Side 1 af 2

Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 17.01.2011 08:39:21
af mrjames
Hej,

Jeg bor i øjeblikket i Asien, hvor jeg har været så heldig at møde en fantastisk pige fra Rusland.

Det er min plan at vende tilbage til fædrelandet midt i december 2011, hvor jeg agter at tage min kæreste med.

Og så er det at alle spørgsmålene opstår :)

Vi har reelt tre muligheder:
  • At hun får greencard i DK - hun burde kunne få nok point på baggrund af Master, alder samt sprog
  • At vi bliver gift og hun får ophold efter EU-regler (så flytter vi til UK eller Sverige i 3 måneder først)
  • At vi bliver gift og hun får ophold efter danske regler
Jeg har fundet ud af følgende:
  • Hvis vi er gift kan jeg benytte hendes bundfradrag - vi betragter det som usandsynligt, at hun får job med det samme (men forhåbenligt går der ikke alt for lang tid)
  • FS efter danske regler vil koste 6000,- til indvandringsprøve plus diverse gebyrer plus 125.000 fastlåst i 7 år - det er træls men ikke et reelt problem
  • ???
Er der nogle langsigtede fordele/ulemper, som jeg har overset? Her tænker jeg i forhold til at få permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, økonomiske omstændigheder osv.

Er det MEGET uoverkommeligt at få ophold efter danske regler eller er det mere besværligt at tage et smut forbi UK/Sverige? Umiddelbart er jeg mest tilhænger af at tage direkte til DK...

Kort sagt: Hvad er det smarteste? :)

På forhånd tak!

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 17.01.2011 10:02:18
af skaanebo
Det er en, som har stillet et tilsvarende spørgsmål for nylig i en anden tråd her:

viewtopic.php?f=2&t=6479&p=37926&hilit=Greencard#p37926

Spørgsmålet er vel også, om I har nerver til at leve under de danske regler, hvor regeringen jo har strammet skruen i de seneste 10 år hvert halve år.

Og ikke mindst om din kæreste allerede taler dansk, har en uddannelse fra et top-20-universitet, eller taler et andet verdenssprog på højt niveau (russisk regnes desværre ikke som et verdenssprog af den danske regering).

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 17.01.2011 10:26:33
af mrjames
Mange tak for dit svar - jeg burde helt klart selv have fundet den anden tråd først.

Med den seneste stramning af de danske regler, nægter jeg (naivt?) at tro på, at de kan strammes mere. Jo - hvis DF sad alene i regeringen, men det bliver heldigvis aldrig tilfældet. Men jeg må dog også tilføje, at usikkerheden er den primære grund til at vi har overvejet et andet EU-land først...eller permanent.

Min kæreste BURDE kunne få nok point til et greencard: 60 for uddannelse, 20-30 for sprog (20 for engelsk og 0-10 for dansk...), 15 for alder samt en skvis for tidligere job. De har desværre tilsyneladende netop modificeret Positiv Listen, hvor hendes område tidligere fremgik. Hun taler også flydende kinesisk, men det er som bekendt ikke et verdenssprog...

Jeg hælder lidt til at forsøge med greencard først, og hvis det ikke virker, må vi blive gift.

Flere svar og anbefalinger er naturligvis velkomne :)

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 18.01.2011 08:33:32
af fundiver199
Man skal også tænke langsigtet, og her er adgangen til tidsubegrænset opholdstilladelse efter danske regler jo ganske vanskelig. Det er måske ikke noget problem for din veluddannede og ressourcestærke kæreste, så længe alt går efter planerne.

Men bliver hun f.eks. syg, så hun ikke kan arbejde, så hedder det jo "ingen arme ingen småkager" efter de danske regler. Så man får absolut den største tryghed og ro omkring sin tilværelse ved at komme under EU-reglerne.

At søge efter EU-reglerne er også en måde at sende et signal til tosserne på Christiansborg om, at man simpelthen ikke vil finde sig i de helt urimelige vilkår, som de tilbyder danskere med udenlandske ægtefæller efter de nationale regler.

I forbindelse med den seneste aftale mellem regeringen og DF blev det direkte angivet som begrundelse for stramningerne, at ganske vist kunne folk bare søge efter EU-reglerne, men det var det jo relativt få, der gjorde.

Så folks magelighed og bekvemmelig er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at regeringen og DF stadig mener, at det giver mening at stramme de danske regler med 6 måneders mellemrum, selvom der findes et alternativt og langt mildere regelsæt.

Men med et greencard slipper I selvfølgelig for al det idioti, som ikke har med tidsubegrænset ophold at gøre, så det kan da også være en udmærket løsning for jer. Så bliver hendes opholdstilladelse også helt uafhængig af dig, og I kan lade de romantiske overvejelser være afgørende for, hvornår I gifter jer.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 19.04.2011 03:58:10
af mrjames
Hej igen og tak for tidligere svar,

Jeg har tænkt over dette i nogen tid og har endnu et par spørgsmål :)
  • Kan man få opholdstilladelse efter danske regler og SENERE flytte til et andet EU-land i tre måneder og tilbage igen og derefter søge opholdstilladelse gennem EU-reglerne? Hvis de danske regler for familiesammenføring bliver endnu mere sindsyge, vil det være godt med en udvej...
    • Kan man få de 125.000 kroner tilbage inden der er gået 7 år i dette tilfælde?
  • Hvis man får ophold efter danske- eller EU-regler er man dækket af den almindelige sygesikring?
  • Hvis man får green card skal man selv have en privat sygesikring for hele perioden? Eller er man dækket af den almindelige sygesikring?
  • Man kan få gratis danskundervisning under de danske regler og EU-reglerne men ikke i forbindelse med green card?
Generelt har jeg haft svært ved at finde informationer omkring, hvorvidt man er dækket af den almindelige sygesikring eller ej...

Endnu engang mange tak fra Spørge Jørgen!

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 19.04.2011 06:31:16
af krikris
Ja du kan starte med danske regler, selvom det personligt er en gåde for mig at nogen vil bruge dem med EU reglerne som alternativ, og senere skifte til EU reglerne og få sine udenlanskægtefælle skat tilbage

Ja du er dækket af sygesikringen under danske og nationale regler

Jeg ved ikke hvor langt de er med greencardordningen var snak om at de skulle tegne syge forsikring i 4 år men det er der nok andre der ved mere om end mig

Min iranske ansatte på green card(tandlæge) har betalt alt sin sprogundervisning selv, så han kunne lære verdenssproget dansk. Han er iøvrigt flydende på russisk, persisk og engelsk

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 19.04.2011 06:34:23
af fundiver199
1) Ja og ja. Det er indtil videre 63.400 kroner og fra 1. juli 2011 muligvis 100.000 kroner. Halvdelen kan frigives, når din ægtefælle har bestået en sprogprøve, resten når hun får tidsubegrænset opholdstilladelse, hvilket i dag er muligt (men meget svært) at få efter 4 år. Så måske skal du stille bankgaranti i 4 år, og måske skal du stille bankgaranti i 40 år. Det kan man ikke vide på forhånd.

2) Ja.

3) Nej. Alle, som bor og er skattepligtige i Danmark, er dækket af den obligatoriske sygeforsikring, som vi alle sammen betaler til via det såkaldte sundhedsbidrag på 8% (tidl. amtsskat). Der er visse politiske partier, som har foreslået det fuldstændig vanvittige, at udlændinge skal betale for 2 sygeforsikringer og kun være dækket af den ene, men det er heldigvis ikke vedtaget endnu.

4) Alle udlændinge med opholdstilladelse i Danmark har krav på at få tilbudt et introduktionsprogram, hvis de selv ønsker det. Forskellen er alene, at det er obligatorisk for flygtninge og dem, der er familiesammenført efter Udlændingelovens §9.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 19.04.2011 10:48:50
af mrjames
Tak igen!

Jeg tror vi vil forsøge os med green card eftersom, der tilsyneladende ikke er nogle ulemper i den forbindelse.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 19.04.2011 11:16:18
af fundiver199
En ulempe, som nogen har oplevet ved greencard-løsningen, er en meget lang sagsbehandlingstid pga. et stort antal verserende ansøgninger inden for den kategori. Så hvis I vælger det, var det måske en ide at aflevere ansøgningen i Danmark og se, om det kan give din kone et processuelt ophold. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke kender praksis på området, og jeg kan ikke se, at muligheden for processuelt ophold omtales i den officielle vejledning. Men i det mindste står der ret klart, at ansøgningen godt kan afleveres i Danmark, hvis udlændingen opholder sig lovligt her i landet.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... soeger.htm

En ulempe ved greencardløsningen er, at det er et krav for forlængelse ud over 3 år, at din kone har haft arbejde i de sidste 12 måneder før, ansøgningen om forlængelse indgives. Men selvfølgelig vil I til den tid kunne søge om FS, hvis hun ikke opfylder kravet. Dog kan I jo ikke vide noget om, hvilke regler der til den tid vil være gældende for det. Og det regnes jo som en helt ny ansøgning, hvis man søger om ophold på et nyt grundlag. Så jeg er ikke helt enig med dig i, at der ikke er nogen ulemper ved at vælge den løsning. En anden ulempe er, at din kone bliver dårligere stillet mht. muligheden for at få dansk SU til en uddannelse.

Men selvfølgelig er der også klare fordele, idet I slipper for både indvandringsprøve, bankgaranti og boligkrav, og det vil være frivilligt for din kone at deltage i integrationsprogrammet. Så det er jo et spørgsmål om at veje fordele og ulemper op imod hinanden ud fra jeres konkrete situation.

I må også prøve at vurdere, om din kone overhovedet kan få de ”point”, som der kræves for et greencard, for ellers er det jo ikke en reel mulighed.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 05.05.2011 07:19:33
af mrjames
Endnu engang tak for dine svar fundiver.

Vi er gået tilbage til at søge om familiesammenføring fremfor green card. Vi er nervøse for flere stramninger, hvilket du også er inde på.

I øjeblikket kæmper vi med at skaffe dokumentation på vores civilstand, så vi kan blive gift. Derefter vil vi søge om familiesammenføring inden d. 1. juli, hvor de mere vanskelige regler træder i kraft.

I den anledning har jeg traditionen tro endnu et par spørgsmål:
  1. Er det tilstrækkeligt at indlevere ansøgningen ved en diplomatisk mission inden d. 1. juli for at blive behandlet under de gamle regler? Eller skal ansøgningen reelt være i Danmark d. 1. juli? Jeg vil forvente, at den bare skal indleveres inden d. 1. juli...
  2. Er der en tidsgrænse for hvor lang tid der må gå til en opholdstilladelse er givet, til at man rent faktisk skal være i Danmark? Vi har ikke planer om at flytte til Danmark før til december.
Endnu engang tak :)

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 05.05.2011 07:36:46
af fundiver199
1) Det må du spørge Udlændingeservice om.

2) Ja der er en række tidsfrister, som skal overholdes. Det er beskrevet på Nyidanmark under indvandringsprøven. Din kone skal jo søge om et særligt visum med henblik på at indrejse i Danmark og gå op til denne prøve senest 75 dage efter sin indrejse.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 05.05.2011 09:06:49
af mrjames
Doh...jeg havde glemt alt om tidskravene i forbindelse med indvandringsprøven :shock:

Jeg har dog netop talt med US, og det lader til at de forskellige deadlines kommer til at passe udemærket. Vi ansøger i den nærmeste fremtid og forventer at flytte til Danmark til december.

Ang. mit første spørgsmål kunne de ikke komme med et helt klart svar, da de endnu ikke selv ved det. Det FORVENTES dog, at reglerne på indleveringstidspunktet vil være gældende, hvilket også giver mest mening.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 22.05.2011 15:19:09
af rubytuesday
Hej,
Jeg vil gerne bidrage til denne diskussion, da min mand og jeg har selv stået foran det samme valg. Det var nok lettere for os at vælge til fordel af EU-løsningen, da vi boede dengang i UK. Lige nu er jeg meget glad for det, takket være den skiftende dansk indvandringslovgivning. Efter min mening har du de følgende fordele og ulemper:

1) ved Greencardordningen
+ din kone bliver uafhængig af dig, dvs. hvis det sker noget eller I går fra hinanden kunne hun blive i Danmark;
- som sagt før bliver din kone nødt til at søge om opholdsforlængelse afhængig af hendes beskæftigelsesstatus;
- som sagt må du påregne en lang behandlingstid (jeg har hørt om sager der varer over et år).
Vedr. SU er jeg ikke enig med fundiver199 at din kone bliver dårligere stillet, fordi det kræves kun, at hun er gidt med en dansk statsborger og ikke, at hun bliver i Danmark pga. FS. Du kan læse om reglerne her: http://www.su.dk/SU/betingelser/udenlan ... fault.aspx

2) ved FS efter danske regler
+ du kan flytte til Danmark direkte... jeg kan ikke finde på flere fordele, desværre;
- det er dyrere pga. sikkerhedsgaranti og diverse gebyrer;
- det er mere usikker pga. skiftende danske indvandringspolitik (du kan dog regne med, at det ikke blive nemmere i fremtiden);
- din kones status i landet bliver således usikker potentielt i mange år, da regler om tidsubegrænset opholdstilladelse kan skiftes med tilbagevirkende kraft, og selv om din kone kommer til at udfylde krav, som de er nu, er det ikke nogen garanti for, at det samme gælder i 4 år, når hun kan søge.

3) ved FS efter EU regler
+ det er både nemmere og billigere at opnå midlertidlig FS og langt nemmere for din kone at opnå permanentopholdstilladelse på lang sigt;
- I bliver nødt til at flytte til en anden EU-land i mellemtiden.

For mig er det afgørende, at jeg kunne leve sammen med min mand i Danmark uden bekymring, at jeg skal ordne mit liv i mange lige sådan for at komme i betragtning under den danske lovgivning. Lige nu bliver man som familiesammenførte ægtefalle i Danmark faktisk tvunget til at sætte sit liv til side, mens man gennemfører et intensivt danskkursus lige efter man er kommet her til riget. Desuden er man nødt til at regne ud, hvor mange time man skal arbejde i de sidste 3 år for at få permanentopholdstilladelse. Det gør næsten umuligt at få det inden for 4 år hvis man planlægge et studieforløb eller går på barsel uden at have arbejdet på fuldtid før, eller af nogen årsag skal arbejde på deltid eller bliver hjemmegående. Til gengæld kan man normalt regne med, at man få et permanent opholdstilladelse efter EU-regler efter 5 år.

Held og lykke til jer i hvert fald! Du må gerne kontakte mig, hvis din kone vil høre direkte om vores oplevelser med at flytte til Danmark. Jeg taler også russisk.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 22.05.2011 15:30:30
af fundiver199
Hej rubytuesday og tak for et rigtig godt input. Jeg må imidlertid fastholde mit udsagn om, at man bliver bedre stillet mht. SU, hvis man søger familiesammenføring efter de danske regler frem for et greencard.

Det er rigtigt, at man kan blive berettiget til SU ved at være gift med en dansk statsborger. Men først efter 2 års ophold i Danmark. Har man opholdstilladelse som familiesammenført (Udlændingelovens §9), kan man derimod få SU med det samme. Det står i bunden af den tekst, som du linker til.

Forskellen er altså, om man erhverver sig en ret til SU fra det øjeblik, man flytter til Danamrk, eller først 2 år senere.

Re: Green card, FS efter danske regler eller EU regler?

: 22.05.2011 20:59:40
af rubytuesday
Hej fundiver199 og tak for forklaringen. Jeg har vist misforstået, hvad du mente, at man bliver værre stillet, dvs. jeg fortolkede sagen på et længere sigt (at man alligevel får ret til uddannelse). Du har fuldstændig ret.
I hvert fald, hvis man kommer gennem en Greencard-ordning skal man sørge for at blive i beskæftigelse for at få ens ophold forlænget, ellers bliver man nødt til at skifte opholdstype, hvilket gøre det sværere for at opnå permanentophold. Derfor gik jeg ud fra, at SU ikke ville nødvendigvis være relevant for en ægtefalle med Greencard i de første par år af dens bostand i Danmark. :P Javel, lidt skæv logik...