Side 1 af 1

Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 25.01.2010 23:03:47
af farnaz
Jeg 24 år, studerende(læser til diplomingeniør), arbejder deltid, har en lejlighed, og er danske statsborger, men kom til Danmark som flygtning for 10 år siden. Jeg har søgt om FS i september måned, og sagen har fået 7 måneders behandlingstid. Jeg er bange for at få afslag pga. tilknytningskravet. Min mand bor i Afghanistan og er 28 år. Vi har ikke fået et svar endnu, men sagsbehandleren sagde, at de vil gå i gang med at kigge på vores sag her i slutning af januar måned.
Det, jeg tænker og overvejer nu er, om det vil være en god ide at få hyret en advokat til at følge med i vores sag og vejlede os osv. Jeg har hørt fra mange, at det generelt vil gå hurtigt, når man har en advokat til at holde øje med ens sag.

Hvad synes I?
Tror I, vi får afslag pga. tilknytningskravet?
Der skal også siges at jeg har boet sammen med min mand kun en måned i sommerferien i Afghanistan. Vil det blive betragtet som et problem?
Kan I anbefale en god advokat?

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 26.01.2010 07:54:55
af fundiver199
Kære farnaz

Prøv at læs teksten her på hjemmesiden under "jeg vil.... familiesammenføres". Der er alle reglerne og kravene beskrevet, herunder også tilknytningskravet. Det afgørende for, om I opfylder tilknytningskravet, er ikke kun, hvor meget tilknytning du har opnået til Danmark. Det er også en betingelse for at opfylde tilknytningskravet, at din mand har tilknytning til Danmark. Og det har han ikke, hvis han aldrig har været her.

Nu skriver du ikke noget om, hvorvidt din mand har været i Danmark. Men hvis han ikke har det, så er det fuldstændig spild af tid, at I har søgt om familiesammenføring, og det vil ikke ændre noget som helst at hyre alverdens advokater. Det vil bare være penge lige ud af vinduet.

Der kan ganske vist dispenseres fra tilknytningskravet, hvis du har flygtningestatus og stadig ikke sikkert kan bosætte dig i din mands hjemland. Men umiddelbart er sandsynligheden for, at I vil få dispensation, nok temmelig lav, idet du er kommet til Danmark som barn, og så var det vel formentlig din far eller mor, der var forfulgt og ikke dig.

Selvom det er svært at sige, når man ikke kender noget nærmere til din situation - jeg ved jo ikke engang om du er fra Afghanistan eller et andet land - er sandsynligheden for, at I kan få dispensation, nok ikke særlig stor.

Når/hvis I får afslag, så kan I gøre èt af følgende:

1) I kan øge din mands tilknytning til Danmark ved, at han kommer hertil på visum én eller flere gange.

2) Du kan færdiggøre din uddannelse og finde dig et job som ingeniør. Så kan der dispenseres fra tilknytningskravet p.g.a. den såkaldte positivliste.

3) Du kan bosætte dig i mindst 10 uger i et andet EU/EØS-land end Danmark, så din mand kan få ophold efter EU/EØS-reglerne. Dette er nærmere beskrevet under "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig". Ser også indlægget "ofte stillede spørgsmål" i forum "EU-regler".

Hvis din mand aldrig har været i Danmark og der ikke er nogen grund til at tro, at I kan få dispensation for tilknytningskravet, så kan du evt. vælge at iværksætte løsning nummer 3) med det samme, altså uden at afvente resultatet af den ansøgning, I allerede har afleveret.

Når du er blevet bosat i f.eks. Sverige, skal du så bare meddele Udlændingeservice, at du er udvandret, og at I derfor ønsker at trække din mands ansøgning om opholdstilladelse tilbage. Og lige så snart det er på plads, kan han så søge om visum og opholdskort i Sverige.

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 26.01.2010 14:02:03
af farnaz
hej og tak for svaret.
jeg synes bare at det virker helt vildt mærkeligt, vi kan jo ikke bosatte os i Afghanistan, når der er stadigvæk krig i landet, forleden var min mand mindst 100m væk fra en bil-eksplosion, tager de ikke hensyn til sådan noget?

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 26.01.2010 16:17:31
af Jasmin
Hey.

Kan læse mig frem til du skriver du er dansk statsborger.

Så kan du jo benytte dig af EU- Reglerne, der ikke går op i tilknytningskrav osv.

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 26.01.2010 17:06:21
af fundiver199
Kære Farnaz

Jeg ved, at det lyder meget barskt. Men de danske myndigheders vurdering vil efter al sandsynlighed være, at I godt kan bosætte jer i Afghanistan, selvom livsbetingelserne afviger meget fra vestlige standarder.

Grundsynspunktet - som i øvrigt finder støtte i en lang række af afgørelser fra den europæiske menneskerettighedsdomstol - er, at I ikke ville være værre stillet end alle andre, der bor i Afghanistan.

Og de har jo ikke noget krav på at komme til Danmark, med mindre de er personligt forfulgte og Danmark samtidig er det første sikre land, de når frem til under deres flugt. Dette er hovedindholdet i FN´s flygtningekonvention, som Danmark har tilsluttet sig.

Der skal således være en konkret forhindring for, at I kan bo i Afghanistan, for at din mand kan få opholdstilladelse i Danmark af menneskeretslige grunde og dermed uden om de normale regler. F.eks. at netop du er på Talebans dødsliste, eller at du lider af en alvorlig sygdom, som ikke kan behandles i Afghanistan, .

Et yderligere argument, hvis man forestillede sig, at jeres sag nåede frem til menneskerettighedsdomstolen, ville være, at I ikke kunne have en berettiget forventning om at kunne bo sammen i Danmark, da I giftede jer, idet reglerne var gældende allerede på det tidspunkt.

Som du kan læse i nedenstående praksisnotater, så dømmer den europæiske menneskerettighedsdomstol ret konsekvent til fordel for de anklagede stater i alle sager, der handler om afslag på ganske almindelig ægtefællesammenføring.

Og dermed må man så også - desværre - sige, at Danmark er på juridisk sikker grund i hvert fald med hensyn til tilknytningskravet og forsørgelseskravet, da domstolen har taget stilling til lignende krav i andre EU-lande i en lang række af sager:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/C ... ikel_8.pdf

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/1 ... oering.pdf

Der er derfor ikke så meget andet at gøre end at forsøge at opfylde de krav, som Danmark er i sin gode ret til at stille. Eller at søge efter de langt mere lempelige EU/EØS-regler, hvor der f.eks. ikke er noget tilknytningskrav.

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 26.01.2010 19:31:57
af farnaz
tusind tak for svaret, bare lige en sidste ting, hvis min mand søger om turistvisum til danmark, hvor kan han gøre det fra, da den danske ambassade i Kabul behandler ikke sådan nogle sager. Vil det ikke være et problem, da de siger at man skal vende tilbage til det land, man har søgte visum fra.

hvis nu han får turistvisum, hvorlang tid kan han blive her? kan man søge om FS om igen?

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 27.01.2010 06:01:22
af fundiver199
Ambassaden i Kabul må kunne henvise til den nærmeste danske repræsentation eller repræsentation fra et andet Schengenland, som der er indgået repræsentationsaftale med. Umiddelbart kunne det se ud, som om det måske er ambassaden i Islamabad:

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Organisat ... nistan.htm

Det er ikke et krav for at få visum, at man skal kunne vende tilbage til det land, hvor man har søgt om visum. Kravet er i stedet, at man skal kunne vende tilbage til det land, hvor man har fast bopæl. Visum kan søges for 90 dage inden for en periode af 6 måneder.

Man kan søge om FS lige så mange gange, man har lyst til, og hver ansøgning behandles i princippet helt uden hensyntagen til, om man har søgt tidligere.

Hvis din mand aldrig har været i Danmark tidligere, så kan I overveje at trække ansøgningen om FS tilbage og i stedet søge om visum, da det så nok er rimeligt sikkert, at der vil blive givet afslag på den ansøgning om FS, som I allerede har afleveret. Og det er der jo i princippet ingen grund til, at I skal sidde og vente på.

Processen bliver langtrukken nok i forvejen, også fordi et enkelt visumophold sandsynligvis ikke er nok, når du kun har boet 10 år i Danmark. Man opererer således også med en 12-års regel for, hvornår folk kan antages at have opnået en stor tilknytning til Danmark, og her mangler du jo endnu et par år for at nå op på det.

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 27.01.2010 21:22:02
af farnaz
Tak for du gider svare, det har været et stort hjælp… det er en meget vanskelige situation for mig. Jeg har nu besluttet mig at flytte til Sverige, men skal jeg bor der i 10 uger, for jeg kan søge om min mand kan få ophold efter EU/EØS-reglerne. Hvor kan man få fat i sådan ansøgningsblanket?

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 28.01.2010 12:44:10
af dotGusten
Prøv at starte med at læse indledningen fra "Jeg vil ..." / "Flytte til Sverige / Slesvig"

og:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/

Og fortsæt derefter med uddybende spørgsmål i forumet "Ophold efter EU regler"

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 23.06.2010 20:35:51
af Besiktas
Hej Fundiver,

Du skriver følgende:

"Når du er blevet bosat i f.eks. Sverige, skal du så bare meddele Udlændingeservice, at du er udvandret, og at I derfor ønsker at trække din mands ansøgning om opholdstilladelse tilbage. Og lige så snart det er på plads, kan han så søge om visum og opholdskort i Sverige."

Jeg gjorde så det at jeg skrev en mail til dem før jeg flyttede til Sverige og bad dem om at trække min ansøgning tilbage da jeg ikke opfyldte boligkravet. Jeg flyttede derefter en måned efter til Sverige. Men, min sag har aldrig været under behandling eller lignende. Får jeg så afslag eller hvad? Det var nemlig det de havde spurgt om på ambassaden i Istanbul til min kone?

Re: Hjællp til FS og anbefal en god advokat

: 24.06.2010 09:36:50
af fundiver199
Man kan vel ikke sige, at man har fået afslag, når man selv har trukket en ansøgning tilbage. Hvis jeg var dig, så ville jeg bruge min energi på nogle andre og vigtigere ting end at blive ved med at spekulere over, hvad de sagde til din kone på ambassaden, og hvad det evt. betyder. Du har allerede fået en meget udførlig redegørelse for, hvordan ambassadens ord ikke bør give anledning til bekymring.

Så helt ærligt, brug nu både din egen og vores andres tid på noget mere konstruktivt end at blive ved med at lufte dine helt ubegrundede bekymringer om, at din kone måske kan få afslag, fordi I har haft en ansøgning kørende i Danmark.
Det kan hun stadig ikke, som du efterhånden har fået at vide mange gange.