Ægteskabudengrænser.dk

Hej !

Jeg står i den situation at jeg er gift på 3. år med min mand fra tyrkiet , han er 31 og jeg snart 22 , vi har 2 børn på henholdsvis 2 år og en på 4 mdr . Jeg har været på kontanthjælp siden jeg fik min ældste , da jeg blev gravid lige i røven af hinanden. Men skal starte i skole eller i arbejde fra Februar af. Vi står i den situation at vi ikke har mulighed for at flytte til Sverige/tyskland . Er der slet ikke nogen mulighed for han kan opnå ophold i Danmark ? Det er ved at være hårdt psykisk for min datter og for mig . Jeg kan vel ikke få tilladelse via familiesammenførings reglerne . Min onkel som har sat i folketinget mange år ( Hüseyin arac ) , har jeg ikke fået noget svar fra . Håber virkelig i har en mulighed

Mange Hilsner Ceylan

Din mand har næppe et job, som står på positivlisten, eller mulighed for 'green card', så nej, der er nok ikke nogen mulighed for at I kan få familiesammenføring foreløbig. Dels er du på kontanthjælp, hvilket giver en karantæne på pt. 3 år, dels er du under 24. Godt nok er der forventning om at karantænen nedsættes til 1 år, men til gengæld genindføres 24-årsreglen.

Hvis du vil familiesammenføres inden for en nogenlunde kort tid, OG du er dansk statsborger, så kan du flytte til Sverige og søge familiesammenføring der, efter deres noget mere lempelige regler.

Og så kan jeg forresten ikke lige helt se, at dine børn er kommet til verden særlig tæt efter hinanden, der må da være mindst 20 måneder imellem dem. Mine to er der 12 måneder og 3 uger imellem, og jeg nåede at arbejde fuld tid i 6 måneder imellem mine to barselsorlover.

Nu ved du jo ikke hvad der har været med mig der i mellem

Det er jo dig der angiver dine graviditeter som grunden til at du har været på kontanthjælp de sidste 2 år. Hvad du har lavet i de 2 år er der vist ikke nogen der gætter på, eller egentlig er frygteligt interesseret i, da det ikke er relevant for at svare på dit spørgsmål.

Der blev bare kommenteret på at du ikke, som du ellers skriver, har fået børnene lige i røven på hinanden. Der er minimum gået 11 måneder imellem de 2 graviditeter (forudsat at din ældste lige er fyldt 2 år indenfor de sidste par ugers tid), ud fra de tal som du selv har opgivet.

Så lad nu være med at snerre af de personen der efter bedste evne prøver at besvare dit spørgsmål. Om du har været på kontanthjælp i 2 år, 2 måneder, 2 uger eller 2 dage er ikke relevant for dit spørgsmål. Du har været på kontanthjælp indenfor de seneste 3 år. Så EU løsningen/Sverige er vejen frem for jer. Hvis det er korrekt hvad du skriver, at i umuligt kan det, så kan i ikke blive familiesammenført foreløbigt.
Din unge alder taget i betragtning, går jeg ikke ud fra at du har nogle særbørn der kan give dig nogen form for dispensation vel?

Så så. Husk nu at hold kammentonen indbyrdes

Som andre har skrevet, vil der alene pga. 24-års reglen gå mere end to år, før Arac og hendes mand kan blive FS efter de danske regler. Jeg kan derfor heller ikke se, at parret har andre valgmuligheder end "EU-løsningen", fortsætte med at leve i et pendlerægteskab mindst 2 år endnu eller bosætte sig i Tyrkiet.

@ fundiver, jeg pegede på muligheden for danske statsborgere for at bosætte sig i Sverige, også selv om de er på kontanthjælp og ikke umiddelbart får arbejde i Sverige, altså ikke EU-løsningen.

Som Arac' situation er, er det den eneste mulighed for at blive familiesammenført inden hun bliver 24, medmindre hun finder et job i Sverige.

@mh

Da Arac oplyser, at hun skal starte på skole eller arbejde til februar (2012 går jeg ud fra), vil EU-løsningen som person med tilstrækkelige midler jo evt. også være en mulighed. Men med to børn kræves der jo et rådighedsbeløb på 10.000 SEK efter skat, husleje og transport, så det er nok mere realistisk, hvis Arac starter på arbejde, end hvis hun starter i skole.

Jeg vil derfor give dig ret i, at som Aracs situation ser ud, er svenske nationale regler måske umiddelbart den mest oplagte mulighed. Arac oplyser så, at "hun ikke har mulighed for at flytte til Sverige". Men det har alle danske statsborgere vel mulighed for, hvis de ønsker det, så det må vel være et spørgsmål om at prioritere mellem at samle familien og andre ønsker som f.eks. at beholde en bestemt bolig, læse/arbejde et bestemt sted etc.

Arac spørger vel grundlæggende, om der dog ikke findes en "nem" løsning, som hun ikke har været opmærksom på, og her er svaret jo, at nej det gør der ikke. Situationen er fuldstændig, som Arac kunne (eller burde) forudse, da hun giftede sig. Nemlig at det i mange år ikke ville være muligt for familien at komme til at bo samlet i Danmark alene pga. 24-års reglen.

Jeg står i samme situation som dig, dog er jeg en del ældre. Jeg har et barn på 2 år med en dejlig mand fra Tanzania. Jeg er på starthjælp(som snart bliver kontanthjælp). Jeg kan overhovedet ikke overskue hvordan jeg skal flytte til et andet EU land nu, og derfor må jeg acceptere at vi ikke kan blive familiesammenført før jeg har fået arbejde og været igennem en karantæne periode. Accepter situationen og arbejd videre med hvad du har!! Kan han få tourist visum? Jeg siger til mig selv at mange familier lever med at en af forældrene har lange perioder væk fra hjemmet, så min datter bliver nok ikke traumatiseret af at far ikke er der i lange perioder. Har lige hørt at man får ret til 5 ugers ferie på kontanthjælp, så kan i besøge din mand i tyrkiet! Hvis han er heroppe 2 gange 3 måneder om året og i er dernede 5 uger om året, så har man faktisk mulighed for at se hindanden rigtig meget. Jeg ved godt dette kræver penge og måske er det slet ikke muligt for jer. Min pointe er at du skal glemme alt om hvad i ikke må, at leve fast sammen i Danmark, og tænke på hvad i må. Det er sådan jeg håndtere denne uholdbare situation. Det er pisse hårdt at være alene med små børn, Jeg har fuld forståelse for dine frustrationer. venlig hilsen Joanna

Som en tilføjelse til jovroses udmærkede råd og betragtninger, så er det jo sådan, at der kan gives dispensation i en FS-sag, hvis det kan dokumenteres, at der er juridiske eller uoverstigelige praktiske forhindringer for at bo sammen i ”det andet land”. Altså i dette tilfælde i henholdsvis Tyrkiet og Tanzania. Og hvis parre-nes fællesbørn er vokset op i Danmark, vil de, når de bliver cirka 6 år, have såkaldt ”selvstændig tilknytning” til Danmark, og så kan der gives dispensation på baggrund af, at det ville være urimeligt over for børnene at tvinge dem til at flytte til Tyrkiet eller Tanzania for at følge med deres mor.

Der er også den mulighed, at de udenlandske mænd, der er befriet for ansvaret for at tage sig af deres børn, kan arbejde på at kvalificere sig til en opholdstilladelse, der ikke er afhængig af deres danske koner. Dvs. en opholdstilladelse inden for studie- eller erhvervsområdet. De udenlandske mænd kan også ”tænke lidt ud af boksen” og se på, hvad mulighederne er for at komme til Sverige eller Tyskland, så de i det mindste kan komme lidt tættere på deres koner og børn, end de er pt.

Og endelig kan man selvfølgelig også bo sammen i Tyrkiet og Tanzania, selvom det sidste nok ikke er særlig attraktivt eller realistisk. Men omvendt har Tyrkiet vel efterhånden gjort så store fremskridt, at det ikke er helt umuligt at forestille sig en fornuftig fremtid i det land. Lønningerne er måske nok lavere end i Danmark, men det er skatter og leveomkostninger også, og der er flere solskinstimer og en længere sommer.

Det kan godt være, at intet af det ovenstående løser hverken jovroses eller aracs problemer her og nu. Men som jovrose skriver, så gælder det måske om at fokusere på, hvad der kan lade sig gøre, i stedet for hvad der ikke kan lade sig gøre, hvis man skal holde modet oppe.

@ fundiver, det med sommer i Tyrkiet afhænger nu stærkt af, hvor man bosætter sig. Her kom den første sne 18. oktober, temperaturen er lige nu minus 3, en frisk vind gør at kuldefaktoren er minus 15, og sidste søndag løb vi på ski. Vi forventer ikke at sneen forsvinder før til maj

Bortset fra det, så er Tyrkiet på trods af de problemer, der bestemt også er, for tiden et noget mere optimistisk sted at være end DK, togene kører til tiden, skinnenettet er fornyet næsten hele vejen på langs ad Anatolien og anlægget til højhastighedstog skrider planmæssigt frem, næsten alle 1300 km vej mellem vores to hjem er 4-sporet, flytransport er veludbygget og billig, der bygges nye boliger i titusindvis, postes millioner i uddannelses- og sundhedsvæsenet, og levestandarden stiger. Der er sket en enorm udvikling de seneste 8-9 år. Så det er bestemt værd at overveje en flytning sydpå, når nu flytning nordpå er så problemfyldt.

ja afhængig af hvor i tyrkiet man bor er det ikke slemt, meeeen syntes faktisk heller ikke det er let, de kulturelle normer og krav der kan være til en når man er tyrkisk gift er meget anderledes end her, Jeg vil ærlige indrømme at jeg bestemt ikke fandt det let. Jeg brugte mange resourcer på hele tiden at tænke over mit udseendes , min fremtoning min være måde og hvordan andre evt. kunne opfatte dette. Især hvis man bor i de mere lokale områder.. så kan det godt være temperaturen siger 55 grader, meeeen man skal stadig have lange bukser/nederdel og lange ærmer på, og det er ligeså lidt morsom som det lyder . HVis man ikke har det, blive rman hurtigt stemplet/ set skidt på...Der kan også være krav om at man så skal tage sig af svigermor og far, desuden arbejder kvindernesjældent hvis man har børn i de områder og så rækker en almindelig tyrksik løn ikke, min mand tjente min 1500 lira og for dem skulle han forsørge os, samt hans forældre, så der var ikke meget at rutte rundt med..

Så kan man selvfølgelig bo i Alanya/antalya området, der kan man selvfølgelig leve mere frit, men dette har også sine ulemper , udover at man skal slås med alle mændene der på ingen måde respektere at man er gift og ligger an på en. De tager en afvisning meget personligt, og jeg endte med at havde en rigtig ubehagelig situation med en der kunne have endt med at ødelægge mit rygte, og dermed også min mands, heldigvis kunne dette modbevises og min mand tog sig af den sag, som tyrker nu tager sig af den sag, men man oplever også at lokal befolkning godt kan være stride ved en da de jo tror man er turist. Arbejdstiderne er ret horrible mellem 12-18 timer hvis man arbejde i turistbrancen... Tro mig det er ikke sjovt at være alene så mange timere i flere mdr...

Jeg har prøvede begge dele, elskede det på mange måder og hadet det på ligeså mange... heroppe er der bedre muligheder for os som familie, og vi har begge lige muligheder, jeg er mere fri, og min mand kan være sig selv...

Så jeg forstår godt folk der heller vil bo heroppe, min mand har flere gange sagt at han helst ville have vi boede heroppe da han ved hvor svært det ville være/var for mig dernede....