Side 1 af 1

flexjob

: 28.12.2011 15:18:46
af senem
HEJ ALLE..
er i flex arb men har sidste arbdag den 30 dec. 2011..
snakkede med min sagsbehandler og de anbefaldte ledehedsydelsen.. selvom jeg sagde jeg ikke var intresseret i ydselsen.. har barsel til gode den vil jeg holde kan det ladesig gøre..


går ledehedsydelsen under den hjælp man ikke må få..?? ( stoller ikke helt på kommunes sagsbehandler.. SELV OM DE SAGDE DET IKKE VIL GØRE NOGET.. )

Re: flexjob

: 28.12.2011 15:48:08
af fundiver199
Ledighedsydelse til flexjobbere hører desværre med til de "forbudte" ydelser i Lov om Aktiv Socialpolitik og vil derfor med de gældende regler forhindre dig i at opnå FS i 36 måneder efter, at du har fået den sidste udbetaling.

Man kan da håbe på, at den ny regering vil ændre på denne urimelige fortolkning af forsørgelseskravet, men hvis du er gift med en udlænding og I planlægger FS i Danmark, så er "håb" vel ikke et tilstrækkeligt grundlag at basere en beslutning om at sige ja eller nej til denne ydelse på.

Så følg du endelig din egen plan om at "bruge" resten af din barsel / forældreorlov op først. Så kan det jo være, at de nye regler er trådt i kraft til den tid, og så ved du med sikkerhed, om det stadig kan få negative konsekvenser for jer, at du modtager ledighedsydelse som flexjobber.

Vi opdaterer selvfølgelig teksterne om FS her på hjemmesiden, så snart der foreligger nye regler, og der vil blive postet indlæg i forum, når et lovforslag er sendt i høring og vi derfor ved lidt mere om, hvad vi kan forvente os hvornår.

Re: flexjob

: 28.12.2011 15:58:13
af senem
det er 2 år siden han fik ophold i dk, men her til maj 2012 skal jeg søge om forlængelsen..
og her til jan 2012 vil jeg få ledehedsydelsen skal jeg så hold mig væk fra det..
jeg har barsel til god plus jeg er gravid igen i 5 mdr.. så ku jeg holde det sidste barsel som jeg ikke hold på mit barn et..

hvad vil du anbefalde ( sover og står op med alt det lort i hoved.. undskyld jeg bander men er pisse træt af alt det sagsbehandler lort de siger sku vidt forskelle ting )

Re: flexjob

: 28.12.2011 17:15:46
af fundiver199
Jamen det sikreste vil da klart være at holde barsel, hvis du har mulighed for det. Man kan diskutere, om det vil være proportionalt i forhold til Menneskerettighedskonventionen at udvise din mand, bare fordi du har modtaget ledighedsydelse i en periode. Men I kan sagtens risikere, at Udlændingeservice og Justitsministeriet ikke ser sagen på den måde, og så risikerer I jo at skulle ud i et mangeårigt juridisk slagsmål med den danske stat. Hvilket jeg går ud fra, at I helst vil være fri for.

Hvad angår kommunens sagsbehandlere, så er de altså ikke eksperter i Udlændingeloven, og derfor burde de nok afholde sig fra at vejlede dig om dens bestemmelser. Den vejledning skal du i stedet søge hos Udlændingeservice - eller evt. her hos ÆUG.

Re: flexjob

: 28.12.2011 17:25:28
af Kim P. Nyberg
Ehm, er der ikke noget med, at man kun kan tage orlov, hvis man har et job at vende tilbage til??? Hvis du er med i en fagforening, så spørg lige dem til råds om dette.

Og det ligger fast, at kvinden har ret til 4 ugers barsel op til terminen og i 14 uger regnet fra fødselstidspunktet. Selv om dette eventuelt måtte blive udbetalt som ledighedsydelse, får det IKKE negative konsekvenser for din familiesammenføring, da du som barslende har nogle særlige rettigheder. De resterende 32 uger pr. barn skal blot være afholdt senest når barnet fylder 9 år.