Ægteskabudengrænser.dk

Ja det må I gerne. Men I skal ikke skrive i visumansøgningen, at I har til hensigt at gøre sådan, eller fortælle det under et interview på ambassaden. For så er der stor risiko for, at visum vil blive afslået.

deva skrev:Er det i alle lande at man kommer til samtale på ambassaden?

Nu er det heller ikke 100 % at vi gør det, for hvis min mand ikke kan lide at være i DK, vil vi være nødt til at finde ud af hvad vi så skal.

Er bare nødt til at have styr på alle reglerne.

Nej det er ikke alle ambassader man kommer til samtale,det kan i ringe til ambassaden og spørge om .

Fortæl hvilket land din ægtefælle kommer fra så er det nemmere at fortælle dig hvad det kræver at få visum.

Når/hvis i vil familiesammenføres
kan i som en start i prøve jeres situation her:
http://www.aegteskabudengraenser.dk/upl ... tion_I.pdf

Eller Her:
http://www.aegteskabudengraenser.dk/upl ... ion_II.pdf

Når du har gjort det så ved du lidt mere.


Så kan du kigge på alle kravene her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm

Gå alle disse krav igennem:

-Tvangsægteskaber
-Pro forma-ægteskaber
-Tilknytningskravet
-Boligkravet
-Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
-Børn
-Når du søger

Hvis der er et af de vigtige krav i ikke opfylder så skal du spørge os herinde hvad du så kan gøre og det kunne være ansøgning via EU-reglerne.

Keff.

deva skrev:Jeg har undersøgt alle disse ting tidligere.

Min mand er 23 år, og fra Tunesien, men jeg har særbarn fra tidligere, der går i skole.
US siger bare at det ikke er nogen garanti for at man får familiesammenføring alligevel.

Derudover er der 10 1/2 år imellem os - jeg er ældst, og det kan selvfølgelig også være noget de vil gå op i.

Kan dog vedlægge dokumentation fra vidner, 5 besøg i hans land, telefonregninger i flere tusinde kroners klassen, og et hav af billeder.

Det er frustrerende at man ikke kan få lov til at være sammen med den man elsker fordi han ikke er dansker.

Jeg tror ikke det er go ide at hænge det hele på et særbarn da faderen jo gerne skal samarbejde.

Jeg har også en lidt kompliceret sag fordi jeg har været gift før,så jeg vælger EU-reglerne da jeg ikke vil vente forgæves hvis jeg får afslag via DK-reglerne.


Keff.

deva skrev:Hvad mener du med at faderen skal samarbejde?

Jeg har fælles forældremyndighed, og kan ikke flytte fra DK.
Min søn´s far har accepteret at jeg har giftet mig med en udlænding, og vil derfor ikke skabe problemer for os.

Det er kun 24 år´s kravet vi ikke opfylder før næste år.

Sidst jeg checkede reglerne ved særbørn var der noget med at den anden part skulle skrive under på at man havde jævnligt samkvem med barnet,det var der nogen der nægtede fordi de helst ikke så at man giftede sig igen.

Men nu skriver du jo at det ikke er et problem.


Keff

Hej Deva

Hvis det er 24-årsreglen I bakser med kan I indgive ansøgningen den dag din mand fylder 23,5 år med henblik på at han får opholdstilladelse når han fylder 24 år ellers får I bare afslag.
Hvis han ikke når de magiske 23,5 år mens han er her på visum så vil jeg sige I skal sørge for at dele hans visum op i 2 rejser til DK og så indgive ansøgning på rejse nr 2. Det ville i øvrigt hjælpe gevaldigt på proformakravet at han har været her i DK.

I øvrigt kan jeg slet ikke se hvorfor de fortæller dig alt det med særbarn skal du ikke være sikker på. Hvis barnets far går med til at udfylde det spørgeskema om at barnet ser ham regelmæssigt, de sender til ham, hvorfor skulle I ikke få dispensation? Det er nemlig den anden part (ex'en) man tager hensyn til her og retten til at se sit barn. Dette hjælper selvfølgelig stadig ikke noget på proformakravet som I skal gøre alt for at vedlægge beviser om at det er ægte kærlighed.

ZB skrev: Dette hjælper selvfølgelig stadig ikke noget på proformakravet som I skal gøre alt for at vedlægge beviser om at det er ægte kærlighed.

Juristerne hos US er ligeglad med kærlighed.
De kigger blot efter fakta og holder det op mod paragraferne.

Du kan høre den her radioudsendelse om Kærlighedspolitiet:
http://www.dr.dk/P1/Ultralyd/Udsendelse ... 154854.htm

De dokumenter du kan vedlægge er telefonregninger, hvor man kan se, du har ringet til ham i Tunesien. Flybiletter du har brugt til Tunesien og stempler i dit pas, der viser du har været i Tunesien. Hvis du har lejet noget bolig sammen med din mand, når du var i Tunesien, er det også godt at vedlægge dokumentation for det. Hvis I har skrevet breve sammen (papir, emails, Facebook oa.) kan du også bruge det.
Foto og evt. udtalelser fra fælles bekendte, venner, familie kan også bruges, men holder nok ikke alene. En dame der arbejder hos ministeriet fortalte, at de ikke anser det for noget særligt. Fordi de har set så mange, der snød med den slags. Men derfor skal det jo ikke holde os oprigtige mennesker tilbage for at forsyne dem med det.
Vi afleverede 13 breve fra venner, bekendte, familie. De var alle underskrevet og forsynet med adresser, telefonnumre og nogle endda med personnummer, så jeg tror, hvis det var endt med en retssag, så var ministeriet og US kommet til kort med de vidner, vi kunne stille. Men hedligvis "vandt vi", da vi fik genoptaget sagen og forsynede US med fakta.

Anne Alver skrev:
Vi afleverede 13 breve fra venner, bekendte, familie. De var alle underskrevet og forsynet med adresser, telefonnumre og nogle endda med personnummer, så jeg tror, hvis det var endt med en retssag, så var ministeriet og US kommet til kort med de vidner, vi kunne stille. Men hedligvis "vandt vi", da vi fik genoptaget sagen og forsynede US med fakta.

Hvis du spør dem direkte om alle disse ting skal vedhæftes og om det betyder noget,så vil de svare nej . Det skal jo ikke se ud som om det kan ændre noget.

Men mon ikke sagsbehandleren påvirkes på den ene eller anden måde med alle disse beviser.
Nogen tvivl kan måske undgåes,tror jeg.


Keff.