Side 1 af 1
Aflevering af ansøgning
: 27.09.2010 21:54:28
af Lujain
Så er min dejlige mand og jeg endelig blevet gift

Min mand bor i Irak og vi skal derfor søge om familiesammenføring.
Jeg må indrømme at det hele virker så forvirrende med alle de regler. Jeg var meget positiv til at starte med men jo mere jeg læser om emnet desto større bliver min bekymring om det overhovedet kan lade sig gøre.
Jeg synes nu selv at jeg opfylder kravene. Min mand og jeg er begge læger. Jeg er uddannet i danmark og han i Irak. Vi er begge 26 år. Jeg har egen bolig, jeg kan stille økonomisk sikkerhed osv osv.
Nu søger vi og håber på det bedste.
Min mand skal aflevere ansøgningen på den danske ambassade i Syrien, da ambassaden i Bagdad ikke tager imod disse ansøgninger.
Skal man aftale en tid for at aflevere ansøgningen om familiesammenføring eller kan man møde op uden tid?
Vil man blive kaldt ind til et interview på et senere tid?
Lujain
Re: Aflevering af ansøgning
: 28.09.2010 06:56:42
af fundiver199
De spørgsmål må ambassaden ærlig talt være de nærmeste til at svare på. Med jeres alder skal I jo bl.a. tage stilling til, om I opfylder tilknytningskravet. Tilknytningskravet er beskrevet under "jeg vil... søge familiesammenføring".
Når din mand er fra Irak, så kan han jo som udgangspunkt ikke få visum til Danmark, så jeg går ud fra, at han aldrig har været her. Og så opfylder I jo ikke tilknytningskravet. Hele processen er dermed ekstra langtrukken og bureaukratisk for jer, da I først skal søge om FS, som I planlægger at gøre nu. Denne ansøgning vil så blive afslået. Men hvis det kun er tilknytningskravet, som I mangler at opfylde, så kan din mand herefter få et visum. Og så kan han søge FS nok engang, når han er kommet til Danmark.
Visumreglerne må nærmest betragtes som en form for chikane imod irakiske statsborgere, som åbenbart er særligt uønskede i Danmark. Oprindeligt var begrundelsen, at der ikke fandtes nogen hjemsendelsesaftale med Irak. Men det gør der nu, og alligevel opretholder man altså denne særligt skærpede praksis, hvor selv ægtefæller til danske statsborgere kun kan få visum under nogle helt specielle omstændigheder.
Hvis I ikke gider at lade jer køre rundt i manegen på denne måde, og I kan let komme til at bruge mere end et år af jeres liv på det, så vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på EU-reglerne, som du kan læse om under "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig".
Men ellers må I jo bare spise en tålmodighedspille, og din mand kan jo så passende bruge den lange ventetid på at lære dansk. Det får han jo brug for, hvis han skal bestå den indvandringsprøve, som indføres pr. 1/11 2010.
Re: Aflevering af ansøgning
: 28.09.2010 07:41:03
af fundiver199
P.S. Hvis du arbejder som læge og ikke kun er uddannet som læge, så kan tilknytningskravet jo fraviges, da du så har et job på positivlisten. Og så er der måske ikke de store problemer i sagen alligevel. I så fald skal I måske bare skynde jer at få søgt, inden indvandringsprøven indføres pr. 1/11 2010.
Re: Aflevering af ansøgning
: 28.09.2010 09:48:52
af fundiver199
Som en sidste kommentar, så bør det også indgå i overvejelserne, om du og din mand er i familie med hinanden f.eks. fætter og kusine. Er det tilfældet, så vil I, med mindre ganske særlige grunde taler for det, få afslag p.g.a. Udlændingelovens §9, stk. 8, der lyder som følger:
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske.
Re: Aflevering af ansøgning
: 28.09.2010 13:39:50
af Lujain
Mange tak for dit hurtige svar.
Jeg er meget glad for at du gjorde mig opmærksom på indvandringsprøven. Den havde jeg i al forvirringen slet ikke været opmærksom på. Jeg kan nu se at vi virkelig skal til at skynde os hvis vi skal nå det inden denne prøve indføres.
Min mand og jeg er ikke i familie med hinanden.
Jeg har en fuldtidsstilling på et hospital på sjælland.
Lujain