Side 1 af 1

Schengen visum (flere indrejser til EU) - processuelt ophold

: 25.06.2010 13:19:31
af Barbarez
Hej med jer.

Jeg håber på, at der er en venlig person, som kan/vil skære i pap for mig reglerne om sammenhæng mellem Schengen visum (flere indrejser til E.U) og processuelt ophold når man sørger FS. Det ser ud til at US har det lidt svært med at bestemme sig for, hvilke regler er gældende på det område. Jeg snakede med to forskellige personer hos dem i denne uge og fik to forskellige svar.

Historien er:
Min kommende kone har fået Schengen-visum som gælder for flere indrejser til E.U.. Visum gælder fra lad os sige 05. august til 03. september og er udsendt af det tyske ambassade i Sarajevo (dvs. den samme type af visum, som hun tidligere har brug for at besøge mig). Vi har besluttet at gifte sig i Sarajevo i starten af næste måned. Vores plan er, at vi kommer til DK et par dage efter bryllup og afleverer ansøgning om familiesammenføring direkte til US. Betyder det så at:

1) at min kommende kone automatisk for processuelt ophold her i landet og kan blive i DK indtil vores sag er færdigbehandlet? Får man kvittering lige så snart man har indleveret ansøgning eller får det flere uger?

2) at hun kan rejse ud af DK f.eks. 30 juli og komme ind igen i DK før Schengen-visum udløber dvs. før 25. august 2010? dvs. må man rejse ud og ind i DK når man har Schengen-visum (flere indrejser) og er under processuelt ophold?

3) Når visum er udløbet om man er her under processuelt ophold må man slet ikke forlade DK dvs. ikke en gang en tur til Mamø?


PFT :-)

Re: Schengen visum (flere indrejser til EU) - processuelt ophold

: 25.06.2010 13:44:25
af fundiver199
1) Ja og ja. Processuelt ophold bevilges normalt, med mindre èt eller andet helt specielt forhold taler imod det, som f.eks. at ansøgningen er åbenlyst grundløs og måske udelukkende har til formål at opnå et processuelt ophold. Processuelt ophold er for så vidt ikke noget, man har krav på at få, men jeg har aldrig hørt om nogen, som ikke har fået det.

2) Så længe visum er gyldigt, så mister man naturligvis ikke de rettigheder, som visum giver en, fordi man har søgt om en opholdstilladelse. Et kørekort til personbil bliver jo heller ikke ugyldigt, fordi man har søgt om et kørekort til lastbil eller bus.

3) Man må gerne forlade Danmark, når man har afleveret sin ansøgning om opholdstilladelse, hvis man hellere vil tilbringe ventetiden i sit hjemland eller i et helt 3. land uden for Schengen, hvor man har lov til at opholde sig. Men et processuelt ophold giver ikke ret til at indrejse i de andre schengenlande og dermed naturligvis heller ikke i Sverige. Og har man først forladt Danmark, så kan man ikke rejse ind i Danmark igen, med mindre man har fået en tilbagerejsetilladelse, inden man forlod Danmark. Som udgangspunkt må man derfor normalt vælge, om man vil tilbringe ventetiden i Danmark eller i sit hjemland.