Side 1 af 1

tilknytningskrav / vurdering

: 10.12.2009 01:41:38
af V_Petrov
Jeg planlægger fremtid... og er i gang med at undersøge muligheder for familiesammenføring. Jeg har sendt forespørgsel til US men jeg har ikke fået noget tilbage.

Hvad siger guru til min lille historie?

Vi mødte hinanden i Danmark.
Jeg er:
- Mand /26 år / ingen børn / kom til DK som 17årige med min mor.
- russisk statsborger/ har boet uafbrudt i DK siden 2001 / har fået tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i 2004.
- har været i mit hjemland max på 2 uger i 2004 og 2008.
- uddannelser/kurser: Sprogundervisning i sprogskolen, adgangskurser for videregående uddannelse (bestået på dansk, samt Dansk A-niv.), datamatikeruddannelsen (kort videregående, på dansk) er bestået med gode karakterer.
- Jeg taler dansk, russisk, engelsk og finsk i mindre grad.
- Jeg er i gang med professions bachelor uddannelsen i Softwareudvikling ved siden af mit fuldtidsjob.
- job: Systemudvikler/programmør i en stor IT- virksomhed (2år, alt foregår på dansk). - er på positivlisten.
Jeg har haft studiejob uafbrudt i løbet af 4.5år mens jeg var studerende.
- årlig indkomst: 370.000+ brutto
- bolig: 3 værelses lejelejlighed 75m3
- ingen offentlig gæld (kun billån på 30.000)
- ren strafattest/ ingen bøder
- Min mor har også boet i Danmark siden 2001. (mine tante og fætter siden 2000)

Min partner:
- Kvinde / 24år /ingen børn
- russisk statsborger/ har boet i DK siden 2008 (au-pair).
- uddannelsen: markedsføringsøkonom (bachelor / Rusland). Hun vil gerne tage master/cand eller lignende i erhvervsøkonomi i DK.
- har gode kendskab til dansk (har bestået modul 3 / sprogskolen) / engelsk / russisk.

Re: tilknytningskrav / vurdering

: 10.12.2009 07:16:24
af fundiver199
Min umiddelbare vurdering er, at I ikke vil opfylde tilknytningskravet, men at der formentlig vil blive dispenseret fra dette krav p.g.a. dit job. Men der er ikke så meget andet at gøre end bare at søge og så se, hvad resultatet bliver.

Re: tilknytningskrav / vurdering

: 10.12.2009 13:06:28
af Kim P. Nyberg
Jeg havde forleden en samtale med nogle direktører i Udlændingeservice, og derfra var svaret følgende:

For tredjelandsborgere, der er kommet til Danmark i teenage-årene eller senere, gælder som grundregel en 13 års regel. Det vil sige, at de skal have boet her i landet i mindst 13 år, for at kravet er opfyldt. Har de haft konstant beskæftigelse i et ikke-integrationsfremmende job som f.eks regøringsassistent (eller andet job, hvor de ikke har kontakt med andre), mens de har været her, kan kravet skæres ned til syv år, og hvis beskæftigelsen har en stor integrationsfremmende del, som f.eks kassedame eller andet, hvor man er tvunget til at tale dansk med en masse mennesker hver dag, kan kravet sættes helt ned til fire år. Men stadig på den forudsætning, at beskæftigelsen har været konstant.