Side 1 af 2
Er min sag mulig?
: 05.05.2010 13:07:15
af hejtildigframig
Hej.
Jeg har fundet en kæreste fra fillipinerne som jeg godt kunne tænke mig at bo sammen med i danmark, men jeg opfylder umiddelbart ikke alle kravene.
Min alder er 22 år, hun er 20 år, vi har kendt hinanden i cirka et år via internettet, og har mødtes en gang på fillipinerne.
Hun arbejder inden for IT branchen, det gør jeg også, og hun har lavet en del ting for danske virksomheder, hvilket jo giver noget tilknytning.
Jeg har læst omkring 24 års kravet, og at det i særlige tilfælde kan fjernes hvis man er på positiv listen over kvalifiseret arbejde, umiddelbart er jeg ikke, da jeg ikke har nogen dansk uddannelse, jeg er selvlært og selvstændig, jeg har dog en del kunder(en af dem meget højtprofileret) som jeg garanteret kan få til at vidne jeg kan mindst så meget som en med en 3 årig uddannelse.
som bevis for at vi har kendt hinanden i et år, har vi ikke ret meget, vi har naturligvis nogle mails, men det meste har foregået over video/voice-chat, som vi ikke har noget log af.
Min økonomiske situation kan godt forsørge hende, og jeg har også fast ejendom(80m2 hus).
Hvordan vil I mene det står til? er det håbløst at søge efter danske regler? bør jeg bare bide i det sure æble og flytte en tur over sverige? (som jeg forstår det, hvis jeg vælger at flytte til sverige, kan hun komme med mig med det samme, og så kan vi bo sammen når vi flytter til sverige?)
jeg ønsker nemlig ikke noget irriterende hurlumhej med afslag og så hun skal hjem osv
Re: Er min sag mulig?
: 05.05.2010 13:46:11
af fundiver199
Jeg synes, at du skal prøve at se tingene på en helt anden måde. I stedet for at betragte det at flytte til Sverige i mindst 10 uger som at ”bide i det sure æble”, så bør du glæde dig over, at du ved en så forholdsvis beskeden indsats kan sikre dig, at I kan komme til at bo sammen i Danmark på nogle værdige og fair vilkår.
Ikke mindst bliver din kæreste meget bedre stillet i Danmark, hvis hun får ophold efter EU-rettens regler. Så hvis du virkelig elsker hende, så bør du også kunne gøre dig den ulejlighed at flytte til Sverige i 10 uger. Alternativet er jo, at hun skal sidde og slås med indvandringsprøver og integrationskontrakter og pointsystemer og fandens oldemor og hendes pumpestok, som de danske politikere bliver ved med at finde på.
Hvis hun f.eks. bliver syg og havner på førtidspension, så kan hun aldrig få en permanent opholdstilladelse i Danmark og skal derfor i princippet rejse hjem, hvis I bliver skilt, selv efter 20 eller 30 år i Danmark. Vil du virkelig byde din kæreste og jeres eventuelle kommende børn den form for vilkår? Eller er det i den givne situation ikke bedre at lette din magelige r… fra sofaen og bevæge dig selv og en flyttekontainer til Sverige i 3 måneder?
Jeg stemmer til enhver tid for det sidste. Og i jeres tilfælde tror jeg desuden slet ikke, I har noget valg, da dispensation fra 24-års reglen kræver, at du har et job på positivlisten. Og det skriver du jo selv, at du ikke har….
Re: Er min sag mulig?
: 05.05.2010 15:00:26
af hejtildigframig
Måske jeg fik udtrykt mig forkert, jeg vil selvfølgelig sagtens flytte til sverige for at vi kan komme til at bo sammen og undgå en masse bøvl, jeg elsker hende højt, det jeg mente var, at det vil være noget bøvl for mig rent arbejdsmæssigt, og vil koste mig en del penge da jeg jo vil skulle til midtjylland et par gange om ugen grundet arbejde.
De pointer du bringer op omkring hvordan hun vil være stillet bedre efter EU regler synes jeg egentlig er ganske fornuftige, og jeg tror da at jeg bare vil gå efter EU reglerne med det samme så, for at stille hende/mig så bedst muligt jeg kan
Det skal dog siges, at jeg rent faktisk arbejdet inden for en sektor på positivlisten (IT konsulent), det eneste jeg ikke har er en formel uddannelse, jeg har dog arbejde, i form af min egen enkeltmands virksomhed, og kunder som sagtens vil kunne bevidne at deres virksomhed har brug for mig.
Men for at vende tilbage til det med sverige, jeg har læst her på siden omkring det, både under "jeg vil.." og den post med spørgsmål/svar der bliver linket til, der er dog stadig nogle ting der står mig uklart.
Der bliver nævnt at det formentlig vil trække ned hvis man har bolig stående tomt i danmark - jeg har jo mit hus her, som jeg umiddelbart ikke tror jeg vil kunne leje ud i så kort en periode, eller well, jeg kunne naturligvis leje den ud til en ven, og så bare betale ham det han betaler for at leje den af mig

men det er jo også noget skummelt at komme ind på?
Der nævnes også at der virkeligt skal være tale om et reelt ophold i sverige, kan en af jer uddybe det lidt mere? jeg har jo ikke så stor erfaring med hvad der betragtes som "reelt", men vil det være nok hvis jeg finder en lejlighed osv i malmø, køber en forsikring(som nævnt), handler daglivarer osv og gemmer bon/bruger kreditkort, opretter en bankkonto?
Hvilken præcis fremgangsmåde vil I anbefale? min umiddelbare tanke var at få hende et turistvisum til danmark, og så blive gift, men ifølge det jeg har læst omkring EU reglerne her på siden, er den bedste fremgangsmetode at først selv flytte til sverige, og så søge om visum til hende, så hun kan bo ved mig i sverige, og så 10 uger efter flytte til danmark?
Tusind tak for hjælpen
Re: Er min sag mulig?
: 05.05.2010 15:24:56
af fundiver199
Nu skrev du jo ikke noget om, at du bor i Nordjylland
I princippet er det din stillingsbetegnelse og ikke dit eksamenspapir, der er afgørende i.f.m. positivlisten. Men det kan unægtelig være svært at dokumentere, hvad du faktisk laver, hvis du slet ikke har nogen uddannelse og endda arbejder i din egen enkeltmands virksomhed. Det lyder i hvert fald ikke som nogen simpel sag, som US kan afgøre på 3 måneder, og hvor det er muligt at komme med nogen form for kvalificeret gæt på, hvilken afgørelse de vil nå frem til.
Det er ikke i sig selv afgørende, om du har haft en bolig stående tom i Danmark, medens du boede i et andet EU-land, men det kan indgå i den samlede vurdering af, om du har haft et ”reelt og faktisk ophold” sammen med alt muligt andet. Det, som du beskriver, lyder umiddelbart fint nok for mig, men hvorfor vælge Malmø, hvis du arbejder i Nordjylland? Så er Göteborg vel umiddelbart mere oplagt, så du kan tage kattegatfærgen frem og tilbage.
Den præcise rækkefølge af giftemål, visumansøgning og flytning kan I nok bedst selv finde ud af at planlægge, det er meget svært at komme med nogen generelle råd om, hvad der er ”bedst”. Men med hensyn til visum, så kan man kun drage fordel af EU-rettens regler, hvis man er gift allerede. Så længe hun kun er din kæreste, er det derfor fuldstændig samme procedure, uanset om hun søger visum til Danmark eller Sverige. I begge tilfælde skal hun have til hensigt at rejse hjem igen, og skal derfor bl.a. præsentere en returbillet for at få sit visum udleveret og for at få lov til at stige ombord på flyveren.
I kan jo også vælge at sætte farten lidt ned og lade hende få lov til at opleve i Danmark i 3 måneder, inden hun flytter hertil ”for good”. Hvis hun søger om et visum nu, så kan hun nå at opleve en stor del af den danske sommer, og herefter kan I jo så ses igen og måske endda gifte jer på Filippinerne, når det er vinter og mørkt og trist og koldt i Danmark, hvorefter hun så kan flytte hertil næste forår.
Det ville jeg nok vælge, hvis min kæreste aldrig tidligere havde været i Danmark, og i øvrigt kun var 20 år gammel.
Re: Er min sag mulig?
: 05.05.2010 15:39:08
af hejtildigframig
Det er midtjylland jeg bor/arbejder i, grunden til jeg tænker malmø er at jeg har nogle kunder i københavn også, som jeg formentlig kunne begynde at lave flere ting for, og så trappe lidt ned på dem i midtjylland(det meste her kan laves hjemmefra).
Vi havde umiddelbart tænkt os at blive gift uanset hvordan det hjælper i familiesammenføring, vi har dog ikke noget tidspunkt planlagt, men det vil jo så eventuelt blive fremskyndet såfremt det hjælper med familiesammenføringen.
Det er ikke fordi vi har voldsomt travlt med at få det her gennemført, så ideen med at hun først kommer på besøg i 3 måneder på turistvisum lyder som en god ide, og da specielt hvis det så hjælper en senere sag efter EU retten.
Du skal igen have mange tak for hjælpen, jeg må indrømme jeg panikkede lidt da jeg først troede det ville blive umuligt for mig, men det har du da sat lidt i perspektiv. Så vil jeg snakke med hende om de her ting mere i dybden her i næste måned hvor jeg flyver til fillipinerne.
Re: Er min sag mulig?
: 05.05.2010 16:52:03
af fundiver199
Man kan jo fint passe nogle kunder i Midtjylland og nogle kunder i Københavnsområdet fra en bopæl i Skåne, så det lyder da umiddelbart som den helt rigtige løsning for jer.
Held og lykke med det hele

Re: Er min sag mulig?
: 06.05.2010 18:28:49
af hejtildigframig
Lige et ekstra spørgsmål.
Risikerer jeg ikke at når jeg søger turistvisum til hende, at sagen kommer om udlændingeservice således at det tager meget langt tid at få det visum?
er der eventuelt en måde at omgås dette?
Re: Er min sag mulig?
: 06.05.2010 19:11:03
af fundiver199
Jo det er meget sandsynligt, at din kærestes (ikke din) visumansøgning vil blive sendt til Udlændingeservice. Men pr. 5. april 2010 trådte der et nyt visumkodeks i kraft i hele Schengenområdet, ifølge hvilket alle visumansøgninger skal afgøres i løbet af højest 60 dage. Så værre er det altså heller ikke.
Re: Er min sag mulig?
: 07.05.2010 00:12:57
af hejtildigframig
Okay, det lyder jo godt.
Sådan som planen så lyder nu, er at jeg tager til fillipinerne næste måned, der vil jeg nok være 1-2 måneder, alt efter hvad mit arbejde kan tillade mig.
så søger vi efter turistvisum til hende til danmark, hvor vi bliver gift. Jeg flytter så til sverige, og der søger vi så efter visum til hende efter EU reglerne, hvorefter hun kommer til sverige, hvor vi bor sammen i et passende stykke tid(2-3 måneder), hvorefter vi så søger efter opholdstilladelse efter EU reglerne, og når denne så er opnået kan vi flytte til danmark igen.
Er der noget jeg har glemt?
Re: Er min sag mulig?
: 07.05.2010 10:38:24
af fundiver199
Ja du har glemt at spørge hendes far om lov
Bortset fra det kan din kæreste evt. spare sig for en rejse frem og tilbage, hvis I når at gifte jer, og du når at flytte til Sverige, inden hendes visum udløber. Blot for at I kan have dette i baghovedet som en mulighed.
Re: Er min sag mulig?
: 29.07.2010 14:32:17
af Smølf
Også helt og lykke med det herfra. Det lyder meget som den plan vi er i gang med nu
Jeg har lige et spørgsmål til det med beviserne for faktisk og reelt ophold. Vi har både fremlejekontrakt på vores 2-værelses lejlighed i Sverige, personbevis, svensk opholdskort, kontoudtog der viser vi bor i Sverige mv.
Men under ofte stillede spørgsmål og i denne tråd nævnes det også, at man skal have '"taget de konsekvenser, der normalt følger af at være flyttet til et andet land" i form af at skaffe dig et passende sted at bo, oprette en bankkonto, åbne telefon, tegne forsikringer, indmelde eventuelle børn i skole eller institution, og så videre.'
Det sidste med børnene er endnu ikke aktuelt for os, men jeg har både oprettet bankkonto og telefon herovre. Nu sidder jeg og ser på ansøgningsskemaet fra US og undrer mig lidt over, om det virkelig var nødvendigt - og om jeg nu også bør oprette en forsikring herovre? Så vidt jeg kan se står der hverken noget om bankkonto, telefon eller forsikring i ansøgningsskemaet (EU/FA1) eller på nyidanmark.dk (
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/)
Er det bare mig der har overset noget, eller kan der være ændret i kravene for nylig?
Re: Er min sag mulig?
: 29.07.2010 14:54:30
af mh1
Myndighederne vil undersøge, om din flytning er reel. Det kan de gøre ved at se på alt det 'udenoms', herunder bankkonto, telefon, medlemsskab til et fitness center mv. og om du har tegnet en familie-/indboforsikring for det sted, hvor du hævder at bo. Det er ikke et ultimativt krav, men dog noget man normalt gør eller i hvert fald BØR gøre. Hvis du har alle de andre former for dokumentation for reelt ophold, så behøver du ikke forsikring også, andet end for din egen skyld. Jeg kan nu godt lide at være forsikret mod at miste alt for mange værdier ved indbrud, brand o.l. (her hos os også jordskælv)

Re: Er min sag mulig?
: 29.07.2010 15:02:52
af fundiver199
Det kan godt være, disse ting ikke er nævnt i den kortfattede vejledningstekst på nyidanmark, men som mh skriver, så er det ikke destro mindre ting, der vil indgå i en vurdering af sagen.
Hvilket selvfølgelig ikke er det samme som, at man vil få afslag, hvis man ikke har tegnet nogle forsikringer. Men hvis en sag ellers ligger til afslag, så kan det måske få den til at vippe over til en tilladelse, hvis man kan dokumentere, at man har tegnet de forsikringer, som folk normal har, i det pågældende land.
Det handler bl.a. om at skelne imellem en flytning, som giver en rettigheder som EU-borger, og et ferieophold, som ikke gør. Har du været 75 dage i Østrig for at stå på ski, så er du jo ikke af den grund flyttet til Østrig, og har derfor heller ikke aktiveret noget EU-borgerskab, som kan give dig rettigheder i Danmark.
Men har du åbnet en bankkonto og en fastnettelefon i Østrig og tegnet forsikringer, så indikerer du alt andet lige, at du ikke bare var i Østrig for at holde skiferie men faktisk havde tænkt dig at bo der, formentlig for en længere periode. Og så har du pludselig aktiveret dit EU-borgerskab, også selvom opholdet kun varede i 75 dage, f.eks. fordi du fortrød og rejste tilbage til Danmark. Eller fordi det ikke lykkedes for dig at finde et job. Jobsøgning i det land, hvor man har boet, er derfor også noget, der kan bruges til at dokumentere ”faktisk og reelt ophold”.
Og som hovedregel kan man sige, at det især er ved de korte ophold på indtil 90 dage, at man skal være så omhyggelig med at kunne dokumentere alt muligt, da det jo er dem, som muligvis kan betragtes som et ferieophold.
Har man omvendt boet i Sverige i 2 år, så vil man formentlig ikke blive bedt om at dokumentere andet end sin bolig og sin økonomi, med mindre der er særlig grund til at mistænke, at der måske var tale om en proformaadresse, og man i virkeligheden opholdt sig i Danmark eller Thailand det meste af tiden.
Re: Er min sag mulig?
: 29.07.2010 15:27:57
af Smølf
Tak for svarene!
Sagen er, at vi flytter tilbage om godt 3 uger og hos de forsikringsselskaber jeg har checket på nettet kan jeg kun tegne forsikring i et år. Selv med max selvrisiko mv. kommer den op på ca. 1000 svenske spænd. Hvis jeg kan slippe for det vil det være fint, især da vi ikke har meget andet end tøj og en bærbar computer med herover (har fremlejet møbleret lejlighed). På den anden side vil det være et tåbeligt sted at spare, hvis det er afgørende for vores ansøgning, og derfor kunne jeg godt tænke mig at finde noget uddybende om kravet på en officiel hjemmeside.
Grunden til, at jeg først har kunnet tegne forsikring så sent er, at jeg først har fået personnummer nu - og der kræves personnummer for at tegne forsikring.
Jeg synes selv jeg havde set formuleringen vedr. reel og faktisk flytning før på nyidanmarks hjemmeside, men nu kan jeg ikke længere se den. Der står på hjemmesiden, at den senest er ajourført som følge af EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen, som blev afsagt den 25. juli 2008.
Et andet spørgsmål: Har min kone ret til ydelser af nogen slags i Danmark, hvis hun ikke finder et job med det samme når vi er flyttet hjem?
Re: Er min sag mulig?
: 29.07.2010 16:05:06
af fundiver199
Som sagt kan en ansøgning efter EU-reglerne naturligvis ikke afslåes, bare fordi man ikke har tegnet nogle forsikringer i det andet land, hvis man på anden vis kan godtgøre, at ens flytning til det pågældende land har været faktisk og reel, og at de øvrige betingelser også er opfyldt, herunder kravene til ens økonomi.
Om din kone har ret til nogle ydelser i Danmark kommer jo an på jeres samlede økonomi, da ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt. Og desuden skal du jo opfylde et forsørgelseskrav i Danmark, med mindre du har været arbejdstager i Sverige. Og kan du ikke dokumentere, at du er i stand til det, ja så får din kone jo afslag.
Så nej der er efter al sandsynlighed ikke nogen penge at hente på et dansk bistandskontor, men sige det med 100% sikkerhed kan jeg jo ikke uden at kende alle detaljer i jeres økonomi og samtidig vide, om du har været arbejdstager i Sverige.