Side 1 af 1

Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 30.05.2010 14:03:25
af linea
Hej allesammen,

Jeg har et spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med. Har ringet og mailet US men har ikke fået svar, og nu bliver jeg lidt utålmodig. :)

Mit spørgsmål går på, hvorvidt man som familiesammenført må optage et SU lån? Min mand er fra Australien, og han læser på fuld tid i Danmark. Vi er familiesammenførte, og han er derfor berettiget til SU, da han er ligestillet med danske statsborgere.

Vi overvejer nu, at optage et SU lån, da vi (pga boligkravet) bor ret dyrt, og det er lidt svært at få det hele til at gå rundt økonomisk.

Ved I kloge hoveder derude, om optagelsen af et SU-lån vil påvirke vores mulighed for at forlænge hans opholdstilladelse? Her tænker jeg specifikt på det krav, at den familiesammenførte person ikke må "have modtaget hjælpe efter loven om aktiv socialpolitik eller integrationsloven".

Synes ikke rigtig jeg kan finde en definition på, hvad dette indebærer.

Ville være super glad hvis der er nogen der kan hjælpe.

På forhånd tak, og rigtig god søndag!

Vh Line.

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 31.05.2010 09:24:02
af mh1
SU-lån hører under SU-loven og altså ikke hverken aktiv- eller integrationsloven.

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 31.05.2010 10:13:28
af fundiver199
Under "jeg vil... familiesammenføres" kan du se en oversigt over, hvilke ydelser, I ikke må modtage, samt en lang række eksempler på ydelser, som I gerne må modtage.

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 31.05.2010 13:46:26
af linea
Tak for feedback. Havde faktisk kigget under "Jeg vil... familiesammenføres" og så godt, at der stod SU, men var usikker på om SU lån var dækket af begrebet "SU".

Men I har alstå løst mysteriet. Jeg tror, at vi nu vil ansøge om et SU lån til min mand.

1000 tak for hjælpen.

Vh Line.

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 31.05.2010 14:52:28
af dotGusten
linea skrev:Tak for feedback. Havde faktisk kigget under "Jeg vil... familiesammenføres" og så godt, at der stod SU, men var usikker på om SU lån var dækket af begrebet "SU".

Men I har alstå løst mysteriet. Jeg tror, at vi nu vil ansøge om et SU lån til min mand.

1000 tak for hjælpen.

Vh Line.
Men vær nu sikker på, at I kan betale lånet tilbage, når den tid kommer, så i ikke risikerer ikke at kunne få permanent ophold / forlængelse, fordi der er forfalden gæld, der ikke er betalt.

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 16.10.2011 16:43:30
af Thomas1980
Hej,

Ville bare høre om det er helt korrekt forstået at SU-lån under uddannelse ikke er at betragte som offentlig gæld og hvis man starter med at tilbage betale med det samme efter eller i slutningen af uddannelsen vil det ikke gøre noget ved vores sag?

Min kone er lige startet på uddannelse og da vi har en gæld i banken så derfor tænkte jeg at med et SU-lån kunne vi fjerne den hurtigt og spare op til hus. Pointen var at SU-lån var billigere i rente end banken.

Mvh Thomas

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 16.10.2011 17:03:22
af fundiver199
Et SU-lån er naturligvis gæld til det offentlige. Men det er ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre man misligholder sine betalinger på det.

Ordet "forfalden" betyder, at noget skulle have været betalt, men ikke er blevet det. Hvis du får en restskat på 12.000, der skal betales i tre rater af 4.000 i september, oktober og november, så har du gæld til det offentlige på 12.000. Men gælden bliver først forfalden, hvis du ikke betaler de tre rater til tiden.

Sådan er det også med studiegæld. Den bliver først forfalden, hvis tilbagebetalingen ikke gennemføres i det tempo, som man har pligt til. SU-styrelsen skriver naturligvis til din kone, når det er tid til, at hun skal betale sit SU-lån tilbage. Og så skal hun bare betale det første girokort til tiden og herefter tilmelde betalingen til betalingsservice. Så går resten helt af sig selv, og cirka 10 år senere er gælden væk :wink:

Re: Hjælp? SU lån og forlængelse af familiesammenføring?

: 19.10.2011 17:41:18
af Thomas1980
Så længe skulle det ikke ret gerne tage.. Men tak for svaret så ser det jo ikke ud til at være noget problem.

Mvh Thomas