Ægteskabudengrænser.dk

En bekendt har lige fået afslag på FS fordi han har/får ledighedsydelse efter aktivsloven § 74a men ÆUG skriver i deres side at ledighedsydelse er fritaget som begrundelse for afslag for for modtagelse af sociale ydelser. Er der nogen der har et godt kendskab til regler som tillader FS når man får ledighedsydelse

Under "jeg vil... familiesammenføres..." står der følgende:

"Du må dog gerne have modtaget ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven, hvis den pågældende ydelse må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, hvilket aktuelt omfatter:

* Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

* Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie."

......

Aktivlovens § 74 a lyder sådan:

"Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om sygeopfølgning i § 12 b finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Dog foretages den løbende vurdering efter § 12 b, stk. 2, og opfølgningen efter stk. 4 som led i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.6)"

...
¨
Det er altså kun, hvis man modtager ledighedsydelse i.f.m. afholdelse af ferie eller i.f.m., at man er på vej på pension, at ledighedsydelsen ikke står i vejen for en familiesammenføring.

Hvis man derimod modtager ledighedsydelse, fordi man er visiteret til et flexjob men ikke har fundet sig noget flexjob endnu - hvilket jo er den normale situation - så er det derimod en forhindring for familiesammenføring. Så som i så mange andre situation gælder det om at læse hele teksten og ikke kun fokusere på et enkelt ord

For din bekendt betyder det, at han kan søge om familiesammenføring, når han har fundet sig et flexjob og har haft dette i 12 måneder. Og samtidig betyder det, at selvom han holder ferie fra sit flexjob i 5 uger om året og i en større eller mindre del af disse 5 uger modtager ledighedsydelse, fordi han ikke har optjent ret til hverken feriepenge eller ferie med løn, så vil dette ikke få nogen betydning for hans mulighed for at søge om FS.

Hvis din ven f.eks. kommer i arbejde 1/3 2010, så vil han i ferieåret 1/5 2011 til 30/4 2012 have ret til cirka 4 feriedage med ledighedsydelse fra kommunen. Fuldstændig på samme måde som en person, der er forsikret i en A-kasse og modtager dagpenge i forbindelse med ledighed, også optjener ret til feriedagpenge til udbetaling i det næste ferieår.

Hvis din ven nu holder de 4 dage i april 2012, så ville han først kunne søge om familiesammenføring i april 2013, d.v.s. 37 måneder efter, at han kom i arbejde som flexjobber i marts 2010, og ikke bare 12 måneder. Og det er selvfølgelig for at undgå denne form for meningsløse urimeligheder, at man har lavet den nævnte undtagelse.

Og tilsvarende ønsker man åbenbart heller ikke at straffe folk, som basalt set bare venter på at blive pensioneret.

I din vens situation er det derimod et krav, at han skal gøre, hvad han kan for at blive delvis selvforsørgende, d.v.s. finde sig et flexjob og beholde det i 12 måneder, før han kan få bevilget FS.

Om det så er rimeligt på den måde at "straffe" folk for, at de er blevet så syge, at de har måttet visiteres til et flexjob, det kan man naturligvis diskutere. Men det er jo i bund og grund en politisk beslutning, at man ønsker en restriktiv politik omkring familiesammenføring for personer, der har svært ved at forsørge sig selv, og Danmark er langt fra alene på dette område.

EU´s direktiv om familiesammenføring tillader således landene at stille et forsørgelseskrav, og jeg tror egentlig, at Sverige er det eneste EU/EØS-land, som stadig ikke gør det.

Mange tak det forklare en hel del men giver ikke meget håb om at ændre det nuværende afslag idet han får den "forkerte" form for flexydelse i dette tilfælde.

Jeg har siden fået oplyst han tidligere (før man blev gift) fik tilbudt om førtidspension men på det tidspunkt syntes han ikke det var nogen god løsning han var ret ung på det tidspunkt og ville gerne have et arbejde.

Ved hjælp af forummets søgefunktion, som det varmt kan anbefales folk at bruge meget mere, end de gør, fandt jeg følgende i et indlæg fra sommeren 2009, som uddyber de ting, jeg allerede har skrevet om ledighedsydelse:


"Besvarelse af spørgsmål nr. 142 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 18. maj 2009 efter ønske fra folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, om modtagelse af ledighedsydelse som fleksjobber på samme måde som modtagelse af kontanthjælp er til hindring for familiesammenføring”.

Svar:

Der er i udlændingeloven ikke hjemmel til at undtage for kravet i udlændingelovens § 9, stk.5, i en situation, hvor den herboende ægtefælle har modtaget ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik i en ledighedsperiode mellem to fleksjobs, medmindre kravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, i øvrigt som følge af Danmarks internationale forpligtelser bør fraviges.

Det fremgår således blandt andet af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, jf. Lovforslag nr. L 94 af 30. november 2005, side 18, at ”en person med varige begrænsninger i arbejdsevnen kan i dag visiteres til fleksjob. I en ledighedsperiode kan den pågældende få ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik og vil derfor være afskåret fra at få en ægtefælle her til landet i en 1-årig periode”.

Dog fremgår det herefter af bemærkningerne, at der fremover ikke vil skulle meddeles afslag, hvis modtagelsen af ydelser må sidestilles med løn eller pension. Det fremgår således, at en person, der er fyldt 60 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt fleks-ydelse, herunder med mulighed for at få udbetalt fleksydelse med henblik på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men som vælger at få udbetalt ledighedsydelse som visiteret til fleksjob eller ved ledighed efter et fleksjob, fremover ikke vil skulle have afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 5.

Ligeledes fremgår det af bemærkningerne, at tilsvarende blandt andet vil gøre sig gældende for personer i fleksjob, der i forbindelse med afholdelse af ferie modtager ledighedsydelse fra kommunen, hvis pågældende ikke i tilstrækkeligt omfang har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Med venlig hilsen
Mikkel Bækgaard

Kommunikationsmedarbejder

Kommunikationsenheden"


I forhold til det, jeg allerede har skrevet, giver ovenstående anledning til følgende tilføjelser:

1) Det vil også forhindre familiesammenføring og muligvis forlængelse af en allerede givet opholdstilladelse efter 2 og 4 år, hvis din ven bliver ledig og modtager ledighedsydelse mellem 2 flexjob.

2) Bestemmelsen om flexydelse, der kan sidestilles med pension, er alene møntet på personer over 60 år.

Af den tråd, hvorfra dette er hentet, fremgår det i øvrigt, at man godt kan bevare et flexjob i Danmark, selvom man bosætter sig i Sverige, men man kan ikke få et nyt flexjob.

Så det vil altså være muligt for din ven at blive familiesammenført i Sverige efter EU-reglerne på basis af en indkomst fra et dansk flexjob, såfremt han blot har fundet dette job, inden han bosætter sig i Sverige, og i øvrigt beholder det samme flexjob i al den tid, han bor i Sverige.

Og dermed vil din ven så både kunne undgå de 12 måneders karantæne samt usikkerheden om, hvorvidt hans kone ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse efter 2 og 4 år, hvis han er uheldig at miste sit flexjob og derfor må modtage ledighedsydelse, indtil han har fundet sig et nyt.

Et opholdskort efter EU-reglerne gælder således i 5 år, og beskyttelsen imod udvisning er generelt noget større end efter de danske regler men dog ikke fuldstændig.

Man kan jo sige, at det er lidt pudsigt, at din ven og andre flexjobbere med udenlandske ægtefæller dermed tvinges til at leve en tilværelse forbundet med stor usikkerhed. Hvorimod han, hvis han havde taget imod tilbuddet om at komme på førtidspension, blot kunne læne sig trygt tilbage og vide, at hverken indkomst eller kones opholdstilladelse nogensinde kunne komme i fare.

Det virker jo ikke umiddelbart hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt i den konkrete situation, at din ven faktisk "straffes" for gerne at ville fortsætte med at yde en indsats til gavn for samfundet efter bedste evne. Men desværre er regler jo ofte meget firkantede og ikke altid lige logiske eller rimelige.

Tak for dine svar og tip om søge funktion.

Nej det virke noget uretfærdigt og jeg og min bekendt vil sammen prøve at drøfte det med hans sagsbehandler og se om vi kan finde en løsning

og jeg tror også han skal søge via EU-regler især når hans tilknytning til arbejdsmarket er så usikker

Jeg har fundet dette på nyidanmark.dk. Hvad betyder dette for os i flexjob som lider under usikkerheden ved at miste job og ikke kunne få hjælp uden konen ryger hjem?

Nyhed

23.01.2014
Ny praksis vedr. modtagelse af ledighedsydelse i forbindelse med ægtefællesammenføring

Udlændingenævnet har den 15. januar 2014 i fire sager omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorved ansøgerne blev meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle har modtaget ledighedsydelse.

Udlændingenævnet fandt i de fire sager, at ansøgerne ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9. stk. 5. Udlændingenævnet lagde herved navnlig vægt på, at en person, der er visiteret til fleksjob, er afskåret fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge, uanset at den pågældende måtte være medlem af en A-kasse, og at ledighedsydelsen har et beskæftigelsesfremmende sigte. Reglerne om familiesammenføring modvirker derfor hensynet til beskæftigelse, og denne modsætning indebærer efter Udlændingenævnets opfattelse, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelser i sagerne. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på sagernes konkrete omstændigheder, herunder tidspunktet for visitering til fleksjob.

Praksisændringen er gældende for samtlige verserende sager. Såfremt en ansøger tidligere har fået afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle har modtaget ledighedsydelse, har vedkommende mulighed for at søge om genoptagelse af sagen ved den udlændingemyndighed, som senest traf afgørelse i sagen.

Læs sagsresuméer vedrørende de fire afgørelser på Udlændingenævnets hjemmeside

Det betyder, at I fremover kan sove roligt om natten uden at bekymre jer om, hvad der sker, hvis I bliver arbejdsløse

Det var dejligt! Er sikker på at jeg sover meget bedre...