Side 1 af 1

Er der nogle der er bekendt med...

: 16.02.2010 23:39:14
af Dkdan
Kære alle...

Jeg skriver til jer for er blevet lidt i tvivl omkring nogle regler for familiesammenføring. Håber at der er nogle der kan hjælpe mig med dem!

Min historie er: Jeg er studerende (er i gang med kandidaten færdig om 1 år), og hun er kommet til DK som au pair, hun har bestået 3 moduler i Dansk, nu har vi så besluttet os for at søge om familiesammenføring. Jeg vil hermed spørge jer om følgende:


1) Invandringsprøven, når den træder i kraft, vil den så også gælde for personen som har bestået dansk på niveauet DU3 modul 3 eller gælder den udelukkende for dem som slet ikke har noget særlig kendskab til DK?

2) I følge §7 om sikkerhedstillesen, så kan sikkerhedstillesen reduceres op til 50 % når personen opnår det nødvendige niveau i dansk, hvad så, hvis personen allerede har opnået det ønskelig niveau i dansk, kan man så få den reduceret?

3) Hvis nu referencen er studerende, hørte jeg nogle rygter om at sikkerhedstillesen bliver automatisk halveret, altså er på 25.000 kr. Er der nogle, der kan bekræfte dette rygte? I så fald vil du/I ikke skrive, hvor man kan finde lov/regler om det?

4) Da mig og min kæreste står begge to på positiv liste, hvor stor en indflydelse har dette på US afgørelse om at give os FS eller ej? (et spørgsmål for dem der har erfaring med lignende)

Jeg håber ikke at der er for mange spørgsmål :)

Tusind Tak for hjælpen

Mvh Daniel

Re: Er der nogle der er bekendt med...

: 17.02.2010 11:05:30
af dotGusten
1. Som udgangspunkt gælder loven for alle. Hvis du kan finde et smuthul i loven, kan du jo forsøge at bruge det

2. Du henviser til §7, men den aktuelle lov beskriver dette forhold i §9, så måske kigger du i en forældet lov?
"Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles."

Derefter skal du finde vejledningen til loven, for at se de nærmere regler.

3. Desværre. Det er der ikke nogen regel om. Du skal ikke tro på alt, du hører i fredagsbaren. Eller læser på internettet.

4. Hvis du er færdiguddannet og har et eksamensbevis, tæller positivlisten. Ikke før.

Re: Er der nogle der er bekendt med...

: 17.02.2010 14:08:46
af fundiver199
1) Det er muligt at blive fritaget for indvandringsprøven, hvis man allerede har et tilstrækkeligt kendskab til Danmark. Men i nedenstående høringsnotat har Integrationsministeriet præciseret, at det vil kræve ikke mindre end 5 års lovligt ophold i Danmark, for at en ansøger kan fritages. Dette siger så i øvrigt efter min mening også meget om, hvad intentionen med prøven er, nemlig at begrænse antallet af familiesammenføringer.

http://www.ft.dk/samling/20091/lovforsl ... 777203.pdf

4) Hvis du har et job, som er på positivlisten, så kan I fritages for 24-års reglen og tilknytningskravet, men alle de andre regler gælder stadig. Hvis din kæreste har en uddannelse, som er på positivlisten, kan hun finde en arbejdsgiver, som gerne vil ansætte hende inden for hendes fag (altså ikke et rengøringsjob e.l.) og få en selvstændig arbejds- og opholdstilladelse uafhængigt af dig. De fleste arbejdstagere får dog i dag arbejde via enten beløbsordningen eller greencardordningen. Du kan læse om de forskellige ordninger på www.nyidanmark.dk

Hvis I gerne vil undgå bankgarantien og indvandringsprøven kan I også bosætte jer i et andet EU/EØS-land og efter 10 ugers ”reelt og faktisk ophold” kan I så også søge opholdskort til din kone i Danmark efter EU/EØS-reglerne. Det kan du også læse om på www.nyidanmark.dk samt i forum ”EU-regler”.

Re: Er der nogle der er bekendt med...

: 18.02.2010 21:40:51
af Dkdan
Tusind tak for svarene!!!