Ny regering, nye "boller på suppen"

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Membranus
Indlæg: 9
Tilmeldt: 05.10.2011 06:20:36

Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af Membranus » 05.10.2011 06:41:35

Hej!

Min kæreste sendte mig lige disse noter fra en avis:
Immigration:
1. Reduced social welfare benefits for new immigrants will be eliminated.
2. The 24-year-rule remains.
3. The attachment requirement is kept but modified.
4. Asylum seekers can live and work outside asylum centers after six months.
5. The former government’s point system for family members of Danes seeking to immigrate and obtain permanent residency will be eliminated.
6. The Immigration Ministry will be eliminated, and its portfolio split between the Social Affairs Ministry and the Justice Ministry.
Fra dette link: http://www.cphpost.dk/news/politics/90- ... -roll.html

Ref 3: Hvad er det som modificeres?
Ref 5: Hvis vi gifter os i et andet land, er vi vel familie, kan vedkomne så "springer uden om" point systemet?
- og endelig hvis (det er godt?), hvor hurtigt vil i mene det vil blive indført?

Har eksperterne her i dette forum (endnu) en viden om hvordan det vil påvirke, og hvordan det nye set-up med et ikke eksisterende integrationsministerium se ud? (Hvorfor mon man gør dette?)

Vi er "nye i det her" og skal til at starte et forløb op. Jeg er dansk og 47 år, og kæresten er 24 år og fra Asien. Har i nogle link/text stykker i synes/kan anbefale vi skal læse i dette store og gode forum. (Hvad er især vigtigt at vide osv? Hvor starter vi?)
Tak til jer alle ;-)

Med venlig hilsen,
Membranus

Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af Helate » 05.10.2011 07:56:25

Øverst er der en menu der hedder "jeg vil...". her er der masser af information.

Som jeg forstår de ændringer regeringen vil lave:

1. 24 års reglen bevares
2. Tilknytningskravet der er 28 år nedsættes til 26 år og ordlyden ændres - noget med at ordet "væsentlig tilknytning" fjernes, hvilket gør det nemmere. Men du er jo ikke ramt af tilknytningskravet som jeg forstår da du er 47 år.
3. Pointsystemer fjernes - og erstattes IKKE af det som S havde foreslået.
4. Den bankgaranti den herboende skal stille nedsættes fra 100.000 til 50.000
5. Gebyr for at ansøge om familiesammenføring fjernes (var omkring 7700)
6. Indvandringsprøven fjernes (test i dansk/alminviden - kostede omkring 3000 at gå op til)

Da din kæreste er 24 år og du er 47 år kan du se bort fra de første 2 punkter.

Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af Helate » 05.10.2011 07:58:51

Det er et godt spørgsmål HVORNÅR disse ændringer sker - men du spørger i "ref 5" om I kan springe pointsystemet over ved at blive gift i udlandet. Det kan i IKKE. Men hvis I venter til den nye lov er trådt i kraft, er pointsystemet der jo ikke og så kan I.

En måde at omgå pointsystemer idag er ved at bruge EU retten. Igen kan du se mere om det under menuen "jeg vil...:"

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2011 10:27:23

Når du er ”ny”, skal du starte med at læse ”jeg vil…. Familiesammenføres”. Her er alle reglerne beskrevet i detaljer. Helate har allerede postet en liste over, hvad den nye regering vil ændre. Så ved at køre de to ting ”sammen” kan du se, hvordan reglerne bliver fremover. Husk dog, at de nye regler jo først kan træde i kraft, når der er fremsat og vedtaget et lovforslag i Folketinget. Og det tager naturligvis noget tid.

Tilknytningskravet er en meget kompliceret størrelse. Men jeg gætter på, at du opfylder ”28-års reglen”, og så behøver I jo ikke interessere jer for det øvrige indhold i det krav.

At Integrationsministeriet bliver nedlagt, betyder umiddelbart ikke andet end, at behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse vil komme til at høre under et andet ministerium. I dag behandles ansøgningerne af Udlændingeservice, som er en selvstændig administrativ enhed under Integrationsministeriet. Hvordan organisationen på området præcist bliver fremover, det er ikke blevet offentliggjort endnu, men området kommer efter al sandsynlighed til at høre under Justitsministeriet.

Men for ansøgerne er det for så vidt ikke særlig vigtigt. Der vil stadig være et sted, hvor man skal aflevere sin ansøgning, der vil stadig være nogen sagsbehandlere, der skal behandle den, og der vil stadig være en lovgivning, som sagsbehandlerne skal følge.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af Kim P. Nyberg » 05.10.2011 15:36:48

Ifølge gratisavisen metroXpress i dag, kommer regeringen først med sit lovkatalog sidst i november måned. Derfor forventer jeg ikke, at der kommer til at ske nogen ændringer på denne side af nytår. De enkelte lovforslag skal jo igennem den sædvanlige behandling i Folketinget (høringsrunder, behandling i de relevante udvalg, 3 behandlinger i Folketingssalen) samt underskrives af majestæten, før de er gyldige.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2011 15:59:16

Jeg er enig med Kim. De nye ministre skal jo lige på plads først, før de kan begynde at fremlægge lovforslag, og herefter skal sagen jo gå sin gang gennem det parlamentariske system. Så i hvert fald skal vi da nok ind i 2012, før nye regler kan træde i kraft.

rasmuszimmer
Indlæg: 2
Tilmeldt: 03.08.2010 22:44:33

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af rasmuszimmer » 05.10.2011 16:05:55

Tror i man vil kunne få sit gebyr refunderet, og sin garanti halveret, hvis nye regler træder i kraft kort tid efter man har ansøgt?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af mh1 » 05.10.2011 20:01:25

@ Membranus - når der er så stor en aldersforskel (mere end 10 år), skal I være forberedt på at hvis I søger efter danske regler, så vil hvem det nu end er, der skal vurdere jeres ansøgning, tage udgangspunkt i at jeres ægteskab er pro-forma. Derfor skal I sørge for at have al den dokumentation I bare kan samle sammen for at det er det IKKE. Det er nemlig jer, der skal bevise at I ikke er gift pro-forma.

Søger I efter EU-regler, så er det omvendt myndighedernes udgangspunkt, at I er gift reelt, og dem, der skal bevise at I ikke er, hvis de tror det.
mh
Rådgiver for ÆUG

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af closed1 » 05.10.2011 20:20:23

Hvordan kan man bevise at det ikke er proforma ? Min mand er 19 år yngre end mig :D Og det er der ikke noget proforma i . Så vil det nok for os være nemmest at søge efter eu reglerne ?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af mh1 » 05.10.2011 20:38:02

Hmmmm, lige i jeres tilfælde er muligheden for at stille med et fælles barn eller 2 jo ikke tilstede :wink: , og det ville jo under alle omstændigheder kræve mindst 9 mdr.s ventetid, så det ved jeg ikke. Men når du nu ER godt i gang med Sveriges-løsningen, så ville jeg da i dit sted fortsætte i det spor.
mh
Rådgiver for ÆUG

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af closed1 » 05.10.2011 20:50:05

Ja jeg har jo et barn fra tideligere , som jeg har tit er sammen med, også selvom jeg er i sverige og min mand er jo også en mand , så der kommer ingen børn :D

Men sikke megen tid så mange mennesker bruger pga , reglerne for fs , gad vide hvad al den tid skulle bruges til hvis vi alle kunne gifte os og bo sammen med den man elsker uden indblanding af staten.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af Kim P. Nyberg » 06.10.2011 09:49:06

Den der med aldersforskel kontra proforma holder ikke helt. Jeg har ikke deltaget aktivt på rådgivningsmailen i et stykke tid af tidsmæssige årsager, men jeg ved dog, at også par, hvor der kun er ganske få år eller måneder imellem har været i søgelyset for proformaægteskab.

Desuden fortæller nyidanmark.dk ikke noget som helst om, at hvis der er en vis aldersforskel, er man automatisk under mistanke. Og det må vi så forholde os til.

Men ellers er det korrekt som mh skriver, at det gælder om at smide al relevant dokumentation på bordet, således at man slet ikke bliver udsat for mistanke. Hvad kan man bruge for at dokumenterer dette? Billeder, hvor begge sagens parter optræder sammen, er god dokumentation. En eller anden form for dokumentation for, hvor længe man har boet sammen er også brugbart. Vidneudsagn fra familie og venner er jeg også ret sikker på kan bruges i en snæver vending. Ligesom brev/mailvekslinger kan bruges som dokumentation.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2011 12:27:53

Som Kim skriver, er ”proformareglen” ikke så enkel, at man bare kan sige, at hvis der er stor aldersforskel mellem parterne, så kommer man automatisk under mistanke. Og ingen ud over US ved præcist, hvordan de tolker reglen. Så derfor tror jeg, at man skal nøjes med at gøre opmærksom på, at reglen eksisterer, men overlade det til US selv at forklare, hvordan de tolker den, som de har gjort nedenstående:

..................................

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... skaber.htm

Pro forma-ægteskaber

Udlændingeservice foretager en konkret vurdering af samtlige forhold i sagen for at afgøre, om der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller samlivet er at få en opholdstilladelse. Er der tale om et pro forma-ægteskab, kan der ikke gives opholdstilladelse til ægtefællen, den registrerede partner eller faste samlever.

I vurderingen ser Udlændingeservice bl.a. på:

• om parterne har boet sammen på en fælles bopæl
• om parterne kan kommunikere på samme sprog
• om der er stor aldersforskel mellem parterne
• hvor godt parterne kendte hinanden, før ægteskabet blev indgået
• parternes tidligere ægteskaber
• om parterne har børn sammen

Hvis personen i Danmark tidligere har været gift med en udlænding og er blevet skilt fra udlændin-gen kort tid efter, at denne fik tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, vil Udlændingeservice betragte det som en omstændighed, der indikerer pro forma.

Der kan gives afslag alene med henvisning til ansøgerens forhold, dvs. hvis der er bestemte grunde til at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse.

Membranus
Indlæg: 9
Tilmeldt: 05.10.2011 06:20:36

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af Membranus » 03.11.2013 20:11:53

mh skrev:@ Membranus - når der er så stor en aldersforskel (mere end 10 år), skal I være forberedt på at hvis I søger efter danske regler, så vil hvem det nu end er, der skal vurdere jeres ansøgning, tage udgangspunkt i at jeres ægteskab er pro-forma. Derfor skal I sørge for at have al den dokumentation I bare kan samle sammen for at det er det IKKE. Det er nemlig jer, der skal bevise at I ikke er gift pro-forma.

Søger I efter EU-regler, så er det omvendt myndighedernes udgangspunkt, at I er gift reelt, og dem, der skal bevise at I ikke er, hvis de tror det.
Vi har "ventet" lige siden vi spurgte herom, er der ændringer til dette i dag november 2013?
(Vi har en masse foto, flybilletter, hotel reservationer, med mange års samværd i dag).
Nogle nye gode råd? (bedre muligheder), vi forventer at starte dette op i 2014..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ny regering, nye "boller på suppen"

Indlæg af mh1 » 04.11.2013 07:15:08

Når I har kendt hinanden så lang tid, er der langt mindre risiko for at I bliver mistænkt for proforma-forhold.

Der er fsv. ikke nogen ændringer på lige det punkt, men hvis I opfylder alle andre krav, så kan I bare gå i gang.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar