Side 1 af 1
Hjælp til afklaring af vores situation
: 16.03.2011 11:27:24
af Icare
Kaere alle sammen
Jeg sendte denne mail til US for et maaned siden og har stadig ikke modtaget svar.
Haaber I kan afklare lidt for os.
Kære Udlændingeservice.
Mit navn er Peter, 28 år, født i Danmark og er dansk statsborger.
Min kone Emily, fylder 23 år 10-04-11 og er kinesisk statsborger og studerer her i Danmark.
Vi blev gift d. 23/02-2010 og vi har fået en lille pige Stephy sammen og hun er nu 5 måneder gammel.
Emily er på nuværende tidspunkt på barsel og slutter omkring septembermåned 2011.
Min kone og jeg står i en situation, som vi ikke rigtig ved hvad vi skal gøre.
Jeg har læst en hel masse inde på jeres hjemmeside, hvor der står hvordan hun kan få permanent opholdstilladelse, ved de 100 point efter min. 4 år.
Men kan vi allerede nu søge om en tidsbegrænset opholdstilladelse til hende?
Det skal dog igen siges, at hun ikke er fyldt 24 år endnu.
Jeg håber I kan hjælpe os videre på vej og skulle i bruge flere oplysninger, så siger I endelig til.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Re: Hjælp til afklaring af vores situation
: 16.03.2011 13:11:32
af fundiver199
Hej Peter
Din kone må jo allerede have en opholdstilladelse i Danmark, siden hun er her. Det er så åbenbart en opholdstilladelse givet med henblik på at studere. Den kan forlænges, hvis betingelserne stadig er opfyldt. Det skal din kone søge om, inden den udløber, men dog højest 2 måneder før, den udløber. Ansøgninger om forlængelse er beskrevet på Nyidanmark.
Alternativt kan din kone søge om en helt ny opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Her er der en række krav, som skal være opfyldt f.eks. en aldersgrænse på 24 år. Der er også nogle muligheder for dispensation. Det kan du læse om under ”jeg vil…. familiesammenføres”.
Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse er et emne helt for sig. Tidsubegrænset opholdstilladelse er ikke nødvendig for at bo i Danmark, og en forudsætning for overhovedet at kunne søge, er at man opfylder betingelserne for at få sin opholdstilladelse forlænget.
Så det vigtigste er, at din kone enten skal søge om forlængelse eller en ny opholdstilladelse, inden den gamle udløber. Hvis hun ikke opfylder hverken det ene eller andet sæt af krav, altså hverken kan få forlængelse eller kan få en ny opholdstilladelse som ægtefællesammenført, så må hun forlade Danmark.
Som det fremgår af forsiden, kan I dog håbe på, at EU-domstolens kendelse i Zambranosagen vil tvinge den danske regering til at lempe familiesammenføringsreglerne, når den herboende er dansk statsborger.
Alternativt kan det være, at I vil være blandt de få par, som får mulighed for FS, hvis 24-års reglen erstattes af det foreslåede pointsystem. Det kan du også læse om på forsiden.
Og ellers er der jo den kendte "Sverigesløsning", som du kan læse om under "jeg vil... flytte til Sverige...")
Re: Hjælp til afklaring af vores situation
: 17.03.2011 23:01:45
af Icare
Hej Fundiver
Mange tak for dit svar.
Ved du om vi evt. kunne bruge denne dispensation, da vores barn er foedt i Danmark og har Dansk statsborger?
Børn som har selvstændig tilknytning til Danmark
Hvis man har forældremyndighed over børn, som har boet længe nok i Danmark til at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, så kan dette også medføre dispensation, da det i den situation ville være urimeligt at henvise barnet til at flytte med sin herboende forældre til et andet land. Som tommelfingerregel vil et barn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, hvis barnet har boet her i mindst 6-7 år og har lært at tale dansk.
Re: Hjælp til afklaring af vores situation
: 18.03.2011 12:03:17
af fundiver199
Det bliver jo svært, når barnet kun er 5 måneder, og den danske tolkning er, at der som hovedregel kræves 6-7 års ophold i Danmark, før det ville være urimeligt at henvise barnet til at følge med sine forældre til et andet land.
Re: Hjælp til afklaring af vores situation
: 19.03.2011 01:03:37
af phombaa
Icare skrev:Hej Fundiver
Mange tak for dit svar.
Ved du om vi evt. kunne bruge denne dispensation, da vores barn er foedt i Danmark og har Dansk statsborger?
Børn som har selvstændig tilknytning til Danmark
Hvis man har forældremyndighed over børn, som har boet længe nok i Danmark til at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, så kan dette også medføre dispensation, da det i den situation ville være urimeligt at henvise barnet til at flytte med sin herboende forældre til et andet land. Som tommelfingerregel vil et barn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, hvis barnet har boet her i mindst 6-7 år og har lært at tale dansk.
Hvor kan man læse om denne dispensation?
Re: Hjælp til afklaring af vores situation
: 19.03.2011 16:13:22
af Icare
Under "jeg vil...... familiesammenføres"
Dispensationsmuligheder
•Særbørn som har samkvem med begge forældre i Danmark
•Børn med selvstændig tilknytning til Danmark •Positivlisten (jobs indenfor særlige brancher) •Forhold som gør det umuligt at opholde sig i ægtefællens hjemland
•Være tyrkisk arbejdstager