Hvis din ven har arbejde eller er selvstændig, betyder det at han kan blive gift og søge fs til sin hustru uden at hustruen skal igennem indvandrings- og sprogprøve. Der skal heller ikke stilles økonomisk sikkerhed.
Tyrkiet og EF indgik i 1963 en aftale, som gradvist skulle medføre 'fri bevægelighed' for tyrkiske arbejdstagere. Det er denne aftale, som medfører at der nu kommer til at gælde særlige lempelige regler for tyrkere, der bor i EU, og søger om at få familiesammenføring.
Se på:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm
"Dommenes resultater må fortolkes således, at familiemedlemmer til i Danmark økonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter omstændighederne ikke kan afkræves gebyrer, der ikke normalt pålægges familiemedlemmer, der familiesammenføres med herboende EU-borgere.
Udlændingemyndighederne har på denne baggrund vurderet, at kravet om indvandringsprøve og betaling af gebyr herfor ikke kan stilles over for udlændinge, der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.
Det betyder altså, at disse familiemedlemmer er fritaget fra kravet om at bestå indvandringsprøven og betale et gebyr herfor, som ellers normalt er et krav for at få familiesammenføring.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan fritages fra kravet om indvandringsprøve, kan du rette henvendelse til Udlændingeservice.
Det kræver en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag at fastslå, om kravet om indvandringsprøve skal stilles eller ej. Det vil være muligt at få nærmere oplysninger herom hos Udlændingeservice, idet det dog bemærkes, at vurderingen af, om kravet om indvandringsprøven skal stilles, skal foretages på baggrund af de faktiske forhold, der er i den enkelte familie umiddelbart før, at der ellers ville kunne gives opholdstilladelse."