Side 1 af 3
Danske eller EU-regler - Hvad siger i?
: 12.05.2009 12:56:05
af mehrdad
Hej alle. Kunne virkelig godt bruge lidt råd nu.
Min kone har søgt visum fra Iran til Danmark. Planen var når hun engang var her oppe vi så ville søge FS efter de danske regler – Dog er vi rigtig meget i tvivl nu. Jeg vil lige fortælle lidt om mig selv.
Jeg er 26 år gammel (Det er min kone også). Har stort set boet i Danmark siden jeg var 2 år gammel. Jeg har på et tidspunkt udvandret til England i 4 måneder pga. noget job som ikke blev til noget – Og dels har udvandret til Sverige i ca. 2½ år pga. job.
Da jeg var 16 år gammel var jeg for første gang i Iran med mine forældre og bror for at besøge min familie. Vi blev der i ca. 7 måneder og i denne tid var vi også udvandret i folkeregisteret da de sagde det skulle man gøre hvis man var væk i mere end 6 måneder.
Resten af mit liv har jeg boet i Danmark. Hele folkeskolen, samt en HF har jeg læst her. Har haft jobs her og er tilknyttet til arbejdsmarkedet. Jeg mener selv jeg er rigtig godt integreret.
Ville i mene jeg på baggrund af dette godt kan søge en FS ifølge de danske regler og have en chance?
Eller skal jeg gøre dette;
Flytte til Sverige – Vente 10 uger også flytte hjem igen og søge via EU reglerne? Hvis jeg flytter hjem igen og søger efter EU-reglerne, får min kone så lov til at blive her til sagen er afsluttet?
Er det virkelig så nemt? Skal der ikke mere til? Jeg har masser af venner i Sverige hvor jeg sagtens kan få en adresse i de ca. 10 uger – Det er 10 uger der skal til ikke? Kan mindre gøre det?
Hvilken af disse 2 muligheder ville i vælge og hvorfor?
Har ikke meget tid til at bestemme mig, tror ikke der går mange uger før hun kommer.
Tak til jer alle.
: 12.05.2009 13:08:17
af sysop
Jeg tror den bedste og sikkert nok eneste løsning i dit tilfælde, er at bruge EU reglerne.
De danske nationale regler siger, at du skal have boet mindst 28 år i Danmark for at blive fri for tilknytningskravet, så der vil du helt sikkert få et problem.
: 12.05.2009 13:10:55
af mehrdad
Men eftersom jeg har boet her i over 12 år og at hun kommer på besøg- må dette da også tale positivt mht tilknytningskravet?
Hvis jeg søger via EU-reglerne, for hun så også lov til at blive i landet til sagen er afsluttet?
: 12.05.2009 13:29:01
af sysop
mehrdad skrev:Men eftersom jeg har boet her i over 12 år og at hun kommer på besøg- må dette da også tale positivt mht tilknytningskravet?
Det er selvfølgelig et ekstra plus i (det besværlige) regnestykke, at hun får lidt tilknytning til Danmark, men man kan sige at det regnestykke udlignes til nul, da du også har stor tilknytning til Iran bl.a. da I "udvandrede" der til i 7 mdr.
Så US vil sikkert lave en større udregning, hvori der kigges på jeres familierelationer i henholdsvis Danmark og Iran - og uden at vide det selvfølgelig, så tror jeg at disse familierelationer falder mest i retning af Iran. Men det ved du selvfølgelig bedst selv
Vil du bruge EU reglerne, skal hun med dig til Sverige, hvor hun skal bo sammen med dig - og sålænge sagen kører må hun selvfølgelig gerne være med dig (processuelt ophold). Gælder både i Sverige og her i Danmark.
: 12.05.2009 15:24:51
af mehrdad
Hvorfor skal hun med? Jeg forstår det ikke helt. Hvis jeg nu flytter til Sverige f.eks. i dag. venter 10 uger også flytter hjem igen og søger FS via EU-reglerne, går det så ikke? Hun er jo her på lovligt ophold med visum til Danmark på det tidspunkt.
Hvis jeg nu venter med at flytte til Sverige til hun kommer - Og vi så venter 10 uger også søger FS i Danmark - er det også muligt?
Vi behøver vel ikke at søge FS i Sverige overhovedet, men bare opholde os der i 10 uger korrekt?
: 12.05.2009 18:09:46
af Kim P. Nyberg
mehrdad,
Du kan kun bruge EU-reglerne, hvis du er statsborger i et EU-land, for eksempel dansk statsborger.
Dernæst skal DU opholde dig i et andet EU-land i mindst 10 uger, og din partner skal slutte sig til dig dér. Der er ingen regler for hvor længe din partner skal opholde sig der, før I rejser tilbage til Danmark.
Når I rejser tilbage til Danmark, har din partner RET til at være her som medfølgende hustru. Det kan de danske myndigheder ikke nægte jer. Med mindre hun udgør en fare for sikkerheden eller sundheden her i landet.
: 12.05.2009 18:18:47
af mehrdad
Hej Kim.
Jeg forstår det ikke helt. Se, jeg er dansk statsborger. Hvis jeg nu f.eks. boede i Sverige også blev gift med en fra Iran og valgte at flytte hjem til Danmark, kunne jeg så ikke vælge at bruge EU-reglerne til at FS?
Det jeg ikke forstår er, hvorfor skal hun med mig til Sverige, hvis jeg ikke vil FS i Sverige, men blot vil bo der i 10 uger for så at bruge EU-reglerne til at komme tilbage til Danmark og få min hustru med.
Hvordan kan det overhovedet registreres om min kone har været i Sverige med mig eller ej, når hun kun er her på visum?
Nu skriver du der er ingen regler er for hvor længe min kone skal være der, vil det sige selv 1 uge ville være nok? Men igen, hvordan registreres dette når hun er kun er her på visum?
: 12.05.2009 18:55:41
af skaanebo
Det er op til jer selv at sørge for at have tilstrækkelig dokumentation for, at din ægtefælle har sluttet sig til dig i Sverige - det kan fx være ved at hun har et svensk visum, flybillet til Sverige, og at I tager billeder af jeres liv sammen i Sverige, inden turen går videre til Danmark.
: 12.05.2009 19:44:26
af mehrdad
Tak Skaanebo. Håber du kan svare på lidt mere, sorry jeg er lidt forvirret i dag.
Min kone kommer til Danmark på visum om ikke så længe håber jeg. Hvis vi begge flytter til Sverige og bor der i 10 uger. Kan vi så søge om FS vis EU-reglerne i Danmark? Hvis jeg får en kontrakt på en lejlighed hvor der bl.a. står hendes navn (og mit), pas nummer etc. Samt vi tager en masse billeder og muligvis også tager en indenrigsrejse til nord Sverige hvor hun jo også får en billet - ville dette være acceptabel dokumentation?
Eller er det bedste at søge FS via EU-reglerne i Sverige, vente til at få denne FS også derefter søge FS via EU-reglerne tilbage til Danmark?
Og hvor længe skal min kone opholde sig i Sverige? er der ingen regler om det?
: 12.05.2009 19:58:53
af skaanebo
Den absolut sikreste løsning er at søge om et svensk EU-opholdskort til hende, for så har I allerede en myndigheds ord for, at I opfylder betingelserne i EU's opholdsdirektiv, og så kan de danske myndigheder jo dårligt komme med en anden afgørelse. Men det vil unægtelig tage noget længere tid - måske en, to eller tre måneder, inden Migrationsverket udsteder opholdskort.
Alternativt så hold fast i tanken om 10 uger i Sverige og sørg for at dokumentere jeres samliv der så godt som overhovedet muligt - saml alle kvitteringer, gerne også nogle med ægtefællens navn, sørg for at din ægtefælle fx får et svensk taletidskort til mobiltelefonen og indskriv hende gerne til fx kursusaktiviteter eller fritidsaktiviteter, så I kan dokumentere at Sverige simpelthen har været centrum for jeres fælles liv i den tid, I har boet der.
At rejse rundt i Sverige er naturligvis en god ting for at lære landet at kende, men pas på at opholdet ikke får karakter af ferie og ren turisme, for der må netop ikke være tale om ren ferie ved brug af EU-reglerne. Hvis I derimod har venner eller familie i Sverige, I kan besøge, er det jo en anden ting.
I kan altså godt gøre brug af 10 ugers-metoden, men her gælder det så om at have et så "normalt" liv som overhovedet muligt - og "integrerere" sig i det svenske.
: 12.05.2009 20:07:24
af Kim P. Nyberg
Hun skal slutte sig til dig i Sverige. Og derfor rejse direkte fra Iran til Sverige. Det vil sige, at hun ikke må lande med et fly i f.eks Kastrup.
Hvornår hun slutter sig til dig i Sverige i løbet af den periode du er der, det bestemmer I helt selv. Hun skal have en ægtefællevisum efter EU-reglerne, og den skal myndighederne udstede indenfor et par uger. Med den i hånden kan hun indrejse til Sverige. Når de 10 uger er gået, kan I rykke tilbage til Danmark, og her skal hun have indgivet ansøgning om EU-opholdskort indenfor tre måneder efter sin ankomst til Danmark. Opholdskortet har en gyldighed på fem år.
Der behøver ikke stå din hustrus navn på lejekontrakten i Sverige. I må selvfølgelig gerne gøre det, men der er intet krav om det. En flybillet og visummet vil for hendes vedkommende være nok til at bevise at hun opholder sig lovligt i Sverige sammen med dig, og med visummet i hånden kan hun frit rejse mellem EU-lande sammen med dig.
: 12.05.2009 20:20:15
af skaanebo
Kim P. Nyberg skrev: Og derfor rejse direkte fra Iran til Sverige. Det vil sige, at hun ikke må lande med et fly i f.eks Kastrup.
Her er jeg ikke helt enig. Man kan da sagtens have et visum til Danmark og så sammen flytte til Sverige, om noget styrker det jo blot familiens enhed. Og i øvrigt er Københavns Lufthavn Kastrup nærmeste internationale lufthavn for over en million sydsvenskere.
: 12.05.2009 20:20:17
af mehrdad
Tusind tak for alle jeres svar.
Nu er det sådan at vi har søgt visum for over 4 måneder siden til Danmark. Vi havde nemlig planlagt at bruge de danske regler først. Men nu vil vi istedet bruge EU-reglerne. Så hun har ikke mulighed for at få visum til Sverige desværre, med mindre vi trække den danske ansøgning tilbage.
Mht. "turist" i Sverige osv. Kan jeg fortælle at hun faktisk har både onkel, tanter samt en søster som bor i Sverige. Så man kan vel sige hvis vi flyver til nord Sverige for at besøge hendes søster, så leger vi jo ikke "turister" men derimod præcist det modsatte.
Skal siges jeg har boet i Sverige fra perioden 2005 til 2008. Vendte først hjem i Marts 2008.
Ved ikke om det evt. har nogen betydning.
skaanebo du siger at det kan tage en, to eller tre måneder at få opholdskort i Sverige. - Tager det ikke længere tid?
Hvis vi skal vente 10 uger for at rejse hjem, kan man jo sige man ligeså godt kan søge om et svensk EU-opholdskort til hende hvis det ikke tager mere end 3 måneder at få? 12 uger ikke? Eller jeg er forkert på den?
: 12.05.2009 20:30:18
af skaanebo
mehrdad skrev:
Mht. "turist" i Sverige osv. Kan jeg fortælle at hun faktisk har både onkel, tanter samt en søster som bor i Sverige. Så man kan vel sige hvis vi flyver til nord Sverige for at besøge hendes søster, så leger vi jo ikke "turister" men derimod præcist det modsatte.
Ja, så er der ingen problemer, når blot ikke alle de 10 uger tilbringes på familiebesøg
mehrdad skrev:
Skal siges jeg har boet i Sverige fra perioden 2005 til 2008. Vendte først hjem i Marts 2008.
Ved ikke om det evt. har nogen betydning.
Det har kun den betydning, at du så allerede har et svensk personnr. og derfor kan komme lidt hurtigere i gang med at hjælpe din hustru med at søge om et svensk EU-opholdskort og ikke først skal vente på at få et svensk personnr. tildelt.
mehrdad skrev:
skaanebo du siger at det kan tage en, to eller tre måneder at få opholdskort i Sverige. - Tager det ikke længere tid?
Nej, det tager normalt ikke mere end 2-3 måneder, og i nogle tilfælde har 14 dage været nok! Det afhænger simpelthen af hvor mange ansøgninger, Migrationsverket får ind, og hvor veldokumenteret sagen er.
: 12.05.2009 21:04:49
af sysop
skaanebo skrev:Kim P. Nyberg skrev: Og derfor rejse direkte fra Iran til Sverige. Det vil sige, at hun ikke må lande med et fly i f.eks Kastrup.
Her er jeg ikke helt enig. Man kan da sagtens have et visum til Danmark og så sammen flytte til Sverige, om noget styrker det jo blot familiens enhed. Og i øvrigt er Københavns Lufthavn Kastrup nærmeste internationale lufthavn for over en million sydsvenskere.
Jeg mener at det skulle være ok, at bruge et dansk visum til at gøre brug af EU reglerne - i hvert fald til Sverige.
Der var noget om, at de tyske myndigheder havde nogle problemer med netop dette.