Side 1 af 8

Meningsløs afslag

: 17.05.2009 12:31:46
af D_F
Kære brugere af dette vidunderlige forum :-)
Jeg har brug for Jeres hjælp...
I går fik jeg afslag på ægtefællesammenføring på baggrund af, at jeg ikke er 24 år.
Min mand i Tyrkiet og jeg her i Danmark har indgivet hver især vores ansøgning om familiesammenføring den 17. februar 2009, da jeg på det tidspunkt var fyldt 23 år 6 måneder og min mand er 27 år. Dette gjorde vi på baggrund af at der på US´s hjemmeside står:

"Bemærk, at 24-årsreglen ikke er til hinder for, at ægtepar, hvor begge parter er fyldt mindst 23 år og 6 mdr., kan indgive og få behandlet en ansøgning om ægtefællesammenføring og dermed få en sikker afklaring på, om de kan blive ægtefællesammenført, når de opfylder 24-årskravet."

Netop af denne årsag valgte vi for ikke at spilde de 3-6 måneders sagsbehandlingstid efter jeg var fyldt 24 år i august 2009, og derfor indgav vi ansøgningerne for at de kunne bruge denne tid på at vurdere sagen og give en sikker afgørelse om vi kan blive ægtefællesammenført NÅR 24 årskravet er opfyldt.

Derfor kan jeg slet ikke forstå, at vi kan få afslag på baggrund af min alder. Det er jo legalt at indgive ansøgning 6 måneder før man bliver 24 år! Jeg ringede endda til US og spurgte om det var ok, hvis min mand indgav ansøgningen i Tyrkiet 6,5 måneder før jeg bliver 24, idet jeg på det tidspukt var nede for at besøge ham og vi ville sammen til Istanbul for at aflevere ansøgningen, men ham jeg snakkede i telefon med sagde, at det ville være en grund til afslag hvis vi indgav ansøgningen bare 6 måneder og 1 uge før jeg bliver 24 år og vi måtte først aflevere når vi var gået ind i de 6 måneder.
Er dette ikke en fejlbedømmelse af min sag at få afslag så?

Mht alle andre krav skulle der nemlig ikke være problemer som jeg ser det, idet jeg har egen bolig, født og opvokset i Danmark, har dansk statsborgerskab, fuld igang og næsten færdig med min uddannelse som læge om 1,5 år. Tilknytningskravet er jeg lidt bekymret for, da vi ikke valgte, at min mand kom til Danmark først på turistvisum, idet jeg netop ikke så noget galt i, at han kunne få opholdstilladelse efter jeg er blevet 24 år. Min tilknytning til Danmark kan slet ikke overgå min tilknytning til et andet land, idet jeg er født og opvokset her, næsten færdig med min uddannelse, har kun været på korte ferieophold i Tyrkiet højst 1 gang pr år. Jeg arbejder på sygehuse i forbindelse med mit studie(ikke som læge men sygeplejevikar, som der er mangel på). Min mand er godt nok født i Tyrkiet, men har fuldført hele folkeskolen i saudi arabien i 8 år og derefter vendt tilbage til Tyrkiet med familien, hvor han uddannede sig til erhversøkonomi og derefter arbejdede i Libyen i forbindelse med sin uddannelse. Han er derfor ikke knyttet til Tyrkiet som sådan, bortset fra hans kernefamilie er der. Men han har ikke et arbejde i Tyrket nu og det kan jeg heller ikke få. Det kan vel ikke bede mig (en kommende læge, som Danmark har brugt så mange penge på at uddanne plus der er utrolig mangel på os lige nu) om at flytte til Tyrkiet og stifte familielivet der, når jeg pga min uddannelse ikke kan flytte til et andet land nu? Hele min kernefamilie og derudover tante, kusiner, fætre, onkler er i Danmark. Kan de godt give afslag igen på baggrund af min mand ikke har været her selvom alt andet og mine forhold peger i retning af størst tilknytning til Danmark?
Håber nogen kan hjælpe med en lille smule rådgivning...
Hvad skal jeg gøre?

Har tænkt at ringe til min sagsbehandler imorgen og gøre hende opmærksom på hvad de selv skriver på internettet om, at man godt må indgive 6 måneder før og få et klart svar om hvorvidt man kan ægtefællesammenføre når man bliver 24 år.
Skal jeg gå gennem hele klagesystemet, selvom det er "deres fejl"?

MVH
D_F

: 17.05.2009 13:45:56
af Kim P. Nyberg
En årsag til afslaget kunne være den forholdsvis hurtige sagsbehandlingstid, der har været i jeres sag. Da afgørelsen faldt, har du derfor ikke nået at blive de magiske 24 år. En anden årsag kunne være, at tilknytningskravet faktisk ikke er opfyldt. For at den er det, skal din fyr herop på visum først, så han set landet og kulturen an. Så prøv at søge om turistvisum til ham først.

: 17.05.2009 14:55:55
af skaanebo
Jeg vil også tro, det er tilknytningskravet, I ikke opfylder, når din partner ikke har været på besøg i Danmark tidligere. Og derfor har de kunnet træffe en hurtigere afgørelse, og det har ikke været nødvendigt at vente, indtil du blev 24 år, fordi afgørelsen ville have været den samme.

: 17.05.2009 14:58:25
af fundiver199
Hmmm. Det er rigtigt, at man godt kan søge, når begge parter er fyldt 23½ år. Så umiddelbart virker det som en fejl, at der er givet afslag p.g.a. 24-års reglen.

Men jeg er bange for, at en eventuel klagesag blot vil føre til, at der i stedet gives afslag p.g.a. tilknytningskravet. For det opfylder I nemlig helt sikkert ikke, når din mand ikke har nogen som helst tilknytning til Danmark.

Familiesammenføring efter de danske regler vil derfor først være mulig, når han har været her mindst 1 gang på turistvisum og dermed opnået i det mindste en lille smule tilknytning til Danmark. Eller alternativt når du har færdiggjort din uddannelse som læge, for så kan der nemlig dispenseres for tilknytningskravet, idet din uddannelse er på positivlisten.

Som jeg ser det, har I derfor 2 muligheder, hvis I ikke ønsker at vente med at bo sammen, til du er færdig med din uddannelse:

1) At din mand kommer hertil på turistvisum, hvorefter I søger om FS nok engang, og denne gang kan han så evt. blive i Danmark på "processuelt ophold", medens sagen behandles.

2) At du flytter mindst 10 uger til et andet EU-/EØS-land, så I kan søge efter EU-reglerne.

Ang. 2) skriver du, at dette ikke er muligt p.g.a. din uddannelse. Det er dog en misforståelse, for du kan sagtens være indskrevet ved et dansk universitet, selvom du bor i Sverige eller Tyskland.

Men naturligvis kan det være et problem at passe dine studier i praksis, hvis du læser et sted, som ligger langt fra en landegrænse, altså f.eks. i Aalborg, Århus eller Odense. Men så kunne du jo evt. prøve at finde dig et sommerjob i et andet EU-land og dermed få det hele "overstået" i den meget snart kommende sommerferie.

Mange tak og sidste spørgsmål

: 17.05.2009 15:34:05
af D_F
Mange tak for de forskellige kommentarer og svar, men jeg har virkelig svært ved at tro, at den samlede tilknytning til Danmark skulle være mindre end til Tyrkiet, bare af den grund at min mand ikke har været her. Kigger de slet ikke på hans tilknytning til Tyrkiet? Han har ikke levet hele sit liv i Tyrkiet og har heller ikke arbejdet i det land, men foretrak Libyen. Plus hele min tilknytning til Danmark? Har det ikke betydning? De afgør jo vel tilknytningsreglen efter de gældende love og jeg har læst dem og kan kun se at jeg er tilknyttet Danmark allerstørst.
Ja, min mand har ikke været her men det er vel den samlede tilknytning af os begge og ikke kun hans? Det jo klart at en udlændings tilknytning til Danmark aldrig kan være større end til sit hjemland ellers ville man nok ikke hedde udlænding men dansker..
Jeg er virkelig nede over afslaget...
Min sagsbehandler skriver at det er alene på grund af alderen dog gør hun opmærksom på at sagen ikke er blevet vurderet i henhold til hvorvidt f.eks tilknytningskravet er opfyldt, idet min mand ikke har været i Danmark.
Skal det som i siger netop forstås som at det også vil være et problem, selvom min sagsbehandler slet ikke har vurderet sagen ang. tilknytningskravet og dermed slet ikke kigget på min mands og mine tilknytningsforhold?

Når man har fået afslag kan man så godt både klage til integrationsministeriet ang. det med alderen plus nævne alle de forhold der taler imod tilknytningskravet og samtidig søge turistvisum?
I tror ikke han kan nå at komme tilbage sammen med mig efter sommerferien selv bare som turist? Så er jeg i det mindste sammen med ham... Det er sagsbehandlingstiden for turistvisum måske for lang til?
MVH
D_F

: 17.05.2009 15:44:31
af skaanebo
I skal have mindst 51% tilknytning til Danmark som et par for at få familiesammenføring til Danmark. Du som er dansk har således fuld tilknytning, hvilket vil sige 50%, men din mand har aldrig været i Danmark og har således slet ingen tilknytning til Danmark. Derfor afslag. Han bør mindst besøge dig i Danmark en enkelt gang, inden I kan søge om familiesammenføring, når I er under 28 år.

Og dansk visum til tyrkiske statsborgere er desværre en virkelig tidskrævende proces i disse dage - mange oplever at måtte vente i op til 5 måneder på at få visum! Det kunne derfor være en fordel for jer i stedet at gøre brug af EU-reglerne, hvor visum udstedes i løbet af et par uger.

: 17.05.2009 16:03:18
af fundiver199
Tilknytningkravet er et område, hvor der er et skrigende behov for en bedre oplysning om, hvad det egentlig går ud på. Og det er jeres sag desværre et "glimrende" eksempel på :(

Administrationen af tilknytningskravet er blevet ændret en del, siden det blev indført i 2002. Og i dag er praksis kort sagt den, at de to parters tilknytning til Danmark vurderes hver for sig.

Og samtidig kigges der ikke som tidligere særlig meget på, hvor meget tilknytning referencepersonen har til andre lande. Så dermed tæller det f.eks. ikke længere ned, hvis referencepersonen har boet et par år i 3. lands borgerens hjemland, f.eks. i forbindelse med en udstationering e.l.

Hvis referencepersonen har en stor tilknytning til Danmark, så "scorer" parret dermed allerede 50%, idet hver person kan "bidrage" med et tal mellem 0 og 50%. Og det vil sikkert være tilfældet for jer, fordi du er dansk statsborger og har levet i Danmark hele dit liv.

Men for at få sagen til at falde ud til jeres fordel, så er det stadig påkrævet, at din mand også har bare en smule tilknytning til Danmark. Så længe han "scorer" 0%, så kan I ikke få familiesammenføring. Men kommer han bare op på 1%, så vil sagen falde ud til jeres fordel. Det er i hvert fald sådan, at forskellige medlemmer af ÆUG har fået forklaret, at Udlændingeservice p.t. administrerer tilknytningskravet.

Om det så er meningsfuldt eller ej, det kan naturligvis diskuteres. Spørger du mig, så kan jeg slet ikke forstå, at tilknytningskravet ikke helt automatisk anses for at være opfyldt, hvis referencepersonen er dansk statsborger.

Men det er jo givetvis, fordi hele udlændingespørgsmålet desværre i den grad misbruges i dansk indenrigspolitik, at enhver form for saglighed eller sund fornuft forlængst er blevet trængt til side af partipolitiske hensyn. :(

Men hvis man blot ved, at man skal sørge for, at ens ægtefælle kommer til Danmark på turistvisum, inden man søger om familiesammenføring, så må man da sige, at det er et krav, som bestemt er til at leve med. :)

Faktisk kan man endda sige, at det er almindelig sund fornuft, at partneren får lov til at se det land, hvor det er meningen, at man gerne vil bo sammen, før den store beslutning om at gifte sig overhovedet bliver truffet.

Men netop derfor er det selvfølgelig også ekstra surt, at der ikke før nu er nogen, der har fortalt jer, at I skulle gøre det på den måde :(

: 17.05.2009 16:14:23
af fundiver199
skaanebo skrev:Og dansk visum til tyrkiske statsborgere er desværre en virkelig tidskrævende proces i disse dage - mange oplever at måtte vente i op til 5 måneder på at få visum! Det kunne derfor være en fordel for jer i stedet at gøre brug af EU-reglerne, hvor visum udstedes i løbet af et par uger.
Eller alternativt kan din mand bare søge om et visum til Sverige, for også visumreglerne er langt mere lempelige på den anden side af Øresund, og sagsbehandlingstiderne er langt hurtigere.

Men det kan dog godt risikere at stikke en kæp i hjulet, at I har søgt FS i Danmark. For hvis de svenske myndigheder finder ud af det, så kunne de jo godt få den tanke, at din mands hensigt i virkeligheden er at besøge dig i Danmark og ikke at holde ferie i Sverige.

Og hvis de svenske myndigheder ikke selv får den tanke, så er det da absolut tænkeligt, at de danske myndigheder vil gøre indsigelse, når svenskerne fortæller dem, at din mand har søgt om et visum til Sverige. Fra såkaldte "immigrationslande" er det nemlig sådan, at de enkelte Schengenlande er forpligtet til at lade de andre Schengenlande vide, hvem de har tænkt sig at udstede visa til.

Så måske er det for sent for jer. Men for alle andre, som gerne vil have deres kærester eller ægtefæller fra Tyrkiet på besøg, der er det så absolut en overvejelse værd at springe den danske visumkø over ved i stedet at søge om et visum til Sverige.

Og så herefter lige slå et "smut" fordi Danmark undervejs i ferien, som man jo har lov til, når man har et Schengenvisum. Og det "smut" kan jo godt komme til at vare 95% af den tid, som visum gælder... :D

: 17.05.2009 17:02:13
af D_F
Det er bare så surt, at jeg så ikke i stedet for at søge ægtefældesammenføring bare søgte turistvisum helt i februar og dermed havde nu her snart sikret mig turistvisum og var sikker på at få min mand ved siden af mig efter sommerferien. Så surt..
Jeg har faktisk sommerferie nu men skal til tyrkiet til min mand i juli så det går ikke at arbejde i Tyskland eller Sverige, da det er 10 uger mindst man skal arbejde ikk?
Så jeg bliver vel bare nødt til at søge turistvisum nu imorgen, så hurtigst som muligt...
Øv Øv

: 17.05.2009 17:07:59
af D_F
... og det er slet ikke en plus bidragende bare 1% til hans tilknytning til DK, at min mand har lært dansk ved hjælp af en cd rom jeg har sendt til ham... Han kan mange danske ord :-) Hehe

: 17.05.2009 17:48:40
af fundiver199
D_F skrev:Jeg har faktisk sommerferie nu men skal til tyrkiet til min mand i juli så det går ikke at arbejde i Tyskland eller Sverige, da det er 10 uger mindst man skal arbejde ikk?
Ja for at være på den sikre side, så skal du bo mindst 10 uger i et andet EU-/EØS-land. Men du behøver ikke at arbejde i det pågældende land. Siden oktober 2008 har det været nok, at du har boet der som "person med tilstrækkelige midler".

Så hvis det er muligt for dig at passe dine studier fra en bopæl i Sverige eller Tyskland, så kan I stadig anvende EU-reglerne, også selvom "manøvren" kommer til at strække sig et stykke ind i det næste semester.
D_F skrev:Så jeg bliver vel bare nødt til at søge turistvisum nu imorgen, så hurtigst som muligt. Øv Øv
Ja det er en rigtig god idè, at din mand så hurtigt som muligt trækker et nummer i "visumkøen". Det kan der nemlig aldrig ske nogen skade ved. Udover at ansøgningsgebyret naturligvis vil være spildt, hvis du beslutter dig for at flytte 10 uger til enten Sverige eller Tyskland for at kunne anvende EU-reglerne.

Og hvem ved, måske får Udlændingeservice gjort noget ved sagsbehandlingstiderne i løbet af sommeren, så han faktisk kan nå at få sit visum, inden du skal starte på næste semester om 3½ måned. Det kunne man da i hvert fald være optimistisk og håbe på.

Alle andre EU-lande klarer at udstede visum på et sted mellem 2 og 6 uger. Så det burde virkelig være muligt for Danmark at gøre det på 3½ måned, og det er komplet uacceptabelt, at det skal tage så lang tid.

Men desværre er det svært at få gjort noget ved. For alle de danskere, som ikke bliver personligt ramt af det, de er totalt ligeglade. De interesserer sig som udgangspunkt kun for, hvem der har vundet i Melodi Grand Prix eller Vild Med Dans :evil: :evil: :evil:

: 17.05.2009 18:00:17
af mehrdad
D_F skrev:Det er bare så surt, at jeg så ikke i stedet for at søge ægtefældesammenføring bare søgte turistvisum helt i februar og dermed havde nu her snart sikret mig turistvisum og var sikker på at få min mand ved siden af mig efter sommerferien. Så surt..
Jeg har faktisk sommerferie nu men skal til tyrkiet til min mand i juli så det går ikke at arbejde i Tyskland eller Sverige, da det er 10 uger mindst man skal arbejde ikk?
Så jeg bliver vel bare nødt til at søge turistvisum nu imorgen, så hurtigst som muligt...
Øv Øv
Er ked af det har udviklet sig sådan for jer. Men hvis du har sommerferie nu, kan du så ikke gøre det på denne måde;

Flytte til Sverige/Tyskland - Søger om visum til din mand dette får han indenfor et par uge via EU-reglerne også evt. bare være sammen i Sverige i stedet for at tage på ferie til Tyrkiet? Jeg går udfra grunden til du skulle til Tyrkiet var at se ham - og måske noget familie, men man må gå ud fra at ordne jeres FS må komme i første række? - og inden dit studie igen starter, så har han fået opholdstilladelse via EU-reglerne - også kan i frit rejse til Tyrkiet næste gang du har ferie...

Sådan ville jeg gøre det, for at få ro i sindet. Held og lykke.

: 17.05.2009 18:22:18
af fundiver199
Helt enig med Mehrdad. Med mindre der er en tvingende nødvendig grund til, at du skal til Tyrkiet i juli måned, så kan jeres afslag da være en glimrende anledning til at lægge nye planer for sommeren.

: 17.05.2009 18:41:56
af D_F
jaa, det er nu jeg ægrer mig over, at vi skal holde en kæmpe fest i juli måneden i Tyrkiet, hvor alle er blevet inviteret. Jeg blev viet med min mand i januar for at familiesammenføre og vi udsatte vores store bryllupsfest til juli, hvor jeg så håbede at han sikrede sig opholdstilladelse i løbet af de 6 måneder før 24 år, hvor man kunne søge og sikre sig et svar.. Men tilknytningskravet har jeg aldrig tænkt at det ville være en forhindring, idet der ingen steder står at ansøger skal have været i Danmark... Jeg gik ud fra den samlede tilknytning var stor nok idet alt er perfekt hvad angår mit forhold til Danmark og plus at han selv ikke har levet i Tyrkiet hele sit liv...
Hvis jeg vidste alt dette på forhånd havde jeg søgt om at få flyttet mit klinikophold på det kommende semester til sverige, som var muligt, men nok alt for sent nu til at søge om...
Jeg troede virkelig de ville give tilladelse efter at 24 årsreglen var opfyldt...

: 17.05.2009 18:51:49
af mehrdad
D_F,

Kan godt forstå det er træls! Men skal ret være ret må jeg ærligt indrømme du nok ikke har kigget godt nok efter. For det står faktisk inde på nyidanmark se her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... gskrav.htm

Nederst på siden er der et link der hedder;

Tilknytningskravet er nærmere beskrevet i Integrationsministeriets notat af 1. december 2005.

Hvis du trykker der, så kommer der et nyt dokument hvor der bl.a. står;

Varigheden af ansøgerens ophold i Danmark

Som ovenfor nævnt kan tilknytningskravet – uanset hvor stærk tilknytning den herboende måtte have til Danmark – alene anses for opfyldt, såfremt ansøger ligeledes har en vis tilknytning til landet.
Således vil tilknytningskravet efter omstændighederne kunne anses for opfyldt i tilfælde, hvor den herboende har en væsentlig tilknytning til Danmark, for eksempel hvor den herboende er født og op-vokset her i landet, og hvor ansøger har en mindre tilknytning til Danmark, for eksempel i form af et visumophold eller lignende.


Det kan du jo selvfølgelig ikke bruge til særligt meget nu og det er rigtig træls du skal ned til en stor fest og ikke har mulighed for at gøre andet.

Jeg synes du stadigvæk skal prøve at søge om du kan komme til Sverige med dit studie, det værste der kan ske er jo at få en nej, det bedste er et ja....

Held og lykke.