Tilsigelse

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Anne Alver
Indlæg: 127
Tilmeldt: 19.06.2008 09:19:09
Geografisk sted: Danmark

Tilsigelse

Indlæg af Anne Alver » 25.04.2009 14:21:19

Min mand har i dag modtaget en tilsigelse. Han bedes om at møde på Udlændingeservice inden 14 dage og medbringe sit pas. Han skal trække et nummer og vente på, det bliver hans tur. Der står intet om, hvad formålet med fremmødet ellers er.
Er der nogen her, der har været udefor det samme, som kan give et input?
Jeg forestiller mig, at de vil spørge til vores ægteskab, som de fra start af, har "betvivlet" pga aldersforskellen, men indtil videre uden at undersøge det dybere.
Kan de måske allerede have besluttet sig for proforma uden at lave en yderlig vurdering, men blot basere deres gæt på aldersforskellen? Så når han møder, kan de eksortere ham til lufthavnen?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 25.04.2009 15:06:10

Nej det kan de ikke. Din mand kan først udvises, hvis I har fået et afslag på jeres ansøgning og herefter også har fået afslag på jeres eventuelle klage.

Uden at kende nærmere til sagsgangen, så vil jeg mene, at det er godt nyt, at din mand er blevet "tilsagt". For det må betyde, at de faktisk er begyndt at behandle jeres sag :D

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.04.2009 18:27:28

Enig med fundiver der. Så hurtigt går det heller ikke med at udvise folk. Mener udvisningsramte får 14 dage fra de modtager afslaget (og dermed en udvisning) og til de skal være ude af landet.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 25.04.2009 23:30:21

Nedenstående var hvad jeg kunne finde ud af lige nu...jeg vil mene at han skal "afhøres" (tilsiges) om sagen. Det er så vidt hvad jeg kan læse mig til det betyder.

Jeg tør ikke sige det med sikkerhed om dette også gælder for tilsigelser fra Udlændingeservice, men når det er tilsigelse fra politi f.eks. betyder det man ikke kan unddrage sig det ellers bliver man hentet af politiet. Under alle omstændigheder ryger jeres ansøgning hvis han ikke møder op. Se det jeg har understreget til sidst i paragraf 40.

De 14 dage ved udsendelse af landet er datoen på brevet ikke fra datoen af modtagelsen af brevet.




Udlændingelovens § 40:

§ 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet.

Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven.

Udlændingen skal oplyses om, at de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a, og at oplysningerne vil kunne danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.

Stk. 2. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingeservice kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42 a, stk. 4.

Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt. Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik på udsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.

Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. retsplejelovens § 1018.

Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingeservice kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 26.04.2009 08:34:35

Jeg det lyder godt nok grimt alt sammen. Og som teksten er formuleret, så må man jo nærmest føle sig som en slags forbryder, alene fordi man har søgt om opholdstilladelse i Danmark.

Men jeg tillader mig nu at gætte på, at "tilsigelsen" i dette tilfælde nok bare er en indkaldelse til et interview som en helt normal del af sagsbehandlingen.

P.g.a. aldersforskellen skal Udlændingeservice jo undersøge, om forholdet er reelt, og det gør de naturligvis i første omgang ved at tale med ansøgeren.

Jeg ønsker i hvert fald Anne og hendes mand held og lykke med sagen. Og skulle der opstå problemer, så må Anne naturligvis endelig sige til, så må vi jo se, om der er noget, vi kan hjælpe med.

Anne Alver
Indlæg: 127
Tilmeldt: 19.06.2008 09:19:09
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Anne Alver » 26.04.2009 09:36:19

Jeg havde selv læst det du skrev om ZB og bla det her:
ZB skrev: Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingeservice kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
Der er ingen oplysninger i tilsigelsen om virkningerne af udeblivelse, så jeg regner selv med, at det blot er et interview, hvor de vil spørge til ægteskabets ægthed :)

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 26.04.2009 09:53:16

Ja det vil jeg mene det er det der skal ske og også det jeg er bekendt med sker hvis der er mistanker.

Jeg ville nu alligevel hvis de vælger ikke at give jer ophold have en "plan B i Sverige klar" for jeres egen skyld og selvfølgelig hvis I har mulighed for det. Også mest af alt for ikke at skulle starte forfra med en ny ansøgning/klage. Det må være frygteligt i forvejen at have ventet alle de måneder I har været udsat for. I EU-reglerne er der ikke samme krav mht. alder.

Utrolig hvad man skal ligge under for i sit ægteskab fordi der er aldersforskel og fordi vi ligger under for en gammel kotume at "manden bør være et par år ældre end kvinden, men heller ikke for meget".
Der bør være andre parametre at vurdere på! :twisted:

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 26.04.2009 22:14:19

Jeg håber at høre også, hvis det går glat - jeg er godt 13 år ældre end min mand, men håber, hvis det bliver aktuelt at søge fs, at godt 10 års samlive kan opveje det... :?
mh
Rådgiver for ÆUG

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 26.04.2009 23:56:47

10 års samliv er der vist ikke nogen der kan komme og kalde proforma!!
I behøver ikke at frygte noget når den tid kommer...
De vurderer ud fra mange forskellige parametre... jeres fællessprog, længden af ægteskabet, hvordan man har mødt hinanden, hvor længe man har boet sammen, hvor godt man er integreret i hinandens familier og lande, hvilke ferier man har været på osv.

Det er håbløst at tænke at alle ægteskaber i verden er opbygget over den samme "model" . Hovedsagen må være at man er sammen fordi man mener det! De kan jo bare tjekke ordentlig efter.
Der er jo også meget forskellige traditioner verden over hvem der er en udsøgt partner. Der findes mange kulturer hvor kvinder gifter sig med meget ældre mænd fordi det giver dem status og tryghed. Og andre kulturer, hvor yngre mænd gifter sig med ældre kvinder, fordi det giver dem stabilitet i deres liv og fordi de vil have en moden og erfaren kvinde der bliver ved deres side, i forhold til den uerfarenhed og ustabilitet, de mener, der vil være med en jævnaldrende ægtefælle. Desuden er dermange kulturer der ikke har den der "aldersfetisch" vi lider af herhjemme. Man kan ikke skære alle ægteskaber over en kam.

Anne Alver
Indlæg: 127
Tilmeldt: 19.06.2008 09:19:09
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Anne Alver » 27.04.2009 22:03:43

Desværre fik vi afslag i dag. De baserede deres afgørelse på vores ansøgning. De ville ikke have yderligere oplysninger om vore ægteskabs ægthed, men vurderede blot at det nok er pga. min mand vil have opholdstilladelse af anden grund end ægteskab, at han har søgt FS. :shock: :shock:
Hvad fa..... sku det være for en grund???? Han ville aldrig have forladt Tyrkiet, hvis det ikke var fordi jeg boede her.
Så nu kan vi klage inden 7 dage til Integrationsministeriet. Hvilket vi selvfølgelig gør, og så må vi se, om de giver medhold. Ellers er der EU-reglerne vi kan søge FS efter.
Godt nok utroligt, hvad man skal igennem for at få sig et "normalt" familieliv!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 27.04.2009 22:28:46

Jeg må sige, at i din situation der ville jeg forlængst have mistet tålmodigheden med det danske "system". Så medens klagesagen kører, der synes jeg bestemt, at du skal bruge tiden konstruktivt på at lede efter en bolig i Sverige.

Og så "gå" helt bevidst efter at bruge EU-reglerne fra nu af i stedet for at afvente resultatet af klagen. Klagen vil således sikre din mand en forlængelse af det "processuelle ophold", han har nu. Men det er også det eneste, den efter min opfattelse kan og bør bruges til.

Så flyt til Sverige og få et opholdskort til din mand der. Og når I så har fået det, så kan I overveje, om I overhovedet gider forsøge at flytte tilbage til Danmark igen efter de dårlige oplevelser, I har haft. Men gider I det, så gør det efter EU-reglerne.

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 27.04.2009 23:04:27

Det er jeg ked af at høre for jer. Det er helt forfærdeligt at skulle starte forfra som om man ikke er hårdt prøvet i forvejen ! Det eneste man ønsker er sådan set bare at komme videre med sit liv og det kan man ikke få lov til.

Vi havde selv en rimelig kort sag, men selv i den korte ventetid kan jeg huske vi altid var nervøse for at vide resultatet og spurgte hele tiden ambassaden, US, kommunen osv for en afgørelse. Kan vi ikke bare få ja eller nej så vi kan komme videre.... Enten skulle min mands forretning lukkes eller også skulle alt sælges i DK. Det var bare så frygteligt fortvivlende at gå rundt i det der "vakuum" husker jeg og der var selvfølgelig et par bump på hen af vejen med US, men intet der kan sammenlignes med det I må stå igennem lige nu.

Jeg kunne nok finde på at klage men mest af alt for at få lidt luft over at være urimeligt behandlet og håbe på at de vil tage ved lære eller bruge nogle andre metoder til at bedømme proforma på end alder!

Iøvrigt den afgørelse kunne de jo ligesom godt have truffet lidt før skulle man mene? De havde jo allerede en mistanke skrev du - hvorfor skulle I holdes hen i 8 måneder? TOtal unødvendigt.
Jeg fatter slet ikke den der indkaldelse. Mærkeligt at de bare siger "kom her ind til "afhøring" for så vil vi IKKE høre nyt i sagen hvad du har at sige, men bare fortælle til dig, at vi tror du lyver og nu må du rejse din vej! "
Hvorfor skulle din mand overhovedet trækkes ind til det forfærdelige sted? Kunne de ikke bare have sendt jer et afslag pr. brev?

Jeg ville nok alligevel prøve EU-reglerne med mindre det også konflikter med "proforma" og I kan komme under mistanke igen?
Eller måske overveje slet ikke bo her hvor ens ægtefælle åbenbart er uønsket, men det sidste ved jeg godt selvfølgelig ikke er så nem en beslutning.

Det hele kommer jo også lidt an på hvad I vil på længere sigt ...hvis I har tænkt jer at I ikke skal bo her mange år eller vil bo I begge lande er det måske nemmest at bruge EU-reglerne. Hvis din mand f.eks. vil studere og arbejde her kan det være rart at benytte de danske regler og så er det måske værd at få medhold i en klage hvis I har tålmodighed.

held og lykke herfra

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 27.04.2009 23:13:21

Nu har jeg lige læst din tekst engang til. Uden at kende til jeres sag tænker jeg i måske er blevet gift I DK på visum?

Hvis han er indrejst på visum, blevet gift og så søgt FS udløser det nogen gange et afslag uden det nødvendigvis har noget med jeres aldersforskel at gøre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 28.04.2009 00:16:20

ZB skrev:Hvis din mand f.eks. vil studere og arbejde her kan det være rart at benytte de danske regler og så er det måske værd at få medhold i en klage hvis I har tålmodighed.
Næh hvorfor det? Man er ikke ringere stillet m.h.t. hverken at studere eller arbejde, bare fordi man bruger EU-reglerne. Den eneste ulempe er, at ægtefællen kun kan få SU, hvis danskeren selv er lønmodtager og arbejder i Danmark.

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 28.04.2009 11:12:13

Så har jeg desværre ikke udtrykt mig eksplicit nok ti mit indlæg. Det var ligesom den økonomiske fordel med SU jeg mente ville være værd at gå efter hvis planen er han ville studere og senere hen arbejde med det han har studeret.

Besvar