Kineser i New York til Danmark?
: 06.03.2011 16:49:15
Hej, min kæreste og jeg prøver på at hitte hoved og hale i regler og strategier m.h.t. ægteskab og familiesammenføring, gamle, nye og kommende krav og regler.
Hvem vi er:
Jeg er en, snart, 29 årig mand, født i DK og er etnisk dansk. Jeg besidder det udlændingeservice kalder en professionsbachelor og har et fast og sikkert job med en løn som uden tvivl er nok til at forsørge en lille familie på 2 mennesker.
Min kæreste er en 26 årig kinesisk pige, der lige nu bor i USA, efter nyligt endt uddannelse dér. Hun besidder en amerikansk MBA i finans, hvilket jeg vil formode kan kategoriseres som en kandidatuddannelse. Hun taler naturligvis flydende engelsk, og er indstillet på at lære dansk hvis dette er nødvendigt. Hun har fået et job i New York med en udemærket startløn.
Vi mødtes online for ca. 5 år siden, og jeg har besøgt hende i hhv. USA og Kina, i de ferier vi nu har kunnet få til at passe sammen, i løbet af de sidste 2 år, så mit pas er efterhånden lidt af en farvelade af stempler og visa. Men nu vil vi altså gerne snart flytte sammen, da vi efterhånden ikke kan være i tvivl om at det skal være os to, og så vil det gøre tingene noget nemmere hvis vi bliver gift... og det er så her usikkerheden og spørgsmålene vælter ind over os.
Vi har overvejet de forskellige muligheder for hvor vi skal registrere ægteskabet, hvis det skal foregå i DK er jeg nødt til at invitere, hvilket efter min forståelse af reglerne kan betyde en ekstra bank-garanti der vil blive brændt af når vi gifter os. Vi kunne gøre det i Kina, men hun har ikke planer om at tage tilbage lige med det samme, da hun kun lige har fået første job efter uddannelsen i USA. Så der er meget der peger på at det skal være i USA. Men er det nu også en god idé at indgå ægteskab i et land hvor ingen af os er statsborgere?
Valget om hvor vi skal slå os ned har også været åbent, jeg ville ikke have noget imod at flytte til Kina eller USA eller hvor det nu vil kunne lade sig gøre. Men USA har åre-lange behandlingstider for ikke-statsborgere, og ingen af os ville nyde en statsborgers beskyttelse dér. Vi kunne godt finde på at slå os ned i Kina, men ikke som det første, vi vil gerne have en lille opsparing først, og engelsk er langt fra lige så udbredt dér så jeg ville få en meget hård start eftersom jeg ikke taler sproget. Danmark virker, på trods af regeljunglen, som vores bedste alternativ.
Så min liste af uafklarede spørgsmål ser indtil videre således ud:
* Hvad indvirkning har det at blive gift i et 3. ikke-EU land? Er der noget specielt vi skal foretage os før eller efter? Eller andre ting vi skal være opmærksomme på?
* Hvad betyder det om vi søger familiesammenføring nu eller senere? Der er blevet indført nye afgifter, er der også indført den nye bankgaranti? og vil det være en god/dårlig idé at vente på pointsystemet (da hun uden problemer ville kunne bestå dette, men vi er jo begge over 24)
* Er det overhovedet muligt at hun klarer sin del af ansøgningen fra USA? Eller er det tvunget at hun skal tilbage til Kina, for at vente på afgørelsen?
* Er der en udløbsdato på en familiesammenføring efter at tilladelsen er givet? Eller vil hun kunne komme ud af sit nuværende job på en pæn måde over nogle måneder?
* Er det et absolut krav at hun kan dansk når ansøgningen afleveres? eller når tilladelsen gives?
* Behandlingstiderne for familie sammenføring siger 3 måneder for en simpel sag og ellers 7 måneder hvis den ikke er simpel... Hvad er en simpel familiesammenføring?
* Er der en bedre og mere sikker måde vi ikke har tænkt på?
* Hvorfor skal det hele være så besværligt når en ærke dansker forelsker sig i en velkvalificeret ikke-EU borger? Det burde jo være en formsag at slå sig ned her...
Sagen er jo i bund og grund at ingen af os har super meget lyst til at gamble med vores job og indkomst før end at vi har tilladelsen i hånden. EU-modellen er hurtig, men ikke smertefri når vi jo begge allerede har arbejde. Vi har ikke megen opsparing, men vil da mene at vi stadig skulle kunne skaffe en bankgaranti og betale den ud inden for rimlig kort tid. Vi ved bare ikke hvad der er klogest, skal vi blive gift så hurtigt som muligt, skal vi nå at ansøge om familiesammenføring før Juli, og kan vi trække i indrejse datoen når vi har tilladelsen?
Det virker alt sammen meget uoverskueligt, hvis der er nogle her der kan kaste lys over nogle af tingene og/eller har en god kommentar eller to, vil vi være meget taknemmelige.
Hvem vi er:
Jeg er en, snart, 29 årig mand, født i DK og er etnisk dansk. Jeg besidder det udlændingeservice kalder en professionsbachelor og har et fast og sikkert job med en løn som uden tvivl er nok til at forsørge en lille familie på 2 mennesker.
Min kæreste er en 26 årig kinesisk pige, der lige nu bor i USA, efter nyligt endt uddannelse dér. Hun besidder en amerikansk MBA i finans, hvilket jeg vil formode kan kategoriseres som en kandidatuddannelse. Hun taler naturligvis flydende engelsk, og er indstillet på at lære dansk hvis dette er nødvendigt. Hun har fået et job i New York med en udemærket startløn.
Vi mødtes online for ca. 5 år siden, og jeg har besøgt hende i hhv. USA og Kina, i de ferier vi nu har kunnet få til at passe sammen, i løbet af de sidste 2 år, så mit pas er efterhånden lidt af en farvelade af stempler og visa. Men nu vil vi altså gerne snart flytte sammen, da vi efterhånden ikke kan være i tvivl om at det skal være os to, og så vil det gøre tingene noget nemmere hvis vi bliver gift... og det er så her usikkerheden og spørgsmålene vælter ind over os.
Vi har overvejet de forskellige muligheder for hvor vi skal registrere ægteskabet, hvis det skal foregå i DK er jeg nødt til at invitere, hvilket efter min forståelse af reglerne kan betyde en ekstra bank-garanti der vil blive brændt af når vi gifter os. Vi kunne gøre det i Kina, men hun har ikke planer om at tage tilbage lige med det samme, da hun kun lige har fået første job efter uddannelsen i USA. Så der er meget der peger på at det skal være i USA. Men er det nu også en god idé at indgå ægteskab i et land hvor ingen af os er statsborgere?
Valget om hvor vi skal slå os ned har også været åbent, jeg ville ikke have noget imod at flytte til Kina eller USA eller hvor det nu vil kunne lade sig gøre. Men USA har åre-lange behandlingstider for ikke-statsborgere, og ingen af os ville nyde en statsborgers beskyttelse dér. Vi kunne godt finde på at slå os ned i Kina, men ikke som det første, vi vil gerne have en lille opsparing først, og engelsk er langt fra lige så udbredt dér så jeg ville få en meget hård start eftersom jeg ikke taler sproget. Danmark virker, på trods af regeljunglen, som vores bedste alternativ.
Så min liste af uafklarede spørgsmål ser indtil videre således ud:
* Hvad indvirkning har det at blive gift i et 3. ikke-EU land? Er der noget specielt vi skal foretage os før eller efter? Eller andre ting vi skal være opmærksomme på?
* Hvad betyder det om vi søger familiesammenføring nu eller senere? Der er blevet indført nye afgifter, er der også indført den nye bankgaranti? og vil det være en god/dårlig idé at vente på pointsystemet (da hun uden problemer ville kunne bestå dette, men vi er jo begge over 24)
* Er det overhovedet muligt at hun klarer sin del af ansøgningen fra USA? Eller er det tvunget at hun skal tilbage til Kina, for at vente på afgørelsen?
* Er der en udløbsdato på en familiesammenføring efter at tilladelsen er givet? Eller vil hun kunne komme ud af sit nuværende job på en pæn måde over nogle måneder?
* Er det et absolut krav at hun kan dansk når ansøgningen afleveres? eller når tilladelsen gives?
* Behandlingstiderne for familie sammenføring siger 3 måneder for en simpel sag og ellers 7 måneder hvis den ikke er simpel... Hvad er en simpel familiesammenføring?
* Er der en bedre og mere sikker måde vi ikke har tænkt på?
* Hvorfor skal det hele være så besværligt når en ærke dansker forelsker sig i en velkvalificeret ikke-EU borger? Det burde jo være en formsag at slå sig ned her...
Sagen er jo i bund og grund at ingen af os har super meget lyst til at gamble med vores job og indkomst før end at vi har tilladelsen i hånden. EU-modellen er hurtig, men ikke smertefri når vi jo begge allerede har arbejde. Vi har ikke megen opsparing, men vil da mene at vi stadig skulle kunne skaffe en bankgaranti og betale den ud inden for rimlig kort tid. Vi ved bare ikke hvad der er klogest, skal vi blive gift så hurtigt som muligt, skal vi nå at ansøge om familiesammenføring før Juli, og kan vi trække i indrejse datoen når vi har tilladelsen?
Det virker alt sammen meget uoverskueligt, hvis der er nogle her der kan kaste lys over nogle af tingene og/eller har en god kommentar eller to, vil vi være meget taknemmelige.