Side 1 af 1

Disp ved indvandringsprøven

: 23.11.2010 12:29:43
af Miss Silver
Jeg skal lige forstå det her rigtig.... ville det sige at der kun er tale om at man kan få dispentaion for indvandringsprøven hvis man er fysiks handicappet eller ligende... men ikke hvis man søger disp ved særbarn


Der vil endvidere kunne dispenseres fra kravet om, at ansøger skal bestå indvandringsprøven, enten hvis ansøger ikke kan opfylde kravet på grund af fysisk eller psykisk handicap, tortur, voldsoplevelser, stærkt traume eller sygdom, eller hvis ansøger har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år og har opnået danskkundskaber, som er tilstrækkelige til at opfylde sprogkravet i forbindelse med indvandringsprøven.

Derudover står der noget med tyrkiske startsborger at hvis de arbejder i Eu så skal de heller ikke eller, eller hvis de søger med en tyrkis person heroppe... ... syntes det virker meget rodet det her. vil det sige at hvis jeg havde været tyrkier så skulle min mnad ikke... eller.... Overvejer om man skulle have læst jura inden vi blev gift... vedlægger lige det der står på nyidanmark

Tyrkiet og EU indgik i 1963 en associeringsaftale, der blandt andet skulle give visse rettigheder til tyrkiske statsborgere, der var arbejdstagere eller på anden måde økonomisk aktive i et EU-land. EU-domstolen har siden i en række domme fortolket aftalen.

EU-domstolen har i sagerne T. Sahin (dom af 17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07) taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt pålæggelse af gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere var i overensstemmelse med associeringsaftalen.

Dommenes resultater må fortolkes således, at familiemedlemmer til i Danmark økonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter omstændighederne ikke kan afkræves gebyrer, der ikke normalt pålægges familiemedlemmer, der familiesammenføres med herboende EU-borgere.

Udlændingemyndighederne har på denne baggrund vurderet, at kravet om indvandringsprøve og betaling af gebyr herfor ikke kan stilles over for udlændinge, der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.

Det betyder altså, at disse familiemedlemmer er fritaget fra kravet om at bestå indvandringsprøven og betale et gebyr herfor, som ellers normalt er et krav for at få familiesammenføring.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan fritages fra kravet om indvandringsprøve, kan du rette henvendelse til Udlændingeservice.

Det kræver en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag at fastslå, om kravet om indvandringsprøve skal stilles eller ej. Det vil være muligt at få nærmere oplysninger herom hos Udlændingeservice, idet det dog bemærkes, at vurderingen af, om kravet om indvandringsprøven skal stilles, skal foretages på baggrund af de faktiske forhold, der er i den enkelte familie umiddelbart før, at der ellers ville kunne gives opholdstilladelse.

Det er således ikke muligt at få en bindende forhåndstilkendegivelse af, om kravet om indvandringsprøve vil skulle stilles.

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 23.11.2010 12:49:19
af Miss Silver
Har lige undersøgt det og er belvet informeret om at der ikke gived disp pga særbarn til indvandringsprøven ? hvori ligger det så at hvis min dumper( hvad han jo nok gør da de jo er kendt for at lave de prøver så svære at det kun er fåtallet der kan bestå dem) at så skal han og dermed også jeg forlade dk..

Derudover vil jeg lige høre ad... hvis man søger Disp ved særbarn høre man så til enkelt sag eller komplicerede sag... ef en eller anden grund kunne der jo nu være fordele ved at blive betegnet som kompliceret og dermed få mere end de 3 mdr til at forberede sig til prøven i :-)

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 23.11.2010 17:31:31
af Juma
Jeg har svært ved tro, at man ikke kan få dispensation.

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 23.11.2010 18:01:24
af paulus556
Har lige været på NyiDanmark og gense reglerne for indvandringsprøven.
Det er jo ren chikane at man inden 3 mdr. ( inkl. censortid) skal bestå og
ovenikøbet selv sørge for indlæring - og så brugerbetaling på 3000,00
Og har man bestået kan man fortsætte i banken og prøve at få garanti på 125.000
oftest med gebyr i 7 år
Det er altså ren økonomisk diskrimination - kan man ikke bede forbrugerombudsmanden se på det?? - man forskelsbehandler i den grad danske
statsborgere ift fx EU-borgere

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 23.11.2010 18:17:22
af Juma
Fordoblingen af bankgarantien er i forhold til basisbeløbet på kr. 50.000, som jeg har forstået det.

Men 100.000 er jo også mange penge.

Dertil læg hvad det koster at have to visumbesøg inkl. danskundervisning på egen regning, som er en del af det skærpede tilknytningkrav, hvis man er under 28 år.

Plus nye gebyrer for overhovedet at ansøge (omkring 6.000 kr. for selve familiesammenføringen).

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 23.11.2010 23:49:58
af Miss Silver
Jep de skal da lige tjene kassen, vi håber nu på at kunne få banken til at stille en garanti men sådan en koster jo også et par tusind om året.... Kan godt se sverige modellen er at fortrække, men lige pt er det altså bare ikke muligt for os, og så ,å vi jo indordne os..

men jeg er ikke den eneste der forstår det sådan at man ikke kan få disp ved særbarn... man kan sige at en af fordelene ved særbarn er jo ligepræsis at min mand rigtig hurtigt bliver nød til at lære sproget da min søn ikke taler engelsk..... men syntes altså det er ret svært både at skulle lære ham sproget, tjene ekstra penge til undervisning og tage mig af min søn, som for tiden har brug for mig..... tro mig hvis jeg kunne så flyttede jeg til sverig med det samme


men er der nogen fra ÆUG der ved om man får disp ved særbarn eller er det bare noget man tolker

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 24.11.2010 19:54:24
af fundiver199
Jeg har efterhånden skrevet det et utal af gange, men skal da gerne gentage det nok engang. En dispensation gives kun, hvis det vil krænke menneskerettighederne at give afslag eller hvis det vil stride imod det danske samfunds interesser.

Og i den første situation, altså at det vil krænke menneskerettighederne, der er sagsbehandlingen naturligvis afsluttet i og med, at man har konstateret, at det er tilfældet. Når der ikke må gives afslag, så er der ingen grund til at undersøge, om den ene eller anden eller tredie eller fjerde eller syvogfirsende betingelse er opfyldt, for det er jo irrelevant. Der skal gives tilladelse uanset hvad.

Det eneste undtagelse herfra er bestemmelsen om formodede proformaægteskaber. Det skyldes, at hvis et ægteskab er et proformaægteskab, så krænker det ikke parrets menneskerettigheder, at de må leve hver for sig.

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 27.11.2010 18:07:48
af Miss Silver
Bare i orden Fundiver... det er bare lidt svært at skulle forholde os til alle de regler når man høre en ting fra US og noget andet andre steder fra..

men derudover er det jo kommet frem at folk fra tyrkiet kan slippe for indvandringsprøven hviket var anden del af mit spg :-) selvom DF godt nok er fortørnet over det.. men hvad de kan jo ikke vinde hver gang..

Men bestiller nu alligevel den forberedelses pakke. Min mand kan jo lige så godt have lidt at hygge sig med når han forhåbentlig ( krydser finger) får visum snart..... derudover kan man jo aldrig vide hvad de finder på de politikker :wink: og han skal jo lære sproget og deslige......

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 27.11.2010 19:27:58
af fundiver199
Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet fra 1963 sikrer tyrkiske arbejdstagere en form for fri bevægelighed i EU. Aftalen gør det derfor lettere for en tyrkisk arbejdstager at få sin familie til Danmark, ligesom det også er lettere for en unionsborger, der kan bruge EU/EØS-reglerne.

Derimod har det ingen betydning, hvor ægtefællen kommer fra. Det afgørende er, om den der bor i Danmark, er unionsborger eller er tyrkisk arbejdstager. Så hvis du er dansk statsborger, så har det ingen betydning for dig, uanset om din mand er fra Tyrkiet, USA eller Thailand.

Og ja udlændingereglerne er vældigt komplicerede. Så komplicerede at servicemedarbejderne i US heller ikke altid kan finde hoved eller hale på dem :D

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 27.11.2010 21:48:03
af Miss Silver
Hvilket kun gør det mere besværgligt, at selv US ikke kan deres egene regler

Hvor ville jeg ønske vi kunne gøre brug af EU-reglerne....det ville helt sikkert gøre vores liv meget lettere

Re: Disp ved indvandringsprøven

: 13.12.2010 12:03:22
af T63
Læser man på US' hjemmeside, står anført de punkter der dispenseres for ifb. med FS.
Som jeg læser det, dispenseres der nu for indvandringsprøven hvis man har særbørn på lige fod med de øvrige dispensationer som vi allerede kender til.

Jeg har idag kontaktet US, for at få dette verificeret og kan man ellers have tillid til deres oplysninger, så bliver der dispenseret for denne prøve, i de tilfælde man har fast samkvem med særbarn/særbørn.

Godt nyt i ellers al dette morads af umulige regler der efterhånden udelukkende bygger på sanktioner, mistillid, straf og kontrol . . .


T63