Ægteskabudengrænser.dk

Hej,

Vi bor begge i udlandet, da jeg er udstationeret, kan man stadig soege efter de "gamle" regler hvis man f.eks. idag indgiver sin ansoegning paa en dansk ambasade og kan man vaere "sikker" paa at ansoegningen vil blive behandlet hos US efter de "gamle" regler hvis ambassaden stempler sagen ind med dagsdato eller hvorledes?

Mvh
Lars

Det må du spørge ambassaden om, men mon ikke?
Husk dog at indvandringsprøven med bl.a gebyr på ca 3000 kr er trådt i kraft og skal bestås, for at din kone må blive med dig i DK

Det er meget usandsynligt, at loven vil komme til at gælde for ansøgninger, der allerede er under behandling den dag, hvor den træder i kraft. Så ja det kan være en god ide at fremskynde sin ansøgning, hvis man gerne vil søge efter de danske regler. Man sparer også det ansøgningsgebyr på cirka 6.000 kroner, som indføres fra 1. januar 2011.

Hvis man er i tvivl, om man vil bruge EU-regler eller danske regler, så anbefaler jeg, at man søger efter de danske regler med det samme. En verserende ansøgning efter danske regler forhindrer nemlig ikke en i at udnytte retten til fri bevægelighed. Så det koster ikke andet end, at man spilder sin egen om myndigheders tid med en overflødig ansøgning. Og så selvfølgelig det nuværende ansøgningsbegyr på godt 1.000 kroner, hvis man søger på en dansk ambassade.

Hej

Vi havde ikke planlagt at komme til DK foer om 2 aar foer vores datter skal i skole, men gaar nu lidt i panik over de nye regler og overvejere derfor at opgive vores nuvaerende
tilvaerelse i udlandet og soege hjem paa de gamle regler.

Men det er ogsaa voldsomt for vi har virkelig etableret os her for de naeste 2 aar,
med job, bolig, skole, venner osv osv., og saa skulle droppe det hele.

Jeg har reelt heller ikke et job i DK 100% sikkert og min bolig er udlejet fast de naeste 2 aar, saa....

Bortset fra det kan jeg slet ikke forstaa at der overhovedet ikke bliver taget hensyn til boernefamilier i den nye lov, naar man pludselig sigter paa alle ogsaa over 24 aar rammer man jo sandsynligvis mange par der har boern sammen.

Det er da en klar kraenkelse af min datters rettigheder at hun ikke kan faa sin mor
med til DK, naar min datter er 100% dansk statsborger.

Mvh
Lars

vietnamlars skrev:Det er da en klar kraenkelse af min datters rettigheder at hun ikke kan faa sin mor med til DK, naar min datter er 100% dansk statsborger.

Mvh
Lars

Det er så der at Zambrano-sagen der afventer eu-domstolens beslutning, kan sørge for at din datters rettigheder ikke bliver krænket.

Danske børns rettigheder er også noget, som ÆUG har tænkt os at gøre en del ud af i vores høringssvar. Personligt tror jeg, at årsagen til, at man ikke tager hensyn til fællesbørn er en idè om, at folk så bare vil få børn udelukkende for at kunne få familiesammenføring. Hele tankegangen bag lovgivningen er jo præget af en nærmest sygelig mistro til alle udlændinge og en idè om, at "hele Verden" ville vælge at flytte til lige netop Danmark, hvis vi åbnede ladeporten på klem.

Hvad angår vietnamlars situation kan jeg så ikke helt forstå, hvorfor familien ikke bare vælger at lave en "mellemstation" i Sverige eller Tyskland, når den tid kommer, så de kan bruge EU-reglerne. Det er selvfølgelig lidt bøvlet, men det må da være bedre end at skulle til at vende hjem 2 år før tid bare for at kunne søge efter de "gamle" danske regler.

Og i øvrigt er der jo en meget reel mulighed for, at de nye regler kommer til at gælde i højest 6 måneder, da en samlet opposition ønsker at afskaffe den igen. Og Liberal Alliance er også imod dem og kunne derfor evt. gå sammen med partierne i den nuværende opposition om at afskaffe, selv i en situation hvor regeringen fortsætter.

Så lad dog være med at flytte hjem nu bare p.g.a. det her hullabalu, det skal nok løse sig på den ene eller anden måde.

Hej Fundiver,

Tak for dine fine svar.
Ja jeg/vi har spekuleret meget over det, men jeg giver dig ret det er bedre at blive i udlandet
indtil vi vil hjem som planlagt om 2 aar, og saa evt. stoppe med et ophold inden i et EU-land.

Jeg haaber mit firma vil hjaelpe senere, de har flere udstationeret i samme situation som os.

Det glaeder mig I vil fokusere paa folk med faelles boern, for vi er saerligt saarbare over
for de nye regler.

Naar jeg fortaeller folk i asian om de danske regler, er der ingen der tror paa det herude, de
tror 100% at jeg enten laver sjov med dem eller jeg ikke er rigtig klog
Det er virkeligt pinligt for Danmark

Mvh
Lars

Enig men det positive er, at danskerne er omsider er vågnet op og faktisk tager afstand fra, hvad der foregår. De seneste meningsmålinger viser, at de partier, som har taget klart afstand fra aftalen, alle stormer frem, og både V og K står til en rekordlav vælgertilslutning.

Flere repræsentanter fra regeringen har udtalt, at det efter deres mening skyldes, at de ikke har fået "forklaret systemet ordentligt". Min tolkning er den stik modsatte, nemlig at det for en gangs skyld ikke er lykkedes for regeringen at styre mediernes dækning af deres nye forslag, og at danskerne derfor har fået en realistisk ide om, både hvad meningen med det er, og hvad det vil have af konsekvenser.

Og så er den danske befolkning pludselig ikke med regeringen mere, hvilket jeg faktisk synes er meget opmuntrende. Så måske var det her virkelig "one bridge to far" for VKO.

Nedenstående er det foreløbige udkast til det afsnit i ÆUG´s høringssvar, som skal handle om børns rettigheder. Afhængig af bestyrelsens godkendelse kan det endelige høringssvar dog evt. komme til at se anderledes ud.

Hensynet til danske børns tarv

Udgangspunktet for udlændingelovens §9 er, at alle danske statsborgere har mulighed for at leve deres familieliv i et andet land, med mindre meget konkrete forhold taler imod det. Typisk at den danske statsborger har særbørn fra et tidligere forhold, som har normalsamkvem med begge deres forældre i Danmark.

For alle andre danske statsborgere siger man derimod som udgangspunkt, at de bare kan flytte et andet sted hen og leve deres familieliv der. I praksis kan det imidlertid ofte ikke lade sig gøre, fordi det er i Danmark, at den ene af forældrene har det job, som gør det muligt at forsørge familien og give børnene en god opvækst. Resultatet bliver derfor, at danske børns tarv tilsidesættes ved, at de kommer til at vokse op i en familie, der de facto er blevet splittet af den danske stat.

Når forældre vælger at bo i det ene land frem for det andet, er det i det hele taget normalt et begrundet og gennemtænkt valg. Forældrene vælger efter, hvilken uddannelse og karrieremuligheder de har. De vælger det sted, hvor barnet har de bedste muligheder for at trives. Det sted hvor de kan sætte mad på bordet hver dag. De vælger det sted, hvor barnet har de bedste muligheder for uddannelse. Det sted hvor der ikke er krig eller borgerkrig.

Det er ikke sikkert, at det er Danmark, men så vælger forældrene at bo et sted i udlandet. Hvis en stat gerne vil blande sig i, hvor dens egne børn skal vokse op, tilsidesættes barnets tarv derfor helt generelt, også selvom resultatet ”kun” bliver, at familien må vælge at leve i et andet land end det, de selv ville foretrække.

Hermed mener vi ikke, at Danmark har pligt til at lade alle børn vokse op i Danmark. Men Danmark må til gengæld have en forpligtelse til at sikre den bedst mulige opvækst for børn, som har dansk statsborgerskab samt for børn, hvis far eller mor har klart større tilknytning til Danmark end til et andet land, uanset at han eller hun ikke har dansk statsborgerskab.

Pendlerbørn, hvor en forælder bor i udlandet og en forælder bor i Danmark, er ikke et normalt fami-lieliv. At dette er virkelighed for mange familier kan læses i SFI’s rapport fra 2009, ”Ændrede familiesammenføringsregler, Hvad har de nye regler betydet for pardannelsesmønstret blandt etni-ske minoriteter?” Rapporten downloades fra:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=3278& ... eYear=2009+

Hvis dette lovforslag vedtages, forudser Ægteskab Uden Grænser, at antallet af danske børn, der lever som pendlerbørn, vil stige markant.

For at undgå at familiesammenføringsreglerne krænker børns rettigheder, bør samtlige krav til ægtefællesammenføring efter vores mening frafaldes, hvis familien har fællesbørn, ligesom det allerede sker i de tilfælde, hvor den herboende har særbørn d.v.s. børn fra et tidligere forhold.

Alternativt bør man i hvert enkelt tilfælde kigge på, hvor det vil være bedst for barnet at vokse op og i den forbindelse bl.a. kigge på forældrenes respektive uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i henholdsvis Danmark og det andet land.