Tilknytningskrav

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
gulabese
Indlæg: 108
Tilmeldt: 21.08.2008 08:24:07
Geografisk sted: Danmark/Tyrkiet

Tilknytningskrav

Indlæg af gulabese » 19.09.2009 12:08:19

Hej

Jeg har lige et spørgsmål ang. tilknytningskravet.

Når min mand og jeg afleverer ansøningen til fs i januar så er min mand 23½ og jeg er 27 år. Jeg bliver 28 år den 14/4 og så bortfalder tilknytningskravet. Min mand fylder 24 år den 1/5, så hans opholdstilladelse er jo først gyldig der, såfremt han får den, betyder det så at jeg ikke skal være nervøs for tilknytningskravet da jeg jo bliver 28 år inden hans fødselsdag selvom vi søger fs før jeg er 28 år???

eller hvordan vil US mon se på det..er lidt forvirret...

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af fundiver199 » 19.09.2009 12:17:51

Prøv at spørge Udlændingeservice. De må da kunne fortælle dig, om de kigger på den dato, hvor ansøgningen er afleveret eller den dato, hvor opholdstilladelsen træder i kraft.

Det sidste ville unægteligt være det mest logiske at gøre, og især når det er sådan man gør m.h.t. 24-års reglen. Men for at være på den sikre side må du vel hellere spørge dem, så du ikke skal gå rundt og være nervøs i mere end ½ år.

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af Juma » 19.09.2009 12:33:04

Personligt ville jeg vente til jeg rent faktisk var fyldt 28 år.

Hvis US siger god for at søge inden, ville jeg sikre mig at få det på tryk.

Jeg har mere end en gang oplevet divergerende meldinger, når man taler med US.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af fundiver199 » 19.09.2009 13:02:17

Det er jo også muligt, at parret opfylder tilknytningskravet, og så ville det da være lidt ærgerligt at spilde tiden med at gå og vente på (endnu) en fødselsdag, før ansøgningen overhovedet kan afleveres.

gulabese
Indlæg: 108
Tilmeldt: 21.08.2008 08:24:07
Geografisk sted: Danmark/Tyrkiet

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af gulabese » 19.09.2009 14:11:10

Det er ikke muligt for os at vente til jeg er blevet 28 år, da min mands visum udløber i slutningen af januar.

Jeg ved ikke om vi får problemer med tilknytningskravet, men tror måske lidt vi gør.

Jeg er født og opvokset i dk, har gået i skole og taget en uddannelse, så mener nu bestemt jeg har ret meget tilknytning til dk;-)
Det jeg er bekymret for er at jeg har arbejdet som rejseleder i tyrkiet i perioden feb 2005-okt 2006 og fra jan 2008-okt 2008. Jeg boede sammen med min mand mens jeg arbejdede der.


Min mand var i dk første gang fra jan-april i år og kommer så igen 1/11.
Et andet spørgsmål:
Min mand har desuden lært sig selv ret meget dansk og vi kan sagtens føre en let samtale på dansk uden nogen problemer, da han har arbejdet med danske turister i 7 år nu. Vil det tælle som et plus til hans tilknytning til dk?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af fundiver199 » 19.09.2009 15:01:29

Som tilknytningskravet administreres i dag, så betyder det ingen verdens ting, om man har tilbragt et par år eller 3 i sin ægtefælles hjemland. Der kigges alene på, hvor meget tilknytning, referencen har til Danmark, og hvor meget tilknytning, ansøger har til Danmark.

Og ud fra det oplyste vil jeg blive ekstremt overrasket, hvis Gulabese og hendes mand skulle få afslag p.g.a. tilknytningskravet.

Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, da jeg jo ikke kender til alle detaljer i deres sag, og desuden kan Integrationsministeriet når som helst udstikke nye retningslinier for, hvordan tilknytningskravet skal administreres.

Så Gulabese og hendes mand må bare søge og så se, hvad der sker. Og bliver det til et afslag p.g.a. tilknytningskravet, jamen så må parret jo flytte til Sverige i mindst 10 uger, så de kan søge efter EU-reglerne. Eller også må manden rejse hjem i nogle måneder, hvorefter de kan aflevere en ny ansøgning, når Gulabese har været dansk statsborger i 28 år eller har haft lovligt ophold i Danmark i 28 år.

gulabese
Indlæg: 108
Tilmeldt: 21.08.2008 08:24:07
Geografisk sted: Danmark/Tyrkiet

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af gulabese » 25.09.2009 14:38:41

Nu læste jeg i et gammelt indlæg, at når man er 27½ og altså er tæt på de 28 år, hvor tilknytningskravet frafalder, så vil us behandle ens sag ud fra at man er 28 år???

Gælder det stadig?...sad bare lige og læste en masse gamle indlæg igennem..

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.09.2009 18:36:02

Gulabese,

Ja, det gælder stadig.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af fundiver199 » 26.09.2009 14:02:14

Du skal stadig være opmærksom på, at tilknytningskravet ikke bortfalder for alle, bare fordi de fylder 28 år. Dette gælder kun for dem, som har været danske statsborgere fra fødslen af, eller som er født i Danmark og har boet i Danmark hele deres liv.

Det er således antallet af år med dansk statsborgerskab eller med fast bopæl i Danmark, som skal være mindst 28, og ikke din alder.

gulabese
Indlæg: 108
Tilmeldt: 21.08.2008 08:24:07
Geografisk sted: Danmark/Tyrkiet

Re: Tilknytningskrav

Indlæg af gulabese » 27.09.2009 09:34:17

Hej fundiver199

Jeg er dansk statsborger fra fødslen af..

Besvar