Side 1 af 1

Vi vil gerne hjem til Danmark!

: 27.03.2011 21:21:15
af wendelbom12
Kære alle jer her på forummet

Tusind tak for al den tid i investerer i at vi andre har et sted at få hjælp. Det er en jungle, og derfor håber jeg at i kan hjælpe mig på vej.

Jeg bor i dag i USA, hvor jeg studerer. Foer jeg flyttede hertil boede jeg i to år i Costa Rica, hvor jeg fik en IB (international studenter eksamen) og hvor jeg i øvrigt også mødte den mest fantastiske pige i verden! Hun er fra Venezuela, og hun studerede som jeg i Costa Rica. I dag studerer hun også her i USA, hvor vi begge er lidt mere end et år fra at være færdige med vores Bachelor uddannelse.

Vi står overfor at bestemme hvordan vores næreste fremtid skal se ud. Vi kan forsætte med uddannelse her i USA, men vi vil begge to gerne til Danmark hvor hele min familie bor. Men vi er ikke sikre på hvordan vi bedst gør det, da reglerne jo er så komplicerede og uigennemskuelige for os alle sammen. Vi er forlovet, og har tænkt os at blive gift i Danmark nu til December + og det ser ud til at med de rigtige papirer, så bliver det ikke svært. Men hvordan kan vi få opholdstilladelse til min kæreste - nu snart kone? Hvis vi kan vil vi gerne begge fortsætte vores uddannelse i Danmark, hvilket jo betyder at vi kan søge om studie visum til hende, men hvad er vores muligheder der efter? Er det bedst at vente til vi bliver 24 før vi forsøger os med opholdstilladelse anden end til uddannelse?

Tusind tak for jeres tid og hjælp. You´re out heroes.

MW

Re: Vi vil gerne hjem til Danmark!

: 27.03.2011 21:48:01
af fundiver199
Kære wendelbom. Velkommen til forum. Du kan læse om at komme til at bo sammen i Danmark under "jeg vil.....familiesammenføres". Hvis en eller begge af jer er under 24 år, så er den nuværende 24-års regel et problem, som du selv er inde på. Men er du dansk statsborger, så er EU-løsningen jo en mulighed, se "jeg vil... flytte til Sverige/EU" og "jeg vil.... flytte tilbage til Danmark".

Ingen ved, hvordan reglerne vil være i fremtiden. Der er både fremlagt et forslag om nye stramninger i Folketinget og kommet en EU-dom, som måske kan betyde, at danske statsborgere fremover tværtimod skal fritages fra også de eksisterende krav. Du kan læse om begge dele på forsiden af denne hjemmeside.

Vi skal også have folketingsvalg i Danmark senest til november 2011, og udfaldet af det valg kan også få en vis betydning for, hvad der kommer til at ske.

Det, som du spørger om, har i øvrigt ikke noget med visum at gøre. I Danmark bruger man (modsat USA) kun ordet visum om noget, der giver ret til et besøg af højest 90 dages varighed uden rettigheder af nogen som helst art. F.eks. et ferieophold eller et forretningsbesøg. Amerikanske statsborgere er visumfri i Schengen og får derfor bare stemplet et "visum" i deres pas ved indrejsen.

Det, som din udkårne skal bruge, for at bo og evt. studere i Danmark, hedder en opholdstilladelse.

Re: Vi vil gerne hjem til Danmark!

: 28.03.2011 04:53:27
af mh1
@ fundiver, nu er kæresten godt nok ikke fra USA, men Venezuela - men ellers er det rigtigt, og venezuelanere er også visumfri. Dermed kan wendelboms kæreste godt rejse til DK blot på sit pas, og de kan blive viet, før de går videre med at ordne opholdstilladelse.