Ægteskabudengrænser.dk

Hej!

Jeg starter ny tråd da det nok er mest reelt.

Jeg har tidligere skrevet og fortalt hvor svært det ser ud til at være at blive godtaget som EU borger i Tyskland, når man har en ægtefælle fra et ikke EU land. At de i Schleswig på deres fremmedkontor ikke har været klar over at Norge har været EØS medlem siden 2001, og dermed kommer med ind under reglerne om famlilesammenføring, som har eksisteret siden 2004 (L158).

Sagen er at tyskerne har sin egen versoion af disse regler! Der er en EU version, som jeg går ud i fra er den som er blevet underskrevet, den er også oversat til alle sprog. Men den er senere blvet tilpasset tyske forhold...! Og det er DEN tekst man hanlder ud fra.

Jeg er midt i en proces, så jeg vil skrive mere senere, blot høre her om en mulighed som tidligere er blevet nævnt, men som jeg egentlig først forkastest.

Jeg har nemlig tre muligheder. Min kone rejser med returbiletten til Cuba i morgen formiddag. Så kan hun gå på den tyske ambassade I Havanna og få det riktige schengenvisum. Yes, de har tre lag i tyskland, det er turistvisum som alle kan få, altså lettere end at komme til DK, så er det dem som ønsker at blive gift, og det er det min kone skulle have haft da hun ankom, ugift for at besøge mig på et dansk turistschengen-visum. Og så er det dem som ER gift.

Så uanset, hun skal ned og tilbage, noget som vil tage ca. 14 dage, og koste mig ca. 12-1300 euro. KUN for at hun kommer ind i EU på den rigtige måde, set med tyske briller. Grin i bare...

Så er der en anden mulighed, retsag, for det styrer direkte i mod det. Vi er i kontakt med advokat som har sagt at vi taber den første, så skal vi til højesteræt, og taber vi der (absolut muligt) er det et lag mere. Og så vil jeg tilføje at til dem der tror at tyskerne ikke kender Metockdommen, så er det forkert. De AKSEPTERER den bare IKKE..! Så L158 gælder kun delvis for de EU/EØS borgere, som måtte (være så dum) at bevæge sig ind for at bosætte sig i Tyskland, og de kan ikke henvises til Metock, da den ikke bliver godkændt som gældende for tysk EU ræt...eller hvordan man nu ønsker at dreje den.

Hvis jeg havde boet lidt længre eller min kæreste var kommet lidt før til Danmark, og vi så var blevet gift på Tønder rådhus, og DERNEST var rejst til Tyskland, så havde det ikke været et problem. Men fordi jeg boede i Harrislee og så giftet mig i Danmark og ikke i Tyskland, så går den ikke.

Den tredje mulighed er at rejse til DK.

Og her er så spørsmålet. Er det bare at gå med papirer på arbejde og en lejekontrakt og sige man vil have ophold for mig og min nu ægtefelle, og så er det det? Lovligt ophold i DK? Så får man hvad, et registreringsbevis, mens man venter optil 6 måneder på de fine 5 år?

Jeg skal registrere mig på Statsforvaltningen i Aabenraa, og vil igrunden gerne vide dette 100% sikkert, men de havde lukket for telefonene.

På forhånd tak!

Ja du burde uden videre kunne få et registreringsbevis til dig selv og samtidig søge om et opholdskort til din kone i Danmark ved at henvende dig til Statsforvaltningen og vise de papirer, som du omtaler.

Den L158, som du henviser til, må så i øvrigt være den tyske udmøntning af opholdsdirektivet. Og det er ikke noget specielt tysk fænomen, at et EU-direktiv udmøntes i en national lovgivning, hvorefter der administreres efter denne.

Det gælder f.eks. også her i Danmark, hvor statsforvaltningen ligeledes træffer sine afgørelser ud fra noget, som hedder Opholdsbekendtgørelsen.

Og hvis EU-direktivet ikke er blevet indarbejdet korrekt i den nationale lovgivning, ja så er det givetvis en tung proces at få sin ret. For så kan man meget vel risikere, at sagen må hele vejen til EF-domstolen, før de nationale myndigheder vil give sig.

Og det virker helt klart som om, mange medlemslande helt bevidst "spekulerer" i, at dette er en så tung proces, at de fleste borgere vil give op på forhånd.

Hvis I vælger at føre sag imod de tyske myndigheder, så er det nok smartest at gøre det på den måde, at I i første omgang gør, hvad de har bedt jer om. Og så herefter anlægger en erstatningssag med den påstand, at de ikke havde lov til at påføre jer de ekstra udgifter, og at I derfor skal have dem refunderet.

Hvis I insisterer på, at din kone må blive i Tyskland, så risikerer I, at hele processen med at få et opholdskort til hende kan trække ud i årevis. Og så må det vel være bedre at få et opholdskort ved at følge deres åndssvage krav, og så forsøge at få det økonomiske tab dækket ind bagefter.

For at have en erstatsningssag kørende er jo slet ikke den samme form for belastning som at have en sag kørende om hendes ret til i det hele taget at være i landet.

Fundiver, du har ræt i at det nok er bedre at føre en erstatningssag, men alt koster jo i kroner...

For at spørge en gang til: Når vi går på kontoret til statsforvaltningen, feks. en af de aller nærmeste dage, medbringende ansættelsepapir med angivelse af løn, lejekontrakt, vielsesattest og to gyldige pas, er det så det? Og når vi så GÅR fra kontoret, så har hun gyldig ophold? Det er jo så marginalt med dage her, det egentlige visum udløber den 26... at det er nødvendig, ikke mindst for hendes følelse af at er OK og legalt.

Det korte svar er: Ja.

Nu ligger landet sådan, at det ene og alene er EF-Domstolen, der bestemmer og må fortolke EU-retten. Der må de nationale myndigheder ikke trække noget som helst fra, med mindre det enkelte land har taget nogle traktatmæssige forbehold. Tyskland har ikke nogen traktatmæssige forbehold, så de skal bare rette ind til højre og sige Javel.

Kommer det til retssag om dine rettigheder, så ligger det også fast i EU-retten, at så snart talen falder på dine EU-rettigheder, skal den pågældende retsinstans straks afbryde mødet, og sende sagen til videre behandling i EF-Domstolen. Dette gælder faktisk helt ned til byretterne, netop på grund af at det kun er EF-Domstolen der må behandle EU-relaterede sager. Dette har EF-Domstolen tidligere slået fast, og da EF-Domstolen står over nationale retsvæsen, er der ingen vej udenom.

Jeg tror desværre nok, at det i praksis kan tage op til flere år med behandling ved nationale domstole, før en sag havner hos EF-domstolen. Men jeg skal indrømme, at jeg ikke ved noget om de nærmere procedurer.

Andet end at det er den nationale domstol, som skal træffe en beslutning om at spørge EF-domstolen til råds, hvilket de danske domstole f.eks. er meget tilbageholdne med. Og så naturligvis herefter rette sig efter den afgørelse, der var truffet.

I Metocksagen var det f.eks. den irske højesteret, som havde sendt nogle spørgsmål til afklaring hos EF-domstolen. Og det kan vel godt tyde på, at sagen forinden var været behandlet ved 1-2 andre retsinstanser i Irland.

Jeg tror, at det kan være ganske tungt i praksis at få prøvet sin sag ved EF-domstolen, men jeg ved det som sagt ikke.

Kigger man nærmere i Metock-dommen vil man se, at der for parret Metock, som har lagt navn til sagen, gik cirka 12 måneder, fra de fik afslag på deres ansøgning om et opholdskort, til der faldt dom i deres sag ved EF-domstolen.

Så mere tungt er systemet altså trods alt heller ikke. Men stadig. 12 måneder er langt tid at vente på at få sin ret, hvis man kan finde en lettere vej frem. Foruden at man naturligvis kommer til at hænge på sagens omkostninger, hvis man taber den.

Endelig er det nok ikke alle advokater, der vil vente med at få deres honorar, til sagen er afgjort. Så selv hvis man vinder, så kræver det likviditet at føre en retssag.

Sidste nye i sagen er et halmstrå, som vi foreløbig har grebet begærligt. Der har tidligere været en sag i Schleswig, som lignede, og hvor man løste det via en anden tysk ambassade. I den anden sag, var det en iransk pige der var bosiddende i Sverige, men som stod til udvisning. Hun traf så en dansker, bosiddende i Tyskland... de giftede sig, og endte med at rejse til den tyske ambassade i Sverige. Det lille halmstrå, som jeg ikke giver mange chanser, men som trods alt er et lille håb til imorgen formiddag, er den tyske ambassade i Danmark, altså i København. De er nu via fax blevet spurgt om de kan behandle sagen, så vil vi gå dertil med vores papirer for å få Familieinsammenføringsvisum, nye 90 dage. Det vil utvivlsomt rædde æren for tyskerne, de vil føre de har fulgt loven, og for os, vil det blot være en fin tur til den danske hovedstad. Men lad os nu se...det er jo ikke lige efter EU's bogstav, men kan vi få FS og siden et års EU ophold (tyskerne giver ikke ved dørene...), så er vi naturligvis glade.

Jeg fik forresten at vide at i sagen med danskeren og hans kone fra Hviderusland, blev løst således at de var gift inden de kom til tyskland, og desuden havde et fælles barn der var født i DK. De fik EU visum uden dikkedarer... Men hos os var det altså en fejl at jeg allerede boede her og at vi så giftede os i DK. Havde vi boet i DK, giftet os i DK, så var sagen god. Var vi bosat i tyskland og så gift i tyskland (tro om det norske konsulat i Hamburg havde talt med (?), for det er også et tilbud til norske statsborgere...), så havde også sagen vært fin. MEN flyt til tyskland og gift dig i DK med en ikke EU borger og du har problemer!! Hvor du finder det i L158? Ingen stesder, men i den tyske fortolkning, der skal det nok stå et eller andet i en bisetning...

Ork ja, vi har EU men det er en proces, som vil tage mange, mange år endnu. Ikke mindst gælder dette folks indstilling. Hvem blev ikke chokeret i Danmark da man forstod at der altså var en over-dansk-lovgivende instans med indflydelse på hvordan vil lever i DK? Og alligevel er der nogen der vil holde tilbage, og f.eks. have nuttede danske flag på nummerpladerne.....

wesensteen skrev:Ork ja, vi har EU men det er en proces, som vil tage mange, mange år endnu. Ikke mindst gælder dette folks indstilling. Hvem blev ikke chokeret i Danmark da man forstod at der altså var en over-dansk-lovgivende instans med indflydelse på hvordan vil lever i DK? Og alligevel er der nogen der vil holde tilbage, og f.eks. have nuttede danske flag på nummerpladerne.....

Dette er helt sikkert sagen i en nøddeskal. Som jeg skrev i den anden tråd, så har borgernes mentale tilpasning til det at være en del af et større hele slet ikke udviklet sig nær så hurtigt som de politiske aftaler og juraen i EU.

Det er således fuldstændig rigtigt, at det i sommeren 2008 nærmest kom som et chok for mange danskere, at EU kunne blande sig i, hvem der skulle have lov til at bo i Danmark.

En noget grotesk situation kan man mene, eftersom den samlede nettoindvandring til Danmark i 2008 satte ny rekord med cirka 30.000 personer. Og en meget stor del af disse var netop arbejdsimmigranter fra andre EU-lande.

Men alligevel blev mange danskere altså voldsomt chokerede over, at EU også kunne "blande sig i", om en dansker skal have lov til at få sin kinesiske eller tyrkiske ægtefælle med til landet. Og bl.a. blev dette af langt de fleste journalister betegnet som "omgåelse af dansk lovgivning" og hovedvinklen på deres dækning af sagen var, "om det var danske regler eller EU-regler, der galdt i Danmark".

Man fik således nærmest indtryk af, at det 36 år efter vores indmeldelse i EU kom totalt bag på de fleste danske journalister, at vi i den forbindelse havde afgivet suverænitet på temmelig mange områder.

Dette blev ellers meget grundigt debatteret på initiativ af EU-modstanderne i forbindelse med folkeafstemninger i 1972, 1986, 1992, 1993, 1998 og 2000. Men journalisternes hukommelse er åbenbart helt umådelig kort eller også er de fleste af dem bogstavelig talt født i går

Ja, det gælder om at bevare humøret når en føler verden går en imod. Jeg kan hilse og sige at det føltes virkelig som at være i nogle gamle støvede lokaler, da jeg var på udlændingekontoret idag, igen idag. For anden gang. Og for anden gang forgæves, for vi fik jo stadivæk ikke indlevere nogen ansøgning, men fik en lektion i tysk EU ræt...holdt på at kaste op, og skulle virkelig tage mig sammen for ikke at slå i bordet og sige: Så hold dog kæft! Men jeg lod alle tanker om fortiden, for mig selv, men vi skiltes uden at give hånd... For mig er det en provokation bare at skulle køre så langt for at ordne disse ting, og skulle betale for en advokat. Da jeg boede i Odense, erfarte jeg at man gik til politiet i centrum, de var udpeget af udlændingestyrelsen til at klare det papirmæssige. Sådan er det også så vidt jeg ved i Norge. Så når en tysker kommer med sin Cubanske kone til Danmark eller Norge er det altså en anden sag (eller som det bliver sagt tidligere i tråden, han kan også giftes med hende i Tønder uden at det er det mindste problem).

Som jeg har sagt tidligere, jeg får at vide at så og så mange tyskere prøver at omgå loven ved at kæresten kommer ind via turistvisum og så tager de til Tønder, gifter sig, og søge rom FS. Men den går altså ikke. Og hvad så, liksom. Det er jo en anden lov, og jeg har hverken vidst om disse regler, og heller ikke ønsket at omgå disse, og desuden erfarer jeg jo at der heller ikke er nogle sådanne forbehold. Så hvorfor al denne postyr, alt dette papirnusseri. Jo fordi. og fordi. Og blandt andet fordi man jo ikke skal have det altfor godt i forhold til tyskernes egne borgere....

Det er helt rigtigt, som det siges. Jeg skrev ind til STATSFORVALTNINGEN i Aabenraa igår og spurgte om det i praksis var sådan at om jeg kom med dansk lejekontrakt, papirer på arbejde (og tre sidste lønsedler), vores gyldige pas og den danske vielsesattest, så gik vi fra kontoret med vores bevis for at vi var registreret og at min kone så havde lovligt ophold i DK efter EU reglerne. Der blev ringet op. Tænk DE ringede mig op fra statsforvaltningen! ca elleve her i formiddag, og det korte af det lange var at vi også skulle fylde ud et skema på deres hjemmeside og bringe det med, samt hvert vores pasfoto. Vi behøver ingen aftale, bare komme mellem 10 og elleve, feks. torsdag eller fredag og når vi forlader statsforvaltningen er det hele ordnet. Inden seks måneder vil min ægtefælle så få hendes 5 års opholdstilladelse. HELT EFTER BOGEN med andre ord! Og så er det jo sært at de ikke vil gøre det sådan i tyskland. Det kan være der er ting de ikke ved, f.eks. at de skulle belæres af mig at EFTA ikke findes mere, men er afløst at EØS for ca. 7 år siden...! OG altså at Norge har været medlem af dette hele tiden, noget som medfører at borgere fra Norge også er omfattet af EU reglerne. Men det er jo detaljer, som ikke er så vesentlige, når de i Tyskland mener de er så store at de ikke behøver at tage hensyn til EU loven som den er skrevet oprindelig, og må jeg formode, er underskrevet af deres parlamentarikere sådan. Men vil omformulere loven, med noget fnidder der betyder at man i hvert fald i første omgang sender ægtefæller til verdens ende blot for at gå på den tyske ambassade, vente et par måneder og så få et visum, de lige så godt kunne fået i Tyskland! Og så kan det jo nok ikke forbavse nogen at Tyskland heller ikke anerkender Metock dommen! Det må da være skønt at være så stor at man kan tillade sig sådan en arrogance.

Min erfaring sålangt er: Bor man allerede i Tyskland som EU borger, så sørg for at kæresten får et indrejsevisum med henblik på (zum Zweck) til giftemål. Det er en hel del flere formalia end det ville være i DK, men forenkler tingene derefter. Så¨kan det være at I skal forberede jer på at skulle giftes i Tyskland... De kan IKKE lide Tøndermodellen her nede! Men alt skal spørges om på forhånd, det er bedst.

ELLER. Giftes først, i f.eks. DK og så SAMLET rejse til Tyskland, så ordnes det nogenlunde enkelt. Da behøver ÆF ikke andet end et normalt turistvisum udstedt via Danmark. Dette havde min kæreste, nuværende ÆF, men fejlen var altså at vi ikke kom til Tyskladn somet ægtepar, men giftede os mens vi var her. Hårfin, indrømmet, men forskellen er enorm!

Dernest får man FS visum, i påvente af opholdstilladelse efter EU reglerne, som i Tyskland IKKE er 5 år, men 1 år!

Tyskland har IKKE retten på sin side, hverken til at kræve andre visa, at man giftes i Tyskland, rejser til f.eks. den tyske ambassade i Cuba eller kun at give ophold i 1 år. MEN det er så de færreste som vil igeneom den kværn de vil sætte op, en proces der nok vil tage 1½ år eller to. Og hele tiden skal man påregne med selv at lægge ud til advokat og retsager.... Den retsag vil nok komme en dag, men jeg fører den ikke.

Så nu har jeg en plan A og en plan B. "studehandelen", som min advokat håber at sætte i verk, for at jeg skal kunne blive boende i Tyskland med min dejlige Cubanske kone, er at gå på den tyske ambassade i København. og få visum til familiesammenføring. OM dette lykkes, ved jeg i morgen fromiddag ca. klokken 9- Jeg skulle få dette at vide idag, men den øverste ansvarlige på den tyske ambassade i København er ikke på arbejde idag...!

Plan B er dansk lejekontrakt og Statsforvaltningen i Aabenraa på fredag. Det har jeg fortalt vor advokat, så vil han nok fortælle dette til Ausländerbehörde i Schleswig, som jeg synes er noget selvgode når de mener at deres regler og behandling af EU borgere da i alle fald er bedre end den måde de behandles i DK. Det er nemlig ikke korrekt.

Og jeg er atter blevet overbevist om at jo længre syd man kommer i Europa, jo mere fnidder er der. Forsåes som byråkrati.

Når det er sagt, så er det jo naturligvis ikke dermed sagt at udlæninge ikke kan blive dårligt behandlet i Danmark!

Jeg håber på plan A, altså den tyske ambassade i København, for jeg kan lide at bo her i Harrislee, og det e så kort tid siden jeg kom at det er da træls at skulle tilbage så kort tid efter. Men jeg vil under ingen omstændigheder udsætte min kone for ulovligt ophold, og så stile efter en Metock dom i Schleswig, selv om tyskerne uden tvivl fortjener at få dukket nakken i denne sammenhæng. Jeg er ikke i tvivl om at hvis ambassaden kan finde den aller mindste anledning til at hjælpe mig, så vil de gøre det, faktisk. Om ikke andet, så for at slippe at se sig omtalt negativt i danske og tyske medier. Ikke at jeg skal se mig selv som mere vigtig en jeg er.

Men det var ingen tvivl om at Schleswig kontoret syntes det var ille at blive sat under pres fra Solvit i Berlin, indenrigsministeriet, daglige telefoner og e-mails fra mig, og hyppige ditto fra min advokat i Flensburg (Petrowitz, han kan anbefales).

Denne sag går mod en ende, uanset. Plan C var at min kone rejste til Cuba og fik sit nye visum der, men det vil jeg ganske enkelt ikke. Hvis ikke Tyskland ønsker mig mere velkommen, så vil jeg simpelthen ikke bo her. Det har jeg også fortalt min advokat, som har bragt den videre til Schleswig. Heldigvis er jeg jo ikke nødt til at bo her. Men til jer der er danske statsborgere, så skal man overveje tilflytningen til Tyskland meget nøje. Eventuelt ringe hr Petrowitz op, og få hans bedste råd!

Lykkes plan A, den tyske ambassade i København, så går jeg med til det, av bekvemmelgihed og økonomi. går det ikke, er jeg den der er rejst, og det kan jo kun gå for langsomt. Om ikke andet fordi hendes visum udløber på søndag.

Jeg forstår så glimrende både dine planer og overvejelser. Og blot for yderligere at illustrere det latterlige i sagen, så er det jo også sådan, at vælger I at flytte til Danmark, og har din kone først fået et opholdskort her, så kan de tyske myndigheder under ingen omstændigheder kræve, at hun skal have et visum, hvis I senere flytter til Tyskland.

Så "tæller" hendes danske opholdskort i sig selv som et visum, der giver hende ret til at rejse ind i Tyskland. Så når I har fået det danske opholdkort efter højest 6 måneder, så kunne I i princippet møde op på det samme kontor i Tyskland, og så ville de ikke have nogen som helst undskyldninger for at lade være med at udstede et opholdskort. Eller for at bede din kone om at rejse hjem til Cuba, alene for der at få udstedt en anden form for visum end den, hun har i forvejen.

Synd at sagen er gået så meget i hårknude for jer. Men sikkert meget nyttigt og lærerigt for de danskere, som måtte overveje at bosætte sig i Tyskland med ægtefæller fra 3. lande.

Efter råd fra vor advokat, tog vi til København, til den tyske ambassade der, det tager jo lidt tid fra Harrislee, men vi nåede det ca. 45 min. inden lukketid. Undervejs ringede vi advokaten og fik bekræftet at han havde talt med dem samme dag, og de ventede på os. Da vi kom frem fik vi vide at de havde fået fax fra både advokaten, talt med ham og fax fra Ausländerbehörde i Schleswig. Men det var ikke i orden, ikke i første omgang. Man havde ringet fra ambassaden til deres overordnede i Berling (udenrigsministeriet...) men ikke fået talt med den rætte. Det var noget af en overraskelse. Her kom vi og troede at nu var der fundet en løsning, rigtignok ny og speciel. Men dog. Og så skulle det blive tommelen nedad? Hele rejsen på 625km forgæves? Tiden gik og vi sad der i vort fine tøj og med alle vores papirer og mærkede nervøsiteten prikke da vores "sagsbehandler" dukkede op igen og nu var der et smil på hendes læber. Vi blev kaldt hen til det skudsikre glas (den ambassade er godt sikret!) og fik at vide at det ville gå i orden, der var klarsignal fra Berlin...
Det var jo ikke min ambassade havde man sagt, men man lod det passere. Jeg fik indtryk af at det var fordi jeg arbejdede i DK. Men er ikke helt sikker på hvad der virkede.

Uanset: På 15 minutter var det nye visum på 90 dager i passet og vi kunne gå. Nu havde vi så det FS visum, som ellers kun kunne blive udstedt på Cuba.

Et par dage senere var vi på ausländerbehörde for 3. gang. Denne gang med det nye visum og nu var det så at vi troede at denne gang fik vi lov at søge om ophold/FS efter EU reglerne. Tonen var positiv og ganske snart begynte det at dæmre at noget mere skulle ske. og det blev sagt at man ville give ophold/FS for et år. Så blev jeg spurgt om jeg ville at min kone skulle have et stempel i passet eller et stykke papir. Jeg vil have det bedste for min kone, svarte jeg på tysk. Der blev tastet på computeren, scannet bilde og efter lidt mere tid, blev der sagt at nu havde man givet min kone en opholdstilladelse på 5 år! Det var papiret. Der står da vist også i den L158, som altså er EU vejledningen, at opholdstilladelsen ikke skal gives som stempel eller lignende i passet.

Så med andre ord, selv om vejen var lang, om ikke langvarig, den var i allefald en stor belastning og ikke mindst dyr (rejser og advokat), så fik min kone FS efter EU reglerne i Tyskland! Man sagde at det var helt specielt vi fik komme til på den tyske ambassade i København, og det i øvrigt var efter forslag fra dem.

Så HURRA nu er opholdstilladelsen i hus, og vi kan koncentrere os om at være for hinanden. Og jeg kan atter passe mit arbejde...og sove om natten.

Der ER gået nogle dage siden dette gik i orden, en uges tid ca. Men vi syntes lige vi skulle fejre det hele, og tog en tur til Nederland.

Måske har mine bestræbelser ikke været forgæves. Ausländerbehörde i Scleswig har været i kontakt med Kiel flere gange, og en gang rejst der til. Solivt skrev til Indenrigsministeriet i Tyskland. Den tyske ambassade i København var så inde i billedet og derved også det tyske udenrigsministerium. Nu genstår så at betale advokaten 740 euro for hans arbejde. Knapt så dyrt som en t/r Cuba. meen havde man i Schleswig fulgt EU reglerne så skulle dette ikke vært nødvendig.

Mine anbefalinger er fortsat at blive gift først, og SÅ flytte til Tyskland, om det er denne model man vælger. EU regler eller ej! Og så være stædig, og kræve sin ret!

Hej wesensteen

Tillykke