HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring?

Indlæg af M.M.S » 25.10.2010 11:49:35

Hej,
jeg har et par spørgsmål, som jeg ønsker besvaret.
1) Vil en ansøgning om familiesammenføring blive afvist, hvis den bliver sendt et halvt år, inden man fylder 24?
2) Jeg har hørt, at 28-års-reglen træder i kraft i januar. Er det sandt?

Håber I kan hjælpe

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 25.10.2010 12:21:14

1) En ansøgning bliver afvist, hvis en af partner er mindre end 23½ år på ansøgningstidspunktet, og parret ikke opfylder nogen af betingelserne for dispensation.

2) Det er en myte. Der findes allerede en 28-års regel indbygget i tilknytningskravet, men den har været gældende i mange år og betyder desuden bare, at man er fritaget for tilknytningskravet, hvis man opfylder betingelsen om at have boet i Danmark eller været dansk statsborger i 28 år. Det er derfor ikke sådan, at folk under 28 år er afskåret fra FS, de skal bare opfylde tilknytningskravet. Det eneste nye på området er, at man siden 1. juli 2010 ikke må have modtaget sociale ydelser i 36 måneder mod før 12, og at der pr. 1. november 2010 indføres en helt ny indvandringsprøve.

Se ”jeg vil… familiesammenføres” for en detaljeret beskrivelse af alle reglerne.

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 25.10.2010 12:50:54

Mange tak for dit hurtige svar!

Jeg har endnu et spørgsmål. Får man afslag på sin ansøgning, hvis man ikke består indvandringsprøven? Det er jo umuligt at lære lære så godt dansk på 75 dage, at man er udrustet til sådan en prøve.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 25.10.2010 13:01:11

Ja hvis man ikke har bestået prøven senest 75 dage efter, at man er indrejst på det visum, som udstedes specielt til formålet, når US har afgjort at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (bortset fra bankgarantien) er opfyldt, så får man afslag.

Hvordan det kommer til at fungere for dem, der søger i Danmark og får processuelt ophold, det ved jeg faktisk ikke. Men jeg vil gætte på, at de får en frist på 75 dage regnet fra det tidspunkt, hvor afgørelsen bli-ver meddelt til dem ved brev.

Og nej man kan næppe nå at lære at tale dansk på 75 dage. Så derfor er man nødt til at starte sine forberedelser til prøven, længe før man modtager afgørelsen fra US subsidiært indrejser i Danmark på det særlige visum.

Eller man kan vælge at søge efter EU-reglerne som beskrevet under ”jeg vil…. flytte til Sverige/EU-land”

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 25.10.2010 13:11:42

Synes bare det hele ser sort ud lige nu :( Det er jo helt umuligt at består sådan en prøve så hurtigt, selvom han begynder at lære det danske sprog i sit eget land.
Jeg vil prøve at undersøge EU-reglerne. Hvor længe skal jeg bo i et andet Europæisk land for så at komme tilbage til DK?

På forhånd tak

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af mh1 » 25.10.2010 13:16:22

Du kan læse oppe under "Jeg vil ..." flytte til Sverige.

Tommelfingerreglen er ca. 10 uger, men sæt dig godt ind i, hvad DK vil kræve af dokumentation for 'reelt ophold', det er nemlig der faldgruberne er.

Du kan læse en hel del gode råd i indlæggene under "Ophold efter EU-regler", og se hvad andre har gjort.
mh
Rådgiver for ÆUG

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 25.10.2010 13:30:49

Jeg har lige læst reglerne og er blevet lidt forvirret. Hvor hurtigt kan han komme til Sverige, og skal han have svensk opholdstilladelse, inden vi kan flytte til DK. Så stod der nemlig også, at jeg skal have en boliogkontrakt i 12 måneder. Betyder det, at jeg skal bo i Sverige i 12 månder og ikke 10 uger? Der stod nemlig, at man også kan søge efter de svenske nationale regler, men at vi kan risikere at vente i 2 til 5 år, og det har jeg ikke lyst til, for mit liv og min familie er her.

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 25.10.2010 14:22:18

Jeg har lige et sidste spørgsmål :)
Hvis ens ægtefælle søger familiesammenføring i DK og er her under det, der bliver kaldt et processuelt ophold, vil han så kunne være her i mere end 75 dage, inden han/hun skal op til indvandringsprøven, og hvis han/hun dumper, skal han/hun så tilbage til sit hjemland eller kan man komme op til en ny prøve inden?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af mh1 » 26.10.2010 08:27:02

Du skal, for at kunne blive registreret i Sverige som tilflyttet, erklære at have til hensigt at blive der mindst 12 mdr. - dette er dog ikke mere bindende end at du har lov til at få hjemve og flytte tilbage til DK nårsomhelst. Der er ingen bøde ell.lign. for at skifte mening :) Dette gælder, uanset om du vil bruge EU- eller de nationale svenske regler.

Hvis du lejer tidsubegrænset/ fremlejer for fx 12 mdr. kan du sige op med et varsel, der højst kan være 3 mdr. I nogle tilfælde - ved privat udlejer - kan det aftales at opsigelse kan ske med kortere varsel, men boligforeninger kræver typisk 3 mdr. Hvis du lejer dig ind hos nogen som "inneboende" (dvs lejer et værelse i en delelejlighed), er der ofte kun 1 eller 2 mdrs opsigelse.

Hvis det er meningen, at du vil bruge EU-reglerne for at undgå at skulle stille bankgaranti, din ægtefælle skal til indvandringsprøve, opfylde boligkrav mm. når i vender tilbage til DK, så er det bedst også at benytte EU-reglerne og ikke de nationale svenske regler, når du/i flytter til Sverige.

Til dit andet spørgsmål: om der går mere end 75 dage, før ægtefællen kan komme til indvandringsprøve afhænger af, hvor hurtigt/langsomt sagsbehandlingen går. Dumper ægtefællen skal han/hun returnere til hjemlandet og søge igen derfra.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 26.10.2010 08:52:44

Præcist hvordan indvandringsprøven vil komme til at foregå, det ved vi nok først, når der kommer en udmelding fra Integrationsministeriet omkring dette. Og p.t. er informationen om indvandringsprøven pillet helt ned fra Nyidanmark hjemmesiden, hvorfor man må antage, at der endnu ikke hersker fuldstændig klarhed over alle forhold omkring prøven.

Ud fra, hvad der tidligere er meldt ud, bliver det dog sådan, at man kan gå op til prøven når som helst, man ønsker det, hvis blot man opholder sig lovligt i Danmark. Man kan altså sagtens gå op til prøven, hvis man er i Danmark på visum eller har processuelt ophold. Og man kan gå op til prøven, lige så mange gange man ønsker det. Det koster bare et nyt deltagergebyr på cirka 3.000 kroner hver gang.

Man behøver altså ikke at vente, til man har fået meddelt forhåndsgodkendelse på en ansøgning om FS. Og hvis man rejser hertil på visum og herefter søger FS og får processuelt ophold, så burde man let kunne få mindst ½ år til at bestå prøven medregnet sagsbehandlingstiden og tiden på visum. Og man kan jo godt deltage i danskundervisning, selvom man ikke har opholdstilladelse, man kan bare ikke deltage i integrationsprogrammets danskundervisning.

Jeg er bestemt tilhænger af at anvende EU-reglerne til familiesammenføring. Men må den anden side synes jeg måske ikke, at man skal give op på forhånd bare p.g.a. indvandringsprøven, hvis man helst vil søge efter de danske regler.

Man kan jo også rejse hertil på visum, starte på noget danskundervisning, søge FS før ens visum udløber, og så forsøge at gå op til prøven, når man er klar til det. Og hvis man dumper, så er det måske på det tidspunkt, hvor det så er tid til at kigge sig om efter et sted at bo i Sverige.

I Holland har indvandringsprøven sammen med flere andre stramninger medført cirka 25% færre familiesammenføringer. Men det er dog sådan, at 80-90% af dem, som går op til prøven, også består den. Så årsagen til det lavere antal familiesammenføringer er måske mest en kombination af de andre krav, og at nogle få forhånd opgiver at bestå prøven.

Men det er klart, at det også må spille ind på ens overvejelser, hvilke uddannelsesmæssige og andre forudsætninger, ens ægtefælle har. Jo mere uddannelse, ens ægtefælle har i forvejen, jo lettere er det nok også alt andet lige at lære et nyt sprog og at sætte sig ind i det stof, som man vil blive spurgt om.

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 26.10.2010 09:23:11

Mange tak for jeres svar :)
Hvis man nu vælger at tage EU-regler i brug, hvordan kommer det da til at foregå?
Når man finder et sted at o, hvordan kan så få ens ægtefælle dertil? Skal jeg søge familiesammenføring derfra eller skal han bare have et visum? Og skal ægtefællen først have fået permanent svensk opholdstilladelse, før man kan flytte tilbage til DK og hvor længe kan der gå?

Beklager alle mine spørgsmål

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af skaanebo » 26.10.2010 09:57:03

Når du er flyttet til Sverige, kan din ægtefælle gratis få det særlige visum til brug for familiemedlemmer til EU-borgere. Og nogle dage efter ankomsten til Sverige kan I sammen flytte til dk, hvis du ellers opfylder betingelserne og kan dokumentere det. I behøver derfor ikke at vente på at din ægtefælle får et svensk opholdskort, det afgørende er, at du som dansker opfylder betingelserne

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 26.10.2010 10:21:06

M.M.S skrev:Beklager alle mine spørgsmål
Hvis du læser teksten under "jeg vil.... flytte til Sverige/EU-land", den nye tekst under "jeg vil.... flytte tilbage til Danmark" samt de uddybende tekster, som der linkes til i disse, så tror jeg, at du finder svar på næsten alle dine spørgsmål omkring ophold efter EU-reglerne.

Og ellers er du naturligvis velkommen til at spørge igen, men måske helst i en ny tråd i forum "EU-regler", så vi ikke blander de forskellige emner alt for meget sammen.

Miss Silver
Indlæg: 76
Tilmeldt: 13.06.2010 16:08:05
Geografisk sted: Søborg

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af Miss Silver » 26.10.2010 15:14:28

hvornår ved man om mna bruger eureglerne eller de svenske nationale regler.....

jeg tænker at hvis ens partner allerede er i dk og man så lejer et enkelt lille værelse i evt sverig ( eller evt for vores vedkommende måske tyskland da vi har famile dernede), kan mna så hive partner med på visumet og så søge opholdskort i den nye ankomst land, vi har nemlig ikke helt besluttet hvor i verden vi ønsker at bo... helst vil jeg i DK da jeg har en søn på 10 år fra tidliger forhold, som jeg ser hver anden uge i 7 dage..... vi ved godt vi kan får evt disp, men hvis det hele afhænger af den indvandringsprøve så skal vi jo evt have en nødplan hvis vi vælger DK eller EU..

jeg kom faktisk til at tænke på at hvis man nu får FS, så skal man jo søge ca hver anden år, kan man så på sin danske opholdstilladelse flytte til andet EU land og bo der, samt få EU opholdskort dettte kunne jo bedre planlægges da man jo så har to år til at finde en egnet bolig et sted i EU. Når man så kommer tilbage til DK kan man så søge efter EU-reglerne er ikke helt sikker på jeg får det forklaret...

Det er bare det at jeg syntes det virker helt uoverskueligt at skulle starter forfra hver anden år for ikke at sige ret stressende, samtidlig er det bare ret stressende med alle de krav partneren skal opfylde. Desvære er landet bare sådan at jeg PT ikke lige sådan kan flytte til andet EU landhvertfald de næste halvanden til 2 år...så jeg havde leget lidt med tanken om at søge alm første gang og så evt bagefter flytte
Giver mit spg mening

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Hvornår kan man tidligst søge familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 26.10.2010 15:45:21

Miss Silver skrev:hvornår ved man om mna bruger eureglerne eller de svenske nationale regler.....
Det ved man forhåbentlig, når man udfylder ansøgningsblanketten, for det er jo to forskellige. Og vil man søge efter de svenske nationale regler, så må ægtefællen ikke indrejse i Sverige, før opholdstilladelsen er bevilget.
Miss Silver skrev:helst vil jeg i DK da jeg har en søn på 10 år fra tidliger forhold, som jeg ser hver anden uge i 7 dage..... vi ved godt vi kan får evt disp, men hvis det hele afhænger af den indvandringsprøve så skal vi jo evt have en nødplan hvis vi vælger DK eller EU..
Hvis du har særbørn, så får I jo sandsynligvis dispensation, og så skal din ægtefælle jo netop ikke bestå nogen indvandringsprøve. Kan man få dispensation, så svinder fordelene ved ophold efter EU-regler i det hele taget kraftigt ind.
Miss Silver skrev:jeg kom faktisk til at tænke på at hvis man nu får FS, så skal man jo søge ca hver anden år, kan man så på sin danske opholdstilladelse flytte til andet EU land og bo der, samt få EU opholdskort dettte kunne jo bedre planlægges da man jo så har to år til at finde en egnet bolig et sted i EU. Når man så kommer tilbage til DK kan man så søge efter EU-reglerne er ikke helt sikker på jeg får det forklaret..
Ja det kan man sagtens, men det er måske ikke så relevant for jer, hvis I kan få dispensation.
Miss Silver skrev:Det er bare det at jeg syntes det virker helt uoverskueligt at skulle starter forfra hver anden år for ikke at sige ret stressende, samtidlig er det bare ret stressende med alle de krav partneren skal opfylde. Desvære er landet bare sådan at jeg PT ikke lige sådan kan flytte til andet EU landhvertfald de næste halvanden til 2 år...så jeg havde leget lidt med tanken om at søge alm første gang og så evt bagefter flytte
Giver mit spg mening
Ja det gør det da. Og du har ret i, at man er bedre stillet efter EU-reglerne m.h.t. forlængelse og opnåelse af ret til tidsubegrænset ophold. I jeres situation kan I dog måske med fordel vælge at starte med de danske regler, og så se, hvad der sker med reglerne for tidsubegrænset ophold hen ad vejen. De er jo ændret 3 gange siden 2001, så statistisk set bliver de vel ændret igen inden for de næste 4-5 år.

Besvar