Side 1 af 1

Dispensation

: 24.03.2010 12:40:17
af madsen9000
Hej,

Min kone og jeg er kommet i en meget ubehagelig situation. Min far er blevet alvorligt syg med kræft i leveren, der har spredt sig, og har ikke lang tid tilbage.

Min kone er amerikansk statsborger, og vi blev gift i Danmark for nogle år siden. I de sidste 3 år har vi boet sammen i USA. Vores plan har hele tiden været at blive i USA og få sparet nok penge sammen til at flytte til Danmark. For et par uger siden fik vi et opkald fra Danmark, og vi fik at vide at min far var blevet indlagt på hospitalet med en alvorlig blødning, og at det var livstruende. Vi købte flybilletter og rejste straks til Danmark, hvor vi stadig er. Han blev dog stabiliseret og er nu igen hjemme.

Vi rejser tilbage til USA om 2 uger, men der er ikke noget vi begge hellere vil end at komme tilbage og være sammen med ham i den sidste tid. På nuværende tidspunkt har vi slet ikke nok til at kunne stille den økonomiske sikkerhed. Der er også andre områder, hvor vi ikke vil kunne leve op til kravene.

I vores situation er der nogen der har ved om vi kunne søge om en dispentation?

På Forhånd mange tak.

Re: Dispensation

: 24.03.2010 13:53:01
af fundiver199
I kan desværre ikke få dispensation, men din kone må opholde sig i Danmark i op til 90 dage hvert halve år som turist. Hvilke krav ud over bankgarantien er det, som I ikke kan opfylde? Du kan også vælge at bosætte dig i Sverige eller Tyskland og søge ophold til din kone efter EU-rettens regler. Det er dog naturligvis især relevant, hvis din far bor i nærheden af grænsen.

Det er jo en trist situation, I er havnet i, men måske kan løsningen også ende med at være, at du er i Danmark for at være sammen med din far i din sidste tid, hvorimod din kone beholder sin bopæl og job i USA, hvorefter du så tager ”hjem” igen, når det er overstået? Det kommer selvfølgelig også lidt an på, hvilken tidshorisont vi taler om, og det kan være svært at vide med den sygdom. Jeg håber, at I finder en løsning.

Re: Dispensation

: 24.03.2010 14:33:31
af madsen9000
Mange tak for dit svar fundiver199.
Hvilke krav ud over bankgarantien er det, som I ikke kan opfylde?
Hun fylder 24 om mindre end 3 måneder, men så vil der være kravet til egen bolig. Det kan jo godt tage noget til at få på plads, hvis man skal flytte tilbage til Danmark.
Det er jo en trist situation, I er havnet i, men måske kan løsningen også ende med at være, at du er i Danmark for at være sammen med din far i din sidste tid, hvorimod din kone beholder sin bopæl og job i USA, hvorefter du så tager ”hjem” igen, når det er overstået?
Det har vi også overvejet. Problemet er at vi er stort set den eneste familie han har og han elsker sin svigerdatter overalt på jorden.

Når vi rejser tilbage til USA vil vi have været i Danmark i 1 måned. Der vil vel ikke være nogen problemer for min kone at komme tilbage igen - måske en måned efter at have forladt Danmark? Vi overvejer at tage tilbage til USA, og ordne nogle vigtige ting og så rejse til Danmark igen hurtigst muligt.

Re: Dispensation

: 24.03.2010 14:40:24
af fundiver199
Man kan søge FS, når begge er fyldt 23½, og er man hjemvendende udlandsdansker kan man få 6 måneder til at opfylde boligkravet. Så I kan sagtens pakke kufferterne hjemme i USA og rejse tilbage til Danmark igen ASAP, og så afleve en ansøgning om FS, inden din kone har opholdt sig samlet i 90 dage i DK inden for 6 måneder. Altså senest cirka 60 dage efter jeres næste indrejse. Hun er jo visumfri, så der er heldigvis ingen problemer med at rejse frem og tilbage, så længe I overholder ”90 dage pr. halvår” reglen.

En ansøgning om FS giver processuelt ophold i Danmark, og den tid kan I så enten bruge på at opfylde betingelserne eller alternativt finde et sted i Sverige eller Tyskland, hvor I kan bo i mindst 10 uger. Herefter kan din kone få ophold i Danmark efter EU-rettens regler, d.v.s. uden alle de mærkelige krav og betingelser, som stilles efter de danske.