Side 1 af 1
Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 11:30:45
af Erik K
Hej ÆUG
Min kone (indisk statsborger med arbejde i Malaysia) har fået opholdstilladelse i Danmark for to uger siden. Hun er blevet bedt om at henvende sig på politistationen for at få sat en sticker i sit pas. Jeg selv er dansk statsborger med arbejde i Georgien. Vi har en lejlighed i landet, men opholder os pt. ikke i Danmark pga. arbejde.
Vi har imidlertid tænkt os at komme tilbage til Danmark om en måneds tid og der sætte gang i proceduren (CPR-nummer, sprogkursus osv.). I den forbindelse har vi nogle spørgsmål, som sikkert er indlysende for alle andre end os, der ikke har haft tid til at sætte os ind i paragrafferne.
1) Har min kone mulighed for at få dispensation fra reglerne om at opholde sig i Danmark hvis...
a) hun har fast arbejde i Malaysia og familiens økonomi er afhængig af hendes indtægt?
b) hun vælger at flytte sammen med mig, der bor udenlands, hvilket vel er hensigten med en ægtefællesammenføring?
2) Hvis svaret er nej til ovenstående, hvad er så det typiske integrationsforløb i Danmark?
a) Hvor mange uger skal hun typisk deltage i sprog- og integrationskurser?
b) Kan nogle af disse kurser tages online?
Det kan vel ikke være meningen at vi begge skal opsige vores arbejde og flytte tilbage til Danmark (uden indtægt) for at få familiesammenføring - eller er det?
På forhånd tak for hjælpen.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 12:10:14
af fundiver199
Familiesammenføring er jo en opholdstilladelse. Og en sådan har man kun brug for, hvis man gerne vil bo i det land, hvor den er bevilget. Så jo det er naturligvis meningen, at I skal flytte til Danmark og bo sammen her.
Hvis I gerne vil bo sammen i Georgien, så er det i Georgien at din kone skal søge om familiesammenføring (opholdstilladelse) og ikke i Danmark.
Hvis I gerne vil benytte den opholdstilladelse, som din kone har fået i Danmark, så skal I flytte til Danmark senest 6 måneder efter, at den er bevilget. Og herefter må I højest være bortrejst i 6 måneder hvert år. Efter 2 år må I dog være væk i op til 12 måneder ad gangen, men naturligvis ikke konstant. Så I kan f.eks ikke være i Georgien i 12 måneder, i Danmark i 2 måneder og herefter i Georgien i 12 måneder igen. Men derimod kan 2 år i Danmark, 12 måneder i Georgien, og 18 måneder i Danmark godt lade sig gøre.
Man kan også altid søge om en ny opholdstilladelse, uanset at man har haft en anden opholdstilladelse tidligere og har mistet denne, fordi man udvandrede. Så naturligvis kan det godt lade sig gøre at bo 2 år i Danmark, herefter 2 år i Georgien, og herefter 2 år I danmark igen. Det kræver bare, at man søger om en ny opholdstilladelse, hver gang man gerne vil bo i Danmark.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 16:53:55
af Erik K
Tak for hurtigt og nyttigt svar.
Lad mig tilføje yderligere oplysninger: Min kontrakt i Georgien ophører sidst i denne måned, hvorefter jeg vender tilbage til Danmark og går på dagpenge indtil jeg finder nyt arbejde. Med min jobprofil, vil jeg få vanskeligt ved at finde arbejde i Danmark.
Jeg forstår af dit svar at vi begge skal være bosiddende i Danmark i de første 2 år - og altså ikke blot have fast bopæl i landet. Betyder det at jeg skal opgive at søge internationalt arbejde i de næste 2 år (dog frataget 6 måneders konsulentopgaver), såfremt vi ønsker at gøre brug af opholdstilladelsen? Er det ikke muligt at få dispensation fra at opholde sig i Danmark, hvis vi sammen flytter til tredje land (udenfor EU) pga. arbejde? F.eks. for den danske stat eller et dansk firma?
Når vi søgte om opholdstilladelse i Danmark var det fordi hverken min kone eller jeg hører til i de lande, hvor vi arbejder. Vi ønsker derfor på længere sigt at bosætte os i Danmark, hvor vi har en bolig og føler os hjemme.
Endnu engang: tak for opmærksomhed og vejledning.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 17:40:52
af fundiver199
Kære Erik
I kan sagtens gøre brug af opholdstilladelsen om en måned, når din kontrakt udløber. Men hvis I inden for de første 2 år forlader Danmark for en periode på mere end 6 måneder, så vil den som udgangspunkt bortfalde. Men som sagt betyder det ikke andet end, at der så skal søge om en ny, hvis I gerne vil bo i Danmark igen, når f.eks. din 15 måneders kontrakt i Guinea Bissau er afsluttet.
Og der er også visse muligheder for at tillade længere fravær end de 6 måneder, hvis man søger om det på forhånd, og der er en konkret grund til udlandsopholdet:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/h ... der_dk.htm
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 18:07:20
af mh1
Man kan søge om dispensation for bortfald af opholdstilladelse, men et af de kriterier der indgår i bedømmelsen er længden af ens ophold i DK, og jeg tror ikke man vil give dispensation, hvis i flytter til DK og din hustru så allerede nogle måneder senere søger om dispensation til at være væk mere end 6 mdr. Det gælder også, hvis din hustru havde tænkt sig at arbejde 6 ud af 12 mdr. i udlandet fordelt over fx 3 x 2 mdr.+ et par dage (der tælles faktisk i dage - meget nøje). Man kan ikke sådan bare lægge en opholdstilladelse 'i banken' til senere.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 18:23:28
af fundiver199
En anden ting, som I skal være opmærksom på, er kravet om, at I skal have fælles bopæl. Du snakker således om "6 måneders konsulentopgaver", og sådanne kan du for så vidt godt påtage dig. Men så skal din kone helst følge med dig, for ellers kan I blive "knaldet på", at I ikke opfylder kravet om fælles bopæl.
Reglerne er desværre ikke rigtig indrettet på kosmopolitiske par, som har hele Verden som deres arbejdsplads, og som prioriterer karriere højere end familieliv. Sådanne par kommer således meget let i konflikt med de regler, som har til hensigt at forhindre nogen i at opnå opholdstilladelse i Danmark via et proformaægteskab.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 19:21:38
af Erik K
Jeg takker for indlæggene - og for linket til 'ny i danmark' websiden om dispensationsreglerne. Det er dejligt at have adgang til vidende og velmenende mennesker, som forstår hvor vigtig denne sag er for os.
Spørgsmålet er i så fald om det overhovedet giver mening at begynde på integrations-proceduren uden at jeg har fundet fast arbejde i Danmark. Alene det at få et CPR-nummer ville unægteligt få min kone til at føle sig mere hjemme i Danmark. Men hvis hun igen mister det er vi jo lige vidt.
Jeg vender tilbage når jeg har læst mere på lektien... Endnu engang en stor tak for hjælpen.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 01.08.2010 19:42:16
af fundiver199
Det var så lidt. Som en sidste tilføjelse, så skal I regne den første 12 måneders perioden fra den dato, hvor opholdstilladelsen er meddelt. Din kone er derfor allerede begyndt at "bruge" af sine 6 tilladte måneder uden for landets grænser. Og som mh skriver, så er det næppe realistisk at få dispensation til mere end 6 måneders fravær allerede nogle få måneder efter, man er flyttet til Danmark.
Så ja det er et godt spørgsmål, om I kommer til at bruge denne opholdstilladelse til ret meget. Måske kunne I lige så godt have nøjedes med, at din kone besøgte dig i Danmark på et visum i op til 90 dage.
Re: Ægtefællesammenføring opholdstilladelse - og hvad så?
: 02.08.2010 06:15:45
af mh1
Din kone vil ikke 'miste' sit cpr.nr., når først hun har fået et er det 'eviggyldigt', præcis lige som dit. I skal altså ikke lade jeres planer diktere af ønsket om at få/bevare et dansk cpr.nr. til din kone.
Min mand har pt ikke ophold i DK, men har cpr.nr. fordi han tidligere har haft det og det kan jeg fortælle dig er utroligt svært for mange forskellige sagsbehandlere, bankansatte mv. at forstå, det gør dem meget forvirrede, nogle nærmest fortørnede.