familie sammeføring & gæld

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Tony
Indlæg: 5
Tilmeldt: 27.12.2009 00:53:53

familie sammeføring & gæld

Indlæg af Tony » 27.12.2009 01:28:56

hej
jeg er lige kommet hjem til danmark efter knap 6 år i Ghana
der mødte jeg en sød pige! og ønsker at hun kommer herop. :)

jeg er 43 og hun er 28 - vi har boet sammen siden begyndelsen af 2005
Merriage rites are performed - vi mangler bare at gå i retten og få papir på det.

jeg skylder børnepenge ca 400.000 og skylder told & skat ca 1 mill pga konkurs med eget fima tilbage i 1997. - derudover ingen anden gæld.
har det nogen indflydelse på at hun kan få OT i forbindelse med FS?

en anden mulighed er at jeg kan flytte til Bremen i tyskland, da jeg har et stående jobtilbud.
og så bruge EU reglerne til at vi kan være sammen.

3. mulighed er at jeg flytter tilbage til Ghana, da jeg har en mindre fabrikationsvirksomhed der.

problemet er at vi gerne vil være her i DK, dels pga. mine børn (jeg har 3) og også at,- efter 6 år at jeg savner danmark og så selvfølgelig at hun har mulighed for at lære min baggrund, familie og kultur at kende.

jeg kom hjem i juli pga. sygdom og går pt og venter på en størrer operation. skal ske midt januar.
derefter skal jeg gå ca 8 uger efter operationen før jeg er arbejdsklar igen.

håber der er nogen der har et svar på mit spørgsmål da jeg syntes at det er en jungle at finde rundt i med alle de regler!!!

M.V.H
Tony

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af fundiver199 » 27.12.2009 08:12:12

Kære Tony

Gæld har ingen betydning for en familiesammenføringssag, udover at det selvfølgelig kan være svært at låne penge til en bankgaranti (60.011 kroner), hvis man er registreret i Ribers eller bare generelt har en dårlig økonomi.

Det er lidt en smagssag, om I vil søge opholdstilladelse til din udkårne i Danmark via de danske regler eller via EU-reglerne efter et kort ophold i f.eks. Bremen. Der er mange krav og vilkår, som man skal leve op til, hvis man søger efter de danske regler. Men omvendt er det unægtelig nemmest, at man ikke behøver at ligge og flytte frem og tilbage over en landegrænse to gange.

Du kan læse mere om de to regelsæt og de vigtigste forskelle på dem her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... enfoering/

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm

viewtopic.php?f=7&t=3705

viewtopic.php?f=7&t=3869

Bemærk at der efter de danske regler kan dispenseres fra de fleste krav og regler, hvis man har særbørn i Danmark. I jeres tilfælde mener jeg dog, at det vil være meget usikkert, om I kan få dispensation, da du har været bortrejst i en periode på 6 år, hvor du jo så ikke har haft regelmæssigt samkvem med dine børn. Børnene skal også være under 15 år, for at der overhovedet kan gives dispensation.

Tony
Indlæg: 5
Tilmeldt: 27.12.2009 00:53:53

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af Tony » 27.12.2009 09:35:44

Mine børn er 19, 12 og 10 år gamle og ser dem ind i mellem - ikke noget fast pga. at jeg går sygemeldt og derfor har lidt svært at komme rundt

det er en bristet tyktarm jeg skal (og er blevet opereret for) - den endelige operation er midt januar - og det var grunden til at jeg kom hjem til danmark.

Tony

Tony
Indlæg: 5
Tilmeldt: 27.12.2009 00:53:53

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af Tony » 27.12.2009 09:37:40

jeg er ikke registreret som dårlig betaler nogen steder og har snakket med min bank og de er klar med en sikkerhedsstillese, hvis der bliver behov for det.

Tony

Tony
Indlæg: 5
Tilmeldt: 27.12.2009 00:53:53

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af Tony » 27.12.2009 11:28:58

når jeg har overstået det er "lille" problem starter jeg på arbejde - fortrækker helt klart at blive i danmark bliver min månedsløn ca 35000 brutto pr måned, så rent økonomisk bliver det ikke noget problem, selvom jeg så begynder at afdrage seriøst på min gæld. :D

forventet start på arbejde er midt marts, - har fået starthjælp siden august, betyder det så at min tilkomne ikke kan komme til DK før marts/april 2011 eller er der mulighed for at kompensere for reglerne om at have modtaget hjælp fra det offentlige?
vil det ikke være et stort plus at jeg har planlagt at afdrage minimum 1/3 af min udbetalte løn på gælden? eller er det ligemeget at jeg er positiv på at blive gældfri ASAP.
told & skat er villige til at indgå en virkelig god akkordordning på gælden der - hvilket gir mig mod på at være meget seriøs med hensyn til betaling. :D
kommunen derimod er ikke indstillet på akkordordning, da det er børnepenge. :(

og så vil jeg lige give fundiver199 et stort tak for så hurtigt at svare og svare så godt på mine spørgsmål. :D

Tony

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af Kroshka » 27.12.2009 15:28:42

Hej Tony - der er noget med, at du ikke må have modtaget sociale ydelser - herunder starthjælp - indenfor de sdiste 12 måneder før FS. Det kan du læse en del om herinde under Familiesammenføring.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af fundiver199 » 27.12.2009 15:55:21

I kan tidligst søge om FS efter de danske regler, når der er gået 12 måneder efter, at du har modtaget den sidste udbetaling af starthjælp. Altså forventet i marts 2011. Herefter går der så 3-7 måneder, før sagen er færdigbehandlet, d.v.s. familiesammenføringen kan tidligst træde i kraft i juni 2011.

Indtil da kan din kone godt komme til Danmark, men kun i 90 dage ad gangen på schengenvisum, og fra marts-juni 2011 på "processuelt ophold", hvis hun er i Danmark på schengenvisum, når I søger om FS.

Hvis I vil slippe for at vente de 12 måneder, så må du en tur forbi et andet EU/EØS-land. Der er nemlig ingen muligheder for at dispensere for de 12 måneders "karantæne", bare fordi man er kommet økonomisk på fode igen.

Derimod kan der dispenseres, hvis man er flygtning med beskyttelsesbehov i Danmark, hvis man har særbørn under 15, som man har regelmæssigt samkvem med, eller hvis man er meget gammel og/eller lider af en sygdom, som ikke kan behandles i ægtefælles hjemland.

Altså kort sagt hvis det af menneskeretslige grunde vil være uforsvarlig at henvise en til at tage ophold i ægtefællens hjemland. Men det er formentlig ikke tilfældet i jeres sag, da du - i myndighedernes og lovens øjne - udmærket kan henvises til at tage ophold i Ghana, hvor du allerede har boet i 6 år, hvis du gerne vil være sammen med din kone.

Så I vil efter alt at dømme få afslag, hvis I søger om FS efter de danske regler, før du har været fri af starthjælpen i 12 måneder.

Tony
Indlæg: 5
Tilmeldt: 27.12.2009 00:53:53

Re: familie sammeføring & gæld

Indlæg af Tony » 27.12.2009 17:44:14

det er også ca det jeg er kommet frem til..... men det vil sige at det er ikke noget problem at hun kan komme på besøg heroppe før marts 2011. det er sådan set ikke noget problem da jeg lige skal have styr på lidt andre småting før jeg er klar til at hun kommer herop permanent :)

Tony

Besvar