Side 1 af 1
En hastesag..
: 25.01.2011 17:16:05
af KenyaDK
Hej allesammen.
Er kommet noget i tidskneb, da min forlovede og jeg gerne vil søge fs efter "de gamle" danske regler. Er det rigtigt forstået at de nye regler fremlægges en gang i 2. halvdel af februar? Nogen der kender en dato?
Hvis vi når at søge efter de danske regler (altså inden lovforslaget fremlægges), så er sagsbehandlingstiden ca 3 måneder. Hvis vi så får fs godkendt, har min kommende mand så 3 måneder til at tage indvandringprøven eller hvordan er det?
Er det helt tåbeligt at håbe på at vi kan nå at komme ind under de gamle danske regler? Vi gifter os hurtigst muligt, venter bare på de sidste papirer.. Er begyndt at indsamle papirer til selve ansøgningen..
Det tidligste de nye regler kan gælde fra, er fra den dato de bliver fremlagt, ik?
Re: En hastesag..
: 26.01.2011 11:21:23
af fundiver199
Som jeg har forstået det, så har startminister Lars Løkke Rasmussen sagt, at lovforslaget om pointsystem m.m. fremlægges i slutningen af februar. Mig bekendt har han ikke givet en mere præcis dato, og det er også ukendt, hvornår lovforslaget vil træde i kraft.
Hvis jeg skal lege ”Mogensen og Kristiansen”, så vil jeg gætte på, at der bliver udskrevet folketingsvalg til marts, når Lars Løkke som forventet må konstatere, at han ikke kan komme igennem med sit forslag om at afskaffe efterlønnen. Og i den situation er det et helt åbent spørgsmål, om aftalen mellem DF og regeringen om at stramme familiesammenføringsreglerne yderligere nogen sinde bliver gennemført i praksis, og i givet fald hvornår det sker.
For alt peger jo på, at det flertal, som står bag aftalen, ikke vil eksistere efter næste valg, uanset hvem der bliver statsminister. Så om ikke andet vil VKO skulle overtale LA til også at lægge stemmer til en aftale, som de ikke er med i, og som de har sagt, at de er imod. Og om det så er noget, Lars Løkke overhovedet vil prioritere, det er vist et helt åbent spørgsmål.
Hvis jeg var Lars Løkke, så ville jeg bestemt ikke have specielt travlt med at få fremlagt et forslag om yderligere stramninger af fami-liesammenføringsregler, der mest skal vedtages af hensyn til Dansk Folkeparti, og som mod forventning viste sig at være folkeligt upopulært. Jeg ville derfor bede Birthe Rønn Hornbæk om at skynde sig langsomt, således at forslaget ”desværre” ikke når at blive frem-lagt, før jeg udskrev valg. Og hvis jeg genvandt magten, så ville jeg bare med et skuldertræk konstatere, at der ”desværre” ikke længere var et flertal bag aftalen, hvorfor den ikke kunne gennemføres.
Lars Løkke har jo valgt at satse hele butikken på at blive genvalgt ved at fremstå som manden, der i modsætning til den ”uansvarlige” opposition er villig til at træffe upopulære beslutninger for at redde Danmark økonomi og velfærd. Og i den plan passer ny diskussion om en upopulær udlændingestramning omtrent lige så godt, som en cykel passer til en fisk.
Så ja jeg vil da bestemt tro, at både I og andre stadig kan nå at få behandlet en ansøgning efter de ”gamle” regler dog inklusive ind-vandringsprøve og ansøgningsgebyr. US sagsbehandlingstid for ”simple” sager er sat ned til 6 uger, og herefter er fristen til at bestå indvandringsprøve 75 dage. Altså knap 4 måneder alt i alt fra det tidspunkt, hvor man søger.