: long term residence visum.

Hun er 26 år gammel.

Jeg er Dansker, 36 år gammel, har fast arbejde, ejerlejlighed i Aalborg og har eget firma.

Så mine spørgsmål er;

1) Så vidt jeg kan se her på siden, er der intet problem med at blive gift, hun skal bare fremskaffe de nødvendige dokumenter, såsom pas, visum, non-marriage, osv. Men forstår ikke helt, hvad der så kommer efter?

2) Kan hun arbejde i Danmark med det samme, eller kræver det noget yderligere?

3) Er der nogle regler jeg bør passe på eller lignende?

Er sikkert nemme spørgsmål at besvare, men finder det som sagt yderst roddet og indviklet at finde svarene i lovene. Plus at jeg kan se der sidder en del af jer derude, som har brugt meget tid på dette og helt sikkert kan hjælpe mig med at undgå at dumme mig med et trin i processen. :-)

På forhånd tak
Peter

Re: Hjælp til ægteskab

: 10.01.2012 14:19:50
af fundiver199
Hej Peter

1) Så lever I forhåbentlig lykkeligt til jeres dages ende. Hvis I gerne vil leve sammen, skal mindst en af jer flytte til et nyt land, hvilket kræver en opholdstilladelse. Se ”jeg vil…. familiesammenføres”.

2) Det kræver en opholdstilladelse, før hun må arbejde i Danmark.

3) Hmmm. Det er et meget bredt spørgsmål. Der er selvfølgelig en generel problematik omkring formuedeling ved skilsmisse. Og herudover er det måske en god ide at være opmærksom på, at der er nye familiesammenføringsregler på vej. Dem kan du læse om i det forum, jeg har flyttet til indlæg til, nemlig ”familiesammenføring efter danske regler”.

Re: Hjælp til ægteskab

: 10.01.2012 14:40:52
af ppoulsen2007
fundiver199 skrev:Hej Peter

1) Så lever I forhåbentlig lykkeligt til jeres dages ende. Hvis I gerne vil leve sammen, skal mindst en af jer flytte til et nyt land, hvilket kræver en opholdstilladelse. Se ”jeg vil…. familiesammenføres”.

2) Det kræver en opholdstilladelse, før hun må arbejde i Danmark.

3) Hmmm. Det er et meget bredt spørgsmål. Der er selvfølgelig en generel problematik omkring formuedeling ved skilsmisse. Og herudover er det måske en god ide at være opmærksom på, at der er nye familiesammenføringsregler på vej. Dem kan du læse om i det forum, jeg har flyttet til indlæg til, nemlig ”familiesammenføring efter danske regler”.
Takker for det hurtige svar, er lidt forvirret over dit første svar, for i skriver på "Jeg vil ..." siden, at hvis hun har visum i et andet EU land, vil hun efter vi er blevet gift få processuelt ophold. Er dette forkert antaget i denne situation eller?

Endnu engang tak for hjælpen
Peter

Re: Hjælp til ægteskab

: 10.01.2012 14:52:36
af fundiver199
Hej Peter

Din kæreste er russisk statsborger og dermed ikke unionsborger. Så hun er desværre ikke omfattet af de regler om fri bevægelighed for unionsborgere, vi har beskrevet under "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land". Jeres situation er derfor fuldstændig, som den ville være, hvis hun boede i Rusland.

Men hvis du finder dig et job i Tjekkiet eller på anden vis kan klare dig selv økonomisk dernede, så kan du jo flytte ned til hende. Og når I så har boet sammen i Tjekkiet et stykke tid, kan du tage hende med dig til Danmark efter EU-reglerne som beskrevet under "jeg vil... flytte tilbage til Danmark".

Du er således unionsborger og kan dermed anvende den fri bevægelighed i EU til selv at flytte rundt i EU og til at tage din familie med dig, når du gør det. Men det kan din kæreste desværre ikke. Der er ganske vist også en slags fri bevægelighed for 3. lands borgere med permanent opholdstilladelse i et EU-land. Men den gælder ikke til og fra Danmark, fordi vi har et retsforbehold og ikke deltager i den del af samarbejdet.

Men hvis din kæreste bliver i Tjekkiet og får permanent opholdstilladelse, hvilket hun formentlig kan få efter 5 år, så kan hun i princippet finde sig et job i f.eks. Sverige eller Tyskland og dermed bytte sin tjekkiske opholdstilladelse ud med en ny opholdstilladelse i det pågældende land.

Re: Hjælp til ægteskab

: 10.01.2012 15:59:31
af DBS
@ppoulsen2007

Du skiver du har eget firma, og du skriver at du har mødt din kærste på en rejse !

Er det sådan, at du fra dit firma, leverer tjensteydelser til andre EU lande ?

mvh DBS