Nedenstående er det foreløbige udkast til det afsnit i ÆUG´s høringssvar, som skal handle om børns rettigheder. Afhængig af bestyrelsens godkendelse kan det endelige høringssvar dog evt. komme til at se anderledes ud.
Hensynet til danske børns tarv
Udgangspunktet for udlændingelovens §9 er, at alle danske statsborgere har mulighed for at leve deres familieliv i et andet land, med mindre meget konkrete forhold taler imod det. Typisk at den danske statsborger har særbørn fra et tidligere forhold, som har normalsamkvem med begge deres forældre i Danmark.
For alle andre danske statsborgere siger man derimod som udgangspunkt, at de bare kan flytte et andet sted hen og leve deres familieliv der. I praksis kan det imidlertid ofte ikke lade sig gøre, fordi det er i Danmark, at den ene af forældrene har det job, som gør det muligt at forsørge familien og give børnene en god opvækst. Resultatet bliver derfor, at danske børns tarv tilsidesættes ved, at de kommer til at vokse op i en familie, der de facto er blevet splittet af den danske stat.
Når forældre vælger at bo i det ene land frem for det andet, er det i det hele taget normalt et begrundet og gennemtænkt valg. Forældrene vælger efter, hvilken uddannelse og karrieremuligheder de har. De vælger det sted, hvor barnet har de bedste muligheder for at trives. Det sted hvor de kan sætte mad på bordet hver dag. De vælger det sted, hvor barnet har de bedste muligheder for uddannelse. Det sted hvor der ikke er krig eller borgerkrig.
Det er ikke sikkert, at det er Danmark, men så vælger forældrene at bo et sted i udlandet. Hvis en stat gerne vil blande sig i, hvor dens egne børn skal vokse op, tilsidesættes barnets tarv derfor helt generelt, også selvom resultatet ”kun” bliver, at familien må vælge at leve i et andet land end det, de selv ville foretrække.
Hermed mener vi ikke, at Danmark har pligt til at lade alle børn vokse op i Danmark. Men Danmark må til gengæld have en forpligtelse til at sikre den bedst mulige opvækst for børn, som har dansk statsborgerskab samt for børn, hvis far eller mor har klart større tilknytning til Danmark end til et andet land, uanset at han eller hun ikke har dansk statsborgerskab.
Pendlerbørn, hvor en forælder bor i udlandet og en forælder bor i Danmark, er ikke et normalt fami-lieliv. At dette er virkelighed for mange familier kan læses i SFI’s rapport fra 2009, ”Ændrede familiesammenføringsregler, Hvad har de nye regler betydet for pardannelsesmønstret blandt etni-ske minoriteter?” Rapporten downloades fra:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=3278& ... eYear=2009+
Hvis dette lovforslag vedtages, forudser Ægteskab Uden Grænser, at antallet af danske børn, der lever som pendlerbørn, vil stige markant.
For at undgå at familiesammenføringsreglerne krænker børns rettigheder, bør samtlige krav til ægtefællesammenføring efter vores mening frafaldes, hvis familien har fællesbørn, ligesom det allerede sker i de tilfælde, hvor den herboende har særbørn d.v.s. børn fra et tidligere forhold.
Alternativt bør man i hvert enkelt tilfælde kigge på, hvor det vil være bedst for barnet at vokse op og i den forbindelse bl.a. kigge på forældrenes respektive uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i henholdsvis Danmark og det andet land.