Side 1 af 1

FS for min kones datter

: 26.03.2010 07:41:30
af Madpakke
Hej ÆUG,

Jeg håber på jeres råd og vejledning, i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse til min kones datter.

Baggrund: Jeg er dansk statsborger, og har boet i dk hele mit liv. Min kone kom hertil som au pair, men har de sidste 3 år haft opholdstilladelse efter vi blev gift og gennemgik en vellykket FS.
Hendes datter er imidlertid stadig hjemme i Filippinerne, og er nu 8 år gammel. Vi har først for nylig formået at bringe os selv i en økonomisk situation hvor det vil være forsvarligt at få hende herop og er flyttet til en bolig hvor vi overholder krav til størrelse/antal rum.

Derfor skal vi have sat det hele igang nu, og gerne hurtigst muligt.

Jeg har fra anden side hørt at det med al sandsynlighed vil ende med et afslag, hvis vi selv indgiver ansøgningen, uden hjælp fra advokater - Kan det passe?

Som jeg forstår det skal vi gøre følgende:

1. Få datter og mormor på besøg på turistvisum.
- Min kone skal lave indbydelser til mormor og datter, på engelsk, og få dem gjort gyldige af en Notar.
- Skaffe dokumentation for at hun kan forsørge dem under deres ophold
- Årsopgørelse
- Ordne forsikringspapirer der gælder i hele visumperioden
- Få lavet en fuldmagt til mormor for de filippinske myndigheder, der viser at mormor må tage datteren med ud af landet
- købe 2 returbilletter.

Og så melder spørgsmålene sig:
Hvem skal have original invitationerne - Fillipinske ambassade i Oslo, Repræsentationen i Manila eller mormor?
Hvem skal have kopier af hvad?
Vi skal ikke stille sikkerhed for nærmeste familie, korrekt?

Kender i til andre krav der skal opfyldes eller anden nødvendig dokumentation? Enten krævet fra dansk side eller fra de filippinske myndigheder?

2. Når de er kommet til landet kan vi indgive ansøging om opholdstilladelse for min kones datter. Er der nogen papire som er vigtige at vi får med fra filippinerne med det samme?
- En original dåbsattest
- Pas
- Faderen til barnet står som ukendt, gør det at der skal skaffes anden dokumentation?


- Og så kan vi endelig indgive en FA2 sammen med de dokumenter den kræver (dokumentation af bolig osv...), korrekt?


Vi har virkelig svært ved at danne os overblik over alle dokumenterne og hvordan og hvorledes de skal udfærdiges, hvad der skal attesteres, om det bliver et problem for dem at rejse ud af filippinerne, om vi vil få afslag på FS selvom datteren kun er 8år, osv osv...

Er vi på rette vej? Er der håb?

På forhånd tak for jeres input!

Re: FS for min kones datter

: 26.03.2010 12:21:42
af fundiver199
”Jeg har fra anden side hørt at det med al sandsynlighed vil ende med et afslag, hvis vi selv indgiver ansøgningen, uden hjælp fra advokater - Kan det passe?”

Nej det er en skrøne. Det afgørende er, om betingelserne er opfyldt, ikke om der er en advokat indblandet i sagen. De penge kan I roligt spare jer, I har nok rigeligt andet at bruge dem til.

”Min kone skal lave indbydelser til mormor og datter, på engelsk, og få dem gjort gyldige af en Notar.”

Notaren kan I også spare jer. Invitationsbrevet (hun behøver kun at skrive et) skal bare være forsynet med hendes originale underskrift. Så det må altså sendes med alm. post og ikke med fax eller email.

”Hvem skal have original invitationerne - Fillipinske ambassade i Oslo, Repræsentationen i Manila eller mormor?”

Alle papirer skal sendes til den, man inviterer. Den norske ambassade i Manila har en hjemmeside, hvor det hele er forklaret på en let forståelig måde, også hvilke papirer, der skal vedlægges til en visumansøgning.

”Når de er kommet til landet kan vi indgive ansøging om opholdstilladelse for min kones datter. Er der nogen papire som er vigtige at vi får med fra filippinerne med det samme?”

http://www.nyidanmark.dk kan du finde den ansøgningspakke FA2, som skal bruges, når det er et barn, der søger ophold. Her er det også forklaret i detaljer, hvilke papirer, der skal vedlægges ansøgningen.

”Vi har virkelig svært ved at danne os overblik over alle dokumenterne og hvordan og hvorledes de skal udfærdiges, hvad der skal attesteres, om det bliver et problem for dem at rejse ud af filippinerne, om vi vil få afslag på FS selvom datteren kun er 8år, osv osv...”

Jeg kan ikke se noget problem i sagen, når datteren kun er 8 år, og når hendes far er ukendt. Der, hvor der opstår problemer, er hvis den anden forældre stadig bor i hjemlandet og man har undladt at søge FS til barnet i mere end 2 år efter, at det kunne lade sig gøre. Dette er forklaret på http://www.nyidanmark.dk under ”familiesammenføring med børn”.

”Er vi på rette vej? Er der håb?”

Ja umiddelbart er sagen jo lige ud af landevejen, jeg kan ikke se, hvad der skulle kunne gå galt, hvis I bare sætter jer ind i reglerne og følger procedurerne.

Det vil dog være nemmere og enklere, at datteren bare søger opholdstilladelse med det samme i stedet for først at rejse hertil på visum. Og så kunne din kone jo rejse ned og hente hende, når opholdstilladelsen er bevilget. Er der nogen speciel grund til, at I gerne vil have, at hun kommer hertil på visum, inden hun søger opholdstilladelse?

Re: FS for min kones datter

: 26.03.2010 13:14:03
af Madpakke
Mange tak, det lyder jo slet ikke så farligt igen.
Vi ville gerne have hende herop som turist, da det så er muligt for os at få hende hertil allerede til sommer - Hvis vi søger om FS mens hun stadig er i filippinerne, så vil der gå minimum 6mdr er hvad vi har hørt. Kan du be- eller afkrafte det?

Er der noget der taler imod at få både mormoren og datteren herop som turister først? Vi tænkte bl.a. også at det ville gøre det lettere for datteren.

Det vi skal have fat i for at de kan besøge os som turister er et schengen-vise ikke sandt?
Det de skriver om her: http://www.norway.ph/Embassy/visainfo/v ... ngen-visa/ ?

Re: FS for min kones datter

: 26.03.2010 13:33:14
af dotGusten
Der er to strategier:
Den ene er, som i skriver, at datteren kommer til Danmark på turistvisum, og der indgives ansøgning om familiesammenføring mens dette korte besøgsvisum er gyldigt. Derved kan man (i langt de fleste tilfælde) opnå processuel opholdstilladelse og datteren må blive her, indtil der træffes afgørelse. Det forlyder, at Udlændingeservice har oppet sig gevaldigt, så man nu kan få et kort besøgsvisum indenfor 12 -16 uger afh. af ambassadens arbejdstempo.

Mens datteren er på processuel ophold, må hun ikke tage arbejde :) men hun må gerne få undervisning i dansk osv. I skal formentlig selv betale for skolegangen, evt. i en international skole, så længe der kun er processuel opholdstilladelse.

Det eneste der taler imod er risikoen for at skulle stille økonomisk garanti, som først frigives, når den besøgende har meldt sin hjemkomst til ambassaden. Dette gælder for visse lande, og man kan på http://www.nyidanmark.dk se, hvilke lande det drejer sig om.

Filippinerne er imidlertid indplaceret i turistlandegruppen, hvor det gælder:
Statsborgere fra disse lande kan normalt få visum til rene turistbesøg, også selvom ansøgeren ikke har tilknytning til en person, der bor i Danmark.

Den anden strategi er, at indgive ansøgningen i hjemlandet. Hvis sagen er fuldt oplyst, dvs. alle de nødvendige dokumenter er til stede i den nødvendige kvalitet, kan sagen behandles på 3 måneder. Hvis Udlændingeservice har brug for at undersøge sagen nærmere kan der gå op til 7 måneder.

Mormor kan måske gøre lidt fodarbejde med at få legaliseret de nødvendige dokumenter, som fremgår af ansøgningsskemaet, inden ansøgningen indgives?

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/0 ... _boern.pdf

Re: FS for min kones datter

: 26.03.2010 13:40:35
af fundiver199
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndighe ... rvicemaal/

Servicemålet for simple sager om familiesammenføring er 3 måneder og servicemålet for en ansøgning om visum, som skal behandles af Udlændingeservice, er 12 uger. Men oven i disse 12 uger skal ligges den tid, som det tager for ambassaden at sende sagen til Udlændingservice, for Udlændingeservice at sende et spørgeskema til din kone og for din kone at returnere det. Så i princippet kan det altså tage længere tid at få et visum end en opholdstilladelse. I praksis behandler US dog visumansøgninger på væsentligt mindre end 12 uger lige p.t.

Ideen om at få svigermor med hertil er da fin synes jeg, hvis det er hende, som barnet er vant til at blive passet af. Men der er jo i princippet ikke noget i vejen for, at din kones datter kan søge om opholdstilladelse og din svigermor om visum. Så er al papirnusseriet jo overstået, når de kommer hertil, og datteren kan begynde i skolen lige så hurtigt, som det er praktisk muligt.

Re: FS for min kones datter

: 26.03.2010 14:19:03
af Madpakke
I skal have mange tak for jeres kommentarer og råd begge to.
Det var faktisk oprindeligt vores ide at søge om opholdstilladelse til datteren, og turistvisum til mormor/svigermor, men det virkede slet ikke som en mulighed med de behandlingstider vi var stillet i udsigt. Nu tror jeg vi vil overveje den igen, så alt er klappet og klart når de kommer herop - Så skal vi hbare have styr på alle de dokumenter de filippinske myndigheder socialmyndigheder kræver...