Nye regler

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kasper Jørgensen
Indlæg: 92
Tilmeldt: 15.10.2009 19:31:16

Nye regler

Indlæg af Kasper Jørgensen » 06.11.2010 21:10:31

Ja så ser det ud til at være slut for manges vedkommende med at kunne søger fs efter de nationale regler.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ ... 446182.ece

http://www.fyens.dk/article/1724002:Ind ... ne-udvises

Kort fortalt vil de erstatte 24 års reglen med et pointsystem, hvor der gives point for sprog, uddannelse og ehversaktivitet.

Til dem der finder en kommene kone der har point nok kan de søge FS inden de er 24 år, selvom jeg har svært ved at se hvordan man i så ung en alder kan nå at skrabe en masse point sammen.
Tilgengæld vil dem der ikke har point nok være udelukket selvom de er over 24år.

Nu må dette galskab snart stoppe.
Jeg sidder virkelig og håber eu-retten får sat en stopper for det her, og her tænker jeg på den igangværende sag om det columbianske par i belgien.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye regler

Indlæg af fundiver199 » 07.11.2010 00:41:21

Enig. Det er det rene galehus, og nu må det snart stoppe. Ud over EU-domstolen kan man dog måske også håbe på, at vi er ved at komme derud, hvor den folkelige stemning ikke længere er med "strammerne".

Men det bliver spændende at se, både hvad de konkret foreslår, og hvad de politiske og folkelige reaktioner bliver på det.

lbexpert
Indlæg: 84
Tilmeldt: 21.01.2010 04:43:28

Re: Nye regler

Indlæg af lbexpert » 07.11.2010 10:13:15

Ja det er jo det rene galskab.

Hvad er det for en sag du nævner med Columbia og Belgien. Kan du forklare hvad det drejer sig om,
og hvordan EU regelerne kommer ind under denne sag.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nye regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.11.2010 10:30:48

Hvis Domstolen dømmer som generaladvokaten har foreslået, så har Domstolen også slukket for den politiske medvind på DFs cykelsti.

I det hele taget giver alle disse forslag ikke kun en masse bøvl for de, der ønsker at blive familiesammenført, for det er efterhånden ved at være sådan, at man skal have en større akademisk uddannelse for at finde hoved og hale i tingene. Samtidig vælter det ud af alle knaphuller med forslag til stramninger i øjeblikket. Forslagene giver også en helt masse unødvendig administration hos udlændingemyndighederne. For de skal i snart sagt alle ting sidde med den store kugleramme for at beregne, om udlændingen nu er "god nok" til familiesammenføring.

Jeg får nogle gange en lumsk mistanke om, at politikerne ikke tror at embedsfolkene i ministerie og styrelse har nok at lave i forvejen. Som om de sidder og dovner ovre i hjørnet. Og så bare for at sætte dem i beskæftigelsesterapi, laver man det så bureaukratisk bøvlet som overhovedet muligt.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye regler

Indlæg af fundiver199 » 07.11.2010 10:36:02

lbexpert skrev:Hvad er det for en sag du nævner med Columbia og Belgien. Kan du forklare hvad det drejer sig om, og hvordan EU regelerne kommer ind under denne sag.
viewtopic.php?f=7&t=6014

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nye regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.11.2010 10:39:54

lbexpert,

Det er en sag ved EF-Domstolen, der handler om et ægtepar fra Columbia, der har nogle børn sammen. Hele familien bor i Belgien. Loven i Belgien var dengang børnene blev født sådan, at børnene automatisk fik belgisk statsborgerskab ved fødsel i Belgien. Og Domstolen er derfor blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt forældrene, på grund af børnenes unionsborgerskab, har ret til ophold på medlemslandenes territorium, også selv om børnene aldrig har flyttet sig over en landegrænse.

Siger Domstolen ja til det spørgsmål, betyder det, at samtlige udenlandske ægtefæller, der er familiesammenført via nationale regler, IKKE kan udvises, hvis de har børn der dels bor her og dels har statsborgerskab - og dermed unionsborgerskab - her.

fundiver,

Jeg tror helt ærligt de er ligeglade med folkestemningen. Kan de tælle til 90, er resten lige meget. Og tiden er knap. Der er snart valg og de er sikkert godt klar over, at klokken er fem minutter i tolv. Derfor skal der på falderebet knaldes så mange forslag af, som overhovedet muligt, så de kan redde noget af det fortabte i land. Og på den måde bilde befolkningen ind, at de ikke sidder på hænderne.
Senest rettet af Kim P. Nyberg 07.11.2010 10:47:50, rettet i alt 1 gang.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye regler

Indlæg af fundiver199 » 07.11.2010 10:47:46

@Kim

Det er sikkert rigtigt. Men det spændende bliver så også at se hvor mange af reglerne, som en evt. ny regering vil rulle tilbage.

Og jeg er også spændt på at se, hvor VKO vil finde mandat nr. 90 til at lave yderligere stramninger i familiesammenføringsreglerne.

LA har forladt finanslovsforhandlingerne, Kr.F. går helt sikkert ikke ind for det, ex-DF´eren i Fokus forlod DF, fordi han fik nok af stram udlændingepolitik, og Pia Kristmas Møller forlod K, fordi hun fik mere end nok af de mange knæfald for DF.

Så er der S og SF, men vil de virkelig stemme for, at det kun er højtuddannede, som skal have ret til familieliv? Selvfølgelig kan man sige, at det også et stykke hen ad vejen er resultatet af de nuværende regler, men det vil dog blive meget mere tydeligt, hvis man laver et pointstystem.

Og kan S og SF virkelig holde til at sige, at mange af deres egne vælgere, der f.eks. arbejder som postbude eller pædagogmedhjælpere skal behandles som 2. rangs borgere og tvinges i landflygtighed, alene fordi de selv eller deres ægtefæller ikke har en universitetsuddannelse?

Jeg er faktisk ægte spændt, ikke kun på at se indholdet i det nye forslag, men også hvilke partier der ønsker at lægge stemmer til det.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nye regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.11.2010 12:44:08

Hørte lige i TV2 News, at DF er kommet med et nyt påhit: Bankgarantien skal hæves til 100.000,- for familiesammenføring. Mon forslaget er kommet som et led i overbudspolitik, nu hvor Venstre har luftet ideen med at ændre 24 års reglen?
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mariep
Indlæg: 50
Tilmeldt: 25.10.2009 19:07:42

Re: Nye regler

Indlæg af mariep » 07.11.2010 16:45:06

Det eneste positive, der er at sige, er at den aldeles alders-diskriminerende 24-års regel MÅSKE bliver afskaffet. Men så lyder det til alt det andet bliver meget værre :( Som én af de yngre må jeg sige at jeg har følt mig helt vildt diskrimineret imod og været meget fortørnet over at være blevet taget som gidsel på grund af DF's udlændingefjendtlige holdning og forligspartiernes forkvaklede forsøg på at komme tvangsægteskaberne til livs. Prøv lige at lege med tanken om hvis nu det havde været folk over 54, man havde forbudt familiesammenføringer, fordi "så er man jo alligevel ved at være færdig som gårdsanger og sandsynligvis ude af stand til at træffe beslutninger selv". Når man fylder 18 år, er man altså myndig indtil man dør eller bliver umyndiggjort.

Men forstå mig ret, så er jeg naturligvis kritisk over for de forslåede stramninger. Og jeg mener selvfølgelig heller ikke ,at det kun skal gøres nemmere for højtuddannede og velstillede at få familiesammenføring. Under ingen omstændigheder. Det er jo trods alt ikke af samfundsøkonomiske hensyn, der bevilliges familiesammenføringer, men fordi danskere (uanset hudfarve osv) skal have lov at leve i Danmark sammen med deres (udenlandske) ægtefæller. Det tror jeg der er rigtigt mange i kongeriget, der kunne trænge til at blive mindet om.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Nye regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.11.2010 17:11:53

fundiver199 skrev:Og jeg er også spændt på at se, hvor VKO vil finde mandat nr. 90 til at lave yderligere stramninger i familiesammenføringsreglerne.
I det lys er alle forslagene, som de vælter ud med i øjeblikket jo en gratis omgang.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kasper Jørgensen
Indlæg: 92
Tilmeldt: 15.10.2009 19:31:16

Re: Nye regler

Indlæg af Kasper Jørgensen » 07.11.2010 21:04:15

Ja så ser det vist ud til at det er vedtaget... :( med mindre jeg har misforstået aviserne...
Så nu er der vist mange som har en planlagt familiesammenføring i nær fremtid, der skal til at få fingeren ud, hvis de vil undgå dette.

[EDIT]
Her er link til aftalen

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/D ... e_krav.pdf

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye regler

Indlæg af fundiver199 » 08.11.2010 00:10:12

mariep skrev:Det eneste positive, der er at sige, er at den aldeles alders-diskriminerende 24-års regel MÅSKE bliver afskaffet.
Der bliver tale om, at man skal have flere point, hvis man er under 24, end hvis man er over. Nu må vi jo se det konkrete forslag først, men som det hele ser ud, så tvivler jeg gå, at ret mange under 24 vil kunne få de krævede point. For typisk har man jo ikke doktorgrad og 30 års erhvervserfaring, når man er 19 år gammel.

Og hvor mange under 24 kan låne 125.000 i banken til en garanti? Typisk har man jo ikke friværdi i ejerbolig i den alder.

Så der bliver måske 10 personer under 24 år, som nu kan få deres ægtefælle til Danmark, og 2.000 personer over 24 år, som ikke kan. For nu at sætte det lidt på spidsen.

Men som jeg snart har skrevet en million gange, folk må altså bruge EU-reglerne, og det kan da være, at reglerne nu bliver så stramme, at langt flere får øjnene op for den mulighed og dermed sikrer sig selv og deres ægtefæller en tilværelse på langt mere fair og værdige vilkår.

spr
Indlæg: 20
Tilmeldt: 26.01.2010 10:26:24

Re: Nye regler

Indlæg af spr » 08.11.2010 00:10:40

Tak for linket til aftalen. Af den fremgår bl.a.:
I fremtiden skal parrets samlede tilknytning til Danmark være væsentligt større end deres samlede tilknytning
til et andet land. Det betyder f.eks. i forhold til den udefrakommende, at det ikke længere er
tilstrækkeligt med ét visumophold, men at den pågældende nu skal have flere visumophold i Danmark.
Derudover skal ansøger i forbindelse med visumopholdet gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren
selv betaler for.
Er det tilladt at tage danskkurser, når man er i landet på turistvisum eller kræves et andet visum?

Et andet sted står:
Skærpede krav til herboende
Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere i 2010 gennemført en markant reform af reglerne for opnåelse af permanent ophold.

I fremtiden skal alle herboende udlændinge opfylde de skærpede krav til permanent opholdstilladelse,
som blev vedtaget i 2010, uanset hvornår de har opnået permanent ophold. Det betyder, at også herboende, der har fået permanent ophold efter de gamle regler, skal opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mere end 2½ år inden for de sidste 3 år. Der stilles endvidere krav til bestået danskprøve. Endelig må herboende ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven inden for de sidste 3 år og ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 1 ½ år eller mere.

Derudover

den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 50.000 kr. til 100.000 kr. (pristalsreguleres).
Jeg kan ikke gennemskue, om det betyder, at bankgarantien hæves for de, der allerede har fået FS og stillet bankgaranti?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye regler

Indlæg af fundiver199 » 08.11.2010 00:14:11

spr skrev:Jeg kan ikke gennemskue, om det betyder, at bankgarantien hæves for de, der allerede har fået FS og stillet bankgaranti?
Nej det gælder givetvis kun for dem, der søger efter den dag, hvor lovforslaget fremsættes i Folketinget. Hvis man er rigtig flink, så lader man det endda først få virkning fra det tidspunkt, hvor loven er vedtaget.

Man kan jo ikke afbryde et eksisterende og etableret familieliv, fordi folk ikke kan deponere yderligere 62.300 kroner på en konto.

Dem, som allerede har opholdstilladelse, skal jo f.eks. heller ikke bestå indvandringsprøven for at beholde den.

Trods alt.

Sonic
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07.11.2010 23:59:29

Re: Nye regler

Indlæg af Sonic » 08.11.2010 00:29:22

Ja loven er vedtaget, fremover bliver det kun muligt for akademikere og millionærer at få familiesamenføring.
Sjovt at DF ellers ofte slår sig op som den lille mands parti, denne lov er et slag i ansigtet på alle ikke akademikere/velhavere og ikke mindst udkantsdanmark.

Ægtefællen skal have en højere uddannelse, PhD/kandidatuddannels helst fra top et 20 universitet (Harvard, Cambridge osv.)

Der skal stilles økonomisk sikkerhed på 100.000 kr. (pristalsreguleres)

Samt:
"I fremtiden skal parrets samlede tilknytning til Danmark være væsentligt større end deres samlede til- knytning til et andet land. Det betyder f.eks. i forhold til den udefrakommende, at det ikke længere er tilstrækkeligt med ét visumophold, men at den pågældende nu skal have flere visumophold i Danmark. Derudover skal ansøger i forbindelse med visumopholdet gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren selv betaler for."

Ægtefællen skal altså på besøg flere gange i Danmark, samt der skal betales og bestås et Dansk kursus.
Udgiften til flere gange flybilletter frem og tilbage, samt udgifter til visa samt kursus, kan hurtigt løbe op i 50.000 kr eller mere.



http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/D ... e_krav.pdf

Besvar