FS og dobbelt husførelse

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
EST
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.03.2010 19:32:26
Geografisk sted: Århus

FS og dobbelt husførelse

Indlæg af EST » 09.11.2011 22:51:24

Vi er løbet ind i et dilemma.
Min autralske mand og jeg bor i Århus. Han har endelig fået fast job indenfor sit fag, men desværre er arbejdspladsen i Kbh. Han er specialiceret og mulighederne for at han finder job udenfor Kbh er ikke ret store. Jeg har fast arbejde i Århus og den nære familie bor i Jylland, hvorfor jeg vil foretrække at være bosiddende i Århus eller omegn. Foreløbig holder vi fast i vores bolig i Århus, og min mand er i Kbh man-fre.
Jeg kan jo heller ikke bare flytte til Kbh uden at have arbejde, da jeg jo er forsørgeren selvom min mand nu tjener mere end jeg gør.

Mit spørgsmål er hvordan dette scenarie påvrker vores situation i fht. forlængelse af hans midlertidige ophodstilladelse. Jeg har ikke kunnet finde noget konkret om dette, men er bange for om det kunne så tvivl om hvorvidt vi er i et legitimt forhold.

Kender I til holdningen om en sådan situation?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af mh1 » 10.11.2011 06:31:58

Ægtepars pligt til at leve sammen er afskaffet forlængst, men på den anden side skal der meget LIDT til, før ugifte i visse sammenhænge anses for samlevende.

Er man ugift, anses et fast weekend-forhold som samliv i forhold til om man kan få tilskud til udgifter til daginstitution, eller i forhold til om man som pensionist er enlig. Er man gift, er man ret frit stillet mht. hvornår og hvordan man har sit samliv, og tilbringer man week-ends og ferier sammen, er man uden al tvivl samlevende. Hvis I fx skulle gå hen og blive separerede, men indrette jer på nævnte måde, ville en domstol anse jeres separation for bortfaldet pga. at samlivet var genoptaget. Vi I være helt sikre, skal din mand blot ikke ændre sin folkeregisteradresse, men selv forskellige adresser medfører ikke, at ens samliv anses for ophævet, når man jævnligt og i videst muligt omfang opholder sig sammen på en adresse.

Man kan i visse tilfælde få skattefradrag for dobbelt husførelse, men for mig lyder det som om jeres arrangement vil være som min venindes: hun bor og arbejder i København, hvor de har ejerbolig, hendes mand arbejder i Kolding, og kommer hjem i week-ends og ferier, og og hun sagde, at han havde undersøgt det og fundet frem til at han ikke kunne få ekstra fradrag. Jeg kender ikke grunden, så jeg synes I skal undersøge, om der er mulighed for det.
mh
Rådgiver for ÆUG

EST
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.03.2010 19:32:26
Geografisk sted: Århus

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af EST » 10.11.2011 17:56:46

Tusind tak for dit svar. Det gav lidt ro på.

Jeg er også fra anden side blevet opfordret til at undersøge om vi kan få skatte fradrag for dobbelt husførelse. Så vidt jeg har set ind til nu afhænger det af om situationen er midlertidig, men jeg skal dykke mere ned i det for at være helt sikker.

ayuun
Indlæg: 13
Tilmeldt: 24.08.2011 17:58:03

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af ayuun » 10.11.2011 21:12:53

hej
Min mand har endnu ikke modtaget sit opholdskort, men han har fået tildelt et dansk CPR-nr. Han er startet i sprogskole, men har intet arbejde foreløbigt. Jeg starter igen på mit arbejde nu, efter barsel, og ville høre om det er muligt for mig at bruge hans fradrag også, da han jo intet tjener? Jeg har nemlig hørt at dette skulle være muligt, og jeg når han en dag begynder med at arbejde, igen "giver" ham sit fradrag tilbage. hvis dette er muligt og sandt, kan I da så fortælle mig lidt om hvordan man gør dette, og hvilke formularer man skal udfylde og hvad man præcist skal søge om?
Håber I kan hjælpe mig med dette.
Tak på forhånd

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af closed1 » 10.11.2011 21:17:53

Hvis din mand slet ikke har arbejdet i danmark i år , så kan du få hans fradrag fra 1 januar 2011. Bare ned på skat så ordner de det.

ayuun
Indlæg: 13
Tilmeldt: 24.08.2011 17:58:03

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af ayuun » 10.11.2011 21:24:41

tak for hjælp

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af DBS » 10.11.2011 21:25:09

Eller bare ringe til dem....

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af Durmaz » 10.11.2011 21:39:13

Et krav til din mands opholdstilladelse er at i skal bo på samme adresse, hvis han pludseligt skifter adresse til kbh mon så ikke det giver problemer, da dette er et brud på midlertidlig oph....

Personligt syntes jeg denne faktor er lidt mere vigtigt i forhold til et evt. fradrag...
da fradraget ligesom kommer til at virke ubetydligt i forholdt til at din mand mister sin oph

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af closed1 » 10.11.2011 22:01:25

Som gift er man sambeskattiget så bliver ægtefællens fradraget ikke overført og brugt i år , så kan det blive det når skatte opgørelsen skal laves for 2011. Og man behøver da ikke flytte folkeregister for at arbejde i den anden ende af landet.
Min nabos mand er rejsemontør og kun hjemme i weekenden , han skifter da ikke folkeregister adresse hver eller hver anden uge.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af mh1 » 10.11.2011 22:24:51

@ Durmaz, lad nu være med at forvirre EST - jeg skrev jo netop, at de for at være helt sikre burde undlade at ændre folkeregisteradresse.

MEN der er næppe nogen jurister med respekt for sig selv, der vil komme frem til at en gift person, der pga. arbejde sover 4 dage om ugen på én adresse og ellers på den samme som ægtefællen skulle have 'ophævet samlivet' med ægtefællen. Når man skal bedømme om en mor er 'enlig forsørger', så er målestokken, at det er hun ikke, hvis hendes kæreste eller eksmand overnatter hos hende blot EN gang ugentligt, hvis det sker hver uge. Så kan man altså ikke benytte en helt anden og meget mere snæver fortolkning, når det gælder om at vurdere, om et ægtepar fortsat lever sammen eller ej.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af fundiver199 » 11.11.2011 06:45:58

For at understrege, at parret stadig er sammen, bør manden naturligvis ikke skifte adresse. Det ville også være helt tosset at gøre, da han så mister det transportfradrag, han har krav på. Husk dog at der kun kan fratrækkes udgifter for faktisk foretaget transport dvs. 1 tur om ugen, hvis der er tale om, at manden kun er hjemme i weekenden. Det er nok en god ide at gemme dokumentation for den foretagne transport for det tilfældes skyld, at man bliver kaldt til "torskegilde". Samtidig kan dokumentationen også bruges, hvis US mistænker, at parrets samliv er ophørt.

Det må være muligt at leje et værelse i Kbh. området for en rimelig penge, hvor han kan overnatte 4 evt. 5 nætter i ugen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af mh1 » 11.11.2011 10:11:02

Alternativt er det muligt, om end sikkert temmelig udmattende, at pendle mellem Århus og København hver dag. Det giver et pænt stort transportfradrag, som kan finansiere pendlerkortet. Jeg kender en, der har gjort det, men han vidste dog, at det kun ville være en begrænset periode (godt et halvt års tid), og det hjalp sikkert på evnen til at udholde det :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

EST
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.03.2010 19:32:26
Geografisk sted: Århus

Re: FS og dobbelt husførelse

Indlæg af EST » 12.11.2011 19:19:09

Tak for jeres input. Vi skal selvfølgelig fortsat have samme folkeregister adresse. Og min mand synes netop det ville være udmattende at rejse frem og tilbage dagligt, så han er på udkig efter et værelse i Kbh.
Dejligt med hurtig respons fra jer. God weekend!

Besvar