Side 1 af 2

Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 09.05.2011 18:15:04
af freddieoff
Hej ÆUG

Jeg og min kone sidder og øver på indvandringsprøven. Forberedningsmaterialet er skruet sammen så man ikke bare kan huske svarene for at gengive dem ved prøven.

Det er småt med information på Internettet, men der må efterhånden være nogle som har været det igennem og kan forklare mere i detaljer. Jeg har nogle spørgsmål - til dem som har bestået prøven - om de forskellige delprøver (spørgsmålene står med rødt). Det ville også være fedt hvis nogen kunne skrive de spørgsmål (samt svar) ned som de fik i vidensprøven.

Hvis jeg modtager svar på det meste vil jeg gerne udarbejde en guide som andre kan benytte sig af.

DELPRØVE 1 - PRÆSENTATION
I delprøve 1 skal du besvare spørgsmål om dig selv. Du bliver stillet 5 spørgsmål.

Det er umiddelbart altid de samme 5 spørgsmål som bliver stillet. Er der nogen som kan bekræfte dette, og hvorvidt rækkefølgen er den samme?

- Hvad hedder du? (Jeg hedder ...)
- Hvor gammel er du? (Jeg er ... år gammel)
- Er du gift? (Ja)
- Har du børn? (Ja/Nej)
- Hvor kommer du fra? (Jeg kommer fra ...)

DELPRØVE 2 - HISTORIER
I delprøve 2 skal du høre 5 historier. Du hører hver historie 2 gange. Første gang hører du hele historien. Anden gang hører du historien i 3 dele med pause mellem hver del. Efter hver del skal du svare på et spørgsmål.

Der er nogle som har kommenteret at detaljerne (navne, steder, beskæftigelser, tidspunkter osv.) i historierne er ændret fra forberedningsmaterialet til prøven.

Er der nogen som kan fortælle hvilke ændringer der er i historierne, og hvorvidt der er flere historier end de 8 fra forberedningsmaterialet?


Historie 1 - Anna og hendes Familie
Anna er gift og har to børn. Anna er lærer på en skole, og hendes mand er mekaniker. Annas børn er i børnehave hver dag fra klokken otte til klokken seksten.

- Hvor mange børn har Anna? (To børn)
- Hvad laver Anna? (Hun er lærer)
- Hvor er Annas børn hver dag fra klokken otte til klokken seksten? (I børnehave)

Historie 2 - Lisas Arbejde
Lisa bor i København. Hun arbejder på kontor. Lisa arbejder otte timer hver dag. Lisa er glad for sit arbejde. Hun laver mange forskellige ting hver dag.

- Hvor bor Lisa? (I København)
- Hvor mange timer arbejder Lisa hver dag? (Otte timer)
- Er Lisa glad for sit arbejde? (Ja)

Historie 3 - Peters Arbejde
Peter kan godt lide at lave mad. Peter arbejder på en restaurant i Århus. Han arbejder fra klokken seks til klokken elleve. Peter har fri hver mandag.

- Kan Peter lide at lave mad? (Ja)
- Hvor arbejder Peter? (På restaurant i Århus)
- Hvilken dag har Peter fri? (Mandag)

Historie 4 - Maria fra Chile
Maria kommer fra Chile. Hun er gift med en dansker. Maria lærer dansk på en sprogskole. Maria går i skole tre timer om dagen.

- Er Maria gift? (Ja)
- Hvor lærer Maria dansk? (På sprogskole)
- Hvor mange timer om dagen gå Maria i skole? (Tre timer)

Historie 5 - Maria og Skolen
Maria er otte år gammel. Marie går i skole fem dage om ugen. Maria kan godt lide at gå i skole.

- Hvor gammel er Maria? (Otte år)
- Hvor mange dage om ugen går Maria i skole? (Fem dage)
- Kan Marie lide at gå i skole? (Ja)

Historie 6 - Lisa og hendes Familie
Lisa kommer fra Danmark. Lisa er gift og har to børn. Det er to piger på fire og otte år. Familien bor i København.

- Hvor kommer Lisa fra? (Fra Danmark)
- Er Lisa gift? (Ja)
- Hvor bor familien? (I København)

Historie 7 - Thomas' Arbejde
Thomas er mekaniker. Thomas møder på arbejde klokken syv, og går hjem klokken fire. Thomas kan rigtig godt lide sit arbejde, fordi han elsker at arbejde med biler.

- Hvad laver Thomas? (Han er mekaniker)
- Hvornår møder Thomas på arbejde? (Klokken syv)
- Kan Thomas lide sit arbejde? (Ja)

Historie 8 - Simons Arbejde
Simon arbejder på en lille skole i Århus. Han er lærer. Han underviser i engelsk og dansk. Simon kan godt lide sit arbejde. Simon arbejder fem timer hver dag.

- Hvor arbejder Simon? (På skole i Århus)
- Kan Simon lide sit arbejde? (Ja)
- Hvor mange timer arbejder Simon hver dag? (Fem timer)

I delprøve 3 skal du lytte til 6 forskellige korte samtaler. Du hører hver samtale 2 gange. Efter hver samtale skal du svare på et spørgsmål.

Er der nogen som kan fortælle hvilke ændringer der er i samtalerne, og hvorvidt der er flere samtaler end de 12 fra forberedningsmaterialet?

Samtale 1 - Hvor mange sprog taler Martin?
- Kvinde: Hvor mange sprog taler du Martin?
- Mand: Fire - engelsk, tysk, spansk og dansk.
- Kvinde: Fantastisk! Jeg taler kun dansk og engelsk.

- Hvor mange sprog taler Martin? (Fire sprog)

Samtale 2 - Hvad skal Simon købe?
- Kvinde: Simon?
- Mand: Ja?
- Kvinde: Køber du ind i dag?
- Mand: Ja, det kan jeg godt.
- Kvinde: Husk at købe kaffe.

- Hvad skal Simon købe? (Kaffe)

Samtale 3 - Hvornår møder Martin på arbejde?
- Kvinde: Martin, er du glad for dit nye job?
- Mand: Ja, det er jeg. Men jeg skal møde tidligt.
- Kvinde: Hvornår møder du på arbejde?
- Mand: Klokken seks.

- Hvornår møder Martin på arbejde? (Klokken seks)

Samtale 4 - Hvor længe har Maria boet i Danmark?
- Mand: Maria, hvor kommer du fra?
- Kvinde: Chile.
- Mand: Hvor længe har du boet i Danmark?
- Kvinde: Fire år.

- Hvor længe har Maria boet i Danmark? (Fire år)

Samtale 5 - Hvor arbejder Leila?
- Kvinde: Hej Thomas, nyt at se dig.
- Mand: I lige måde Leila, hvad laver du for tiden?
- Kvinde: Jeg arbejder i en lille butik i Centrum.
- Mand: Okay, det lyder hyggeligt.

- Hvor arbejder Leila? (I en lille butik i Centrum)

Samtale 6 - Hvor skal Maria hen?
- Kvinde: Hej hej, jeg går nu.
- Mand: Hvor skal du hen Maria?
- Kvinde: Jeg skal til tandlægen.
- Mand: Okay, hej hej.

- Hvor skal Maria hen? (Til tandlægen)

Samtale 7 - Hvornår kommer Lisa hjem fra arbejde?
- Mand: Hvornår kommer du hjem fra arbejde i dag, Lisa?
- Kvinde: Klokken fem.
- Mand: Godt, så spiser vi klokken seks.
- Kvinde: Det lyder godt.

- Hvornår kommer Lisa hjem fra arbejde? (Klokken fem)

Samtale 8 - Hvor skal Thomas hen?
- Kvinde: Hvor skal du hen Thomas?
- Mand: Jeg skal i biografen.

- Hvor skal Thomas hen? (I biografen)

Samtale 9 - Hvad skal Thomas lave i weekenden?
- Kvinde: Hvad skal du lave i weekenden, Thomas?
- Mand: Ikke noget. Jeg skal bare slappe af.
- Kvinde: Det lyder dejligt.

- Hvad skal Thomas lave i weekenden? (Slappe af)

Samtale 10 - Vil Peter have te?
- Kvinde: Peter?
- Mand: Ja?
- Kvinde: Vil du have kaffe eller te?
- Mand: Jeg vil gerne have kaffe.

- Vil Peter have te? (Nej)

Samtale 11 - Har Leila bil?
- Mand: Leila, har du bil?
- Kvinde: Nej, det har jeg ikke.
- Mand: Hvordan kommer du så på arbejde?
- Kvinde: Jeg tager bussen.

- Har Leila bil? (Nej)

Samtale 12 - Hvor gammel er Leilas datter?
- Mand: Hvor gammel er din datter, Leila?
- Kvinde: Hun er tre år.
- Mand: Går hun i børnehave?
- Kvinde: Ja, det gør hun.

- Hvor gammel er Leilas datter? (Tre år)

DELPRØVE 4 - ORD
I delprøve 4 skal du først se 7 billeder af ting og personer. Du skal sige efter hvert billede, hvad tingen eller personen på billedet hedder på dansk. Bagefter skal du se 6 billeder af personer der laver noget. Du skal sige på dansk, hvad personerne på billedet laver.

Er der nogen som kan fortælle om der er andre billeder end de 24 fra forberedningsmaterialet?

- En bil
- En kop kaffe
- En pige
- En banan
- Et brød
- En cykel
- En kage
- En bus
- Et glas mælk
- En dreng
- En tomat
- En læge

- Hun cykler
- De snakker
- Han ryger
- Han skriver
- De spiller fodbold
- Han køber
- De leger
- Han spiser
- Hun drikker
- Han sover
- Hun sidder
- Hun læser

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 11.05.2011 12:10:36
af life
Glimrende ide, mener at have læst spørgsmålene ændres lidt, en skifter navn, en kommer fra et andet land, det er en mand i stedet for en kvinde. Ellers skulle spørgsmålene have samme emne. Men som sagt kun noget jeg har læst, så ret mig gerne er der nogen der ved mere.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 11.05.2011 12:36:52
af freddieoff
I et andet indlæg blev der skrevet at til prøven var Maria (Historie 4) fra Frankrig, og ikke Chile som angivet er forberedelsesmaterialet.

Jeg er også spændt på om der i delprøve 4 er billeder med andre personer eller ting som ikke indgår i materialet.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 12.05.2011 08:00:25
af larschr5
Rigtig spændende ide.

Min kæreste har dog sværere ved at høre spørgsmål end ved at læse dem, men det er nok meget normalt når hun kun har haft ca. 3 1/2 uges undervisning, Det skal du lige være opmærksom på da prøven jo foregår mundligt.

Jeg er derfor også i gang med at lave forberedelsesmateriale til hende ud fra DVD'en om indvandringsprøven. Jeg índtaler spørgsmål og svar til hvert kapitel som hun så kan høre igen og igen. Så kan hun selv studere når det passer hende bedst.

Det er så meningen at det skal ligges op som en hjemmeside hvor hun har adgang til det 24/7.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 16.05.2011 20:51:18
af Charlotte87
Hej.

Vi har for ca. 2 uger siden modtaget brev fra US om at vi opfylder alle betingelserne for at få visum. Men, min mand skal op til den såkaldte indvandringsprøve inden d. 26 juli. Vi har bestilt Dvd'en, sprog-delen køre fint nok, men vi har et spørgsmål ang. viden-prøven, der siges i dvd'en at man skal svare ja eller nej til spørgsmålene, men hvordan lyder spørgsmålene er der nogen som kan hjælpe??Har svært ved at øve den, da vi aner ikke hvordan de vil stille spørgsmålet.

Vh. Charlotte.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 17.05.2011 06:25:02
af larschr5
Fra nyidanmnark.dk:
Forberedelsespakken indeholder 100 billeder fra undervisningsfilmen ’Et liv i Danmark’. Til hvert billede bliver der fortalt nogle vigtige informationer om Danmark og det danske samfund. Man får informationerne læst op på dansk og på dét af de 18 sprog, man valgte, da man satte dvd’en i. Alle de ord, som indgår i vidensprøven, bliver sagt her. Man kan altså bruge de 100 billeder og informationerne til at øve sig på de danske ord, man skal kunne for at bestå vidensprøven.
Dvs. din mand skal kunne forstå de ord og fakta der bliver omtalt ved de 100 billeder. F.eks siger speakeren til det første billede:

Danmark ligger i Nordeuropa. Danmark er et lille land.

Det skal du så omformulere til spørgsmål som din mand skal svare på. F.eks:

Hvor ligger Danmark?
Ligger Danmark i Nordeuropa?
Er Danmark et lille land?
Er Danmark et stort land?

Sådan skal du fortsætte med alle 100 billeder.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 17.05.2011 08:17:55
af freddieoff
Der er 100 billeder med fakta i forberedelsesmaterialet. Problemet er at formuleringen af spørgsmålene til prøven kan være meget forskellige fra hvordan man lige umiddelbart selv ville formulere det.

Disse 2 eksempler burde være rigtige spørgsmål til prøven:

Ligger Danmark i Nord- eller Sydeuropa?
Bor der ca. 5 eller 10 millioner indbyggere i Danmark?

Det vil sige spørgsmålet om Danmarks hovedstad sagtens kan være formuleret således:

Hedder Danmarks hovedstad Århus eller København?

Jeg vil gerne opfordre folk med ægtefæller, som allerede har bestået prøven, til at skrive de korrekte formuleringer ned. Det vil hjælpe enormt at have alle spørgsmålene til rådighed. Det er meget nemmere at huske svar og spørgsmål i en prøve end det er at skulle prøve at regne ud hvad spørgsmålet er i første omgang.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 17.05.2011 08:37:13
af larschr5
Jeg er ikke enig med dig freddieoff.

Der står klart på nyidanmark.dk at det sprogbrug der er til de 100 billeder er det der vil blive brugt til prøven. Derfor kan spørgsmålet om Århus eller København er Danmarks hovedstad ikke være i prøven. Ellers vil det kræve omfattende viden som ikke kan læres på de ca. 300 timer som materialet er normeret til at kunne bestås efter.

Men jo, det kunne være rart at få konkrete eksempler fra nogen der rent faktisk har været op til prøven.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 18.05.2011 05:08:42
af mikkel26
freddieoff skrev: DELPRØVE 4 - ORD
I delprøve 4 skal du først se 7 billeder af ting og personer. Du skal sige efter hvert billede, hvad tingen eller personen på billedet hedder på dansk. Bagefter skal du se 6 billeder af personer der laver noget. Du skal sige på dansk, hvad personerne på billedet laver.
I mit forberedelsesmateriale vises der 7 billeder til hver prøve, ikke 7 og 6.

Jeg har skrevet begge sprogprøveeksempler rent, meget lig Freddie's indlæg, med farvekoder etc. Jeg har skrevet alt der bliver sagt (dog ikke samtalernes gentagelse).

Desuden har jeg skrevet alfabetet, ordlisten, personnavnene og tallisten rent (med ekstra tal i tallisten og de mest populære danske navne i 2010 tilføjet personnavnelisten).

Jeg har også skrevet alle fakta fra vidensprøven ned.

Hvis nogen er interesseret kan jeg uploade/sende dette. Hvilket format ønskes (.odt, .pdf, .doc, .docx)?

EDIT: HENT FILERNE HER: http://ge.tt/9OPGY95?c

BH Mikkel

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 18.05.2011 19:13:18
af Charlotte87
Hej Mikkel.

Det lyder godt det du har lavet, vil rigtig gerne have det, hvis du vil sende det via pdf til dilekozturk58@hotmail.com, det vil være til store hjælp.

Mange tak.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 07.06.2011 10:40:54
af Poul B.
Jeg har taget videoerne fra DVD'en og lavet undertekster til, så min kone kan høre det på dansk, og læse det på engelsk.
Derefter kan hun skifte til danske undertekster.

Det er lettere for hende at studere materialerne på denne måde.

mvh
Poul

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 06.07.2011 08:39:25
af lalehsara
Hej

Er der nogen der ved, om billederne der er med i forberedelsesmaterialet til vidensprøven indgår i selve prøven, eller skal man sidde og kigge på en hvid side og sige ja eller nej til spørgsmålene?

Vh. LS

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 06.07.2011 17:16:53
af KenyaDK
Min mand, der lige har været oppe til prøven, siger at der er de samme billeder som der er i forberedelsesvideoen, og de siger spørgsmålet 2 gange, så der er god tid.

Re: Hjælp til Indvandringsprøven (Bidrag til Guide)

: 10.09.2011 14:19:36
af Dolle
lalehsara skrev:Hej

Er der nogen der ved, om billederne der er med i forberedelsesmaterialet til vidensprøven indgår i selve prøven, eller skal man sidde og kigge på en hvid side og sige ja eller nej til spørgsmålene?

Vh. LS
Hej Laleshara.

Her er, hvad der oplyses om vidensprøven i forberedelsespakken til indvandringsprøven:
Citat:
Vidensprøven starter lige efter sprogprøven…..
Til vidensprøven bliver du stillet 30 spørgsmål.
Spørgsmålenme handler om Danmark.
Spørgsmålene er på dansk.
De fleste spørgsmål skal du svare JA eller NEJ til på dansk.
Det er vigtigt at du svarer på spørgsmålene på dansk.
Til hvert spørgsmål vil computeren vise et billede på skærmen der har med spørgsmålet at gøre.
Spørgsmålet vil blive sagt to gange……..
Du har omkring 5 sekunder til at svare på.
Citat slut.

Om vidensprøven oplyses det i den medfølgende manual i forberedelsespakken til indvandringsprøven:
Citat:
DVDen indeholder materiale, som forbereder dig på vidensprøven.
DVDen indeholder for det første prøveinstruktioner, der fortæller om, hvordan indvandringsprøven vil forløbe.
DVDen indeholder for det andet 100 billeder fra filmen på den Blå DVD (film om det danske samfund).
Til hvert billede får du nogle vigtige informationer til at øve dig på de danske ord, der indgår i vidensprøven. Alle de ord, som indgår i vidensprøven, fremgår af indtalingen.
Det er derfor en god ide at lære de danske ord, du får læst op til hvert billede. Det er også en god ideat snakke med de mennesker, du kender i Danmark, om de danske ord, du får læst op på hvert billede.
Citat slut.

Håber disse informationer er med til at klarlægge, hvad vidensprøven omhandler, og hvordan den forløber.
Venlig hilsen, John Steffensen

hjælp mig venligst)

: 10.09.2011 23:01:49
af mikaeo
jeg hedder Thansuda og kommer fra Thailand ( Surin ). Jeg behøver at tale med en thai , ang. indvandrerprøven , da jeg kun har max. 13 uger til at bestå den . Så jeg vil gerne tale med en som har prøvet det , det kunne hjælpe mig meget , venligst hjælp mig