Ægteskabudengrænser.dk

Der har været en del forvirring her på forum om hvorvidt fleksjob er foreneligt med familiesammenføring. Efter den megen debat om emnet, specielt hen over den forgangne påske, har jeg rettet henvendelse til Udlændingeservice for at få en afklaring. Den er nu kommet.

Problemet har tilsyneladende været, at nogle fleksjobbere har fået grønt lys til familiesammenføring, andre har fået blankt nej. Samtidig er fleksjob-ordningen en slags gøgeunge, fordi den er en del af lov om aktiv socialpolitik, og så alligevel ikke.

Inden jeg kommer til selve afklaringen, så er her nogle fakta om fleksjob ordningen:

Fleksjob-ordningen blev en realitet efter, at det kom frem i pressen, at flere og flere havnede i et hul mellem to stole. De var for raske til pension, og samtidig for syge til at varetage et job på ordinære vilkår.

Man lavede en ordning, hvor man kunne tage individuelle hensyn til den enkelte. For at man kan komme ind under ordningen, skal man have en varig nedsat arbejdsevne eller lide af psykiske eller fysiske skavanker. Det er ikke nærmere præciseret, hvad disse skavanker er. Dermed er der givet relativt vide rammer for vurdering.

Ordningen er favorabel for alle parter. Dels kommer personen ud på arbejdsmarkedet igen på en stabil indkomst, dels kan arbejdsgiveren tjene lidt på fleksjobberen, og staten tjener også på det. Der blev fra starten lavet forskellige systemer. Udgangspunktet var altid, at fleksjobberen skulle have løn for 37 timer om ugen efter LO-overenskomst for området, også selv om man arbejdede i færre timer. Hele lønnen skulle udbetales af arbejdsgiveren. Derefter kunne arbejdsgiveren tage på kommunen og få et tilskud på enten 1/3, 1/2 eller 2/3 af den bruttoløn, som han havde betalt til sin fleksjobber. Ordningen med 1/3 er siden fjernet igen.

Nu var disse "lovløse" pludselig reddet, og ordningen har vist sit værd. Fleksjobberen fik teknisk set samme status som en almindelig lønmodtager, skønt hele ordningen blev lagt ind under lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsesindsats (den sidste handler om tilskuddet til arbejdsgiveren). Dermed blev fleksjobberen omfattet af bl.a. ferieloven og - hvis vedkommende meldte sig i fagforening - Lønmodtagernes Garantifond.

En fleksjobber kan godt melde sig i en A-kasse, men det er penge ud af vinduet. I fleksjob-ordningen er nemlig indbygget noget, der hedder Ledighedsydelse. Den er en del af lov om aktiv socialpolitik. Bliver man arbejdsløs som fleksjobber, får man således Ledighedsydelse, et beløb som er på 91% af højeste dagpengesats.

Udover dette, kan man tilmelde sig noget, der hedder Fleksydelse, hvis man har lyst til det. Det er fleksjobbernes udgave af efterlønsbidrag, og ordningen er lavet således at der kan konverteres begge veje. Det har jo den fordel, at man ikke mister sin "ancinnitet", hvis man ryger på fleksjob, eller man forlader ordningen.

Fleksjob kan man i princippet være i hele sit aktive arbejdsliv. En gang om året bliver man dog vurderet af en kommunal jobkonsulent. Føler man selv, at man er rask nok, kan man altid forlade ordningen. Mener jobkonsulenten det, skal det aftales på et fælles møde mellem arbejdsgiver, jobkonsulent og fleksjobber.

Afklaringen lyder således (forudsat alle øvrige krav også er opfyldt):

Du kan som fleksjobber i arbejde få familiesammenføring. Har du været på kontanthjælp i tiden op til visiteringen til fleksjob-ordningen, må du dog vente til fleksjobbet har varet 12 måneder. (Kilde: souschef Caroline Henault, ægtefællekontoret, Udlændingeservice)

Er du på Ledighedsydelse, er det ikke muligt at søge familiesammenføring, da det er en social ydelse. Dog er afholdelse af ferie på Ledighedsydelse ikke en social ydelse. (Kilde: Souschef Caroline Henault, Ægtefællekontoret, Udlændingeservice)

Er du på Fleksydelse med det formål at udtræde af arbejdsmarkedet, kan du få familiesammenføring. (Kilde: Souschef Caroline Henault, Ægtefællekontoret, Udlændingeservice)

Som fleksjobber kan du ikke søge familiesammenføring efter EU-reglerne, idet tilskuddet til arbejdsgiveren skal udbetales af fleksjobberens hjemkommune. Og fleksjob er en ren dansk ordning. (Kilde: Herning Kommunes Jobcenter)

Du kan som fleksjobber godt flytte mellem danske kommuner og fortsætte i ordningen. Du skal dog klare det af med den nye kommune først. (Kilde: Herning Kommunes Jobcenter)

Såfremt nogle har fået forkerte afgørelser på FS i forhold til ovenstående, skal I være velkomne til at rette henvendelse direkte til Caroline Henault i Ægtefællekontoret med henblik på at få sagerne taget op igen. Print gerne artiklen ud og send med.

Jeg har læst det godt og grundig igennem.. Nu tvivler jeg ikk mere og har endlig fået den rigtige og sikker svar fra Kim.. Jeg siger mange tak igen og forsætter med en glad dag

Kære Kim, tak for dine fine ord. Det er vist også det jeg mere eller mindre er kommet frem til. Dog et spørgsmål der slog benet væk under
mig. Jeg mener godt at man kan benyte EU reglerne for familie sammenføring da det handler om arbejdsmarkedets frie bevægelighed.
EKS. man fremlejer sin lejlighed og flytter til malmø. tager på arbejde i danmark hver dag og passer sit flexjob. Hermed mener jeg man har benyttet retten til fammilesamenføring efter EU modellen da man i princippet er underlagt den regel at man har ret til at få sin ægtefælle til landet hvori man bor. Iøvrigt mener jeg det er en sag for menneskerettigheden da man jo kan riskikerer aldrig at få sin kone til landet, jeg er selv en der lige har mistet sit job fra første Maj. har altid arbejdet og passet mit. Det er simplethen ikke rimeligt da jeg har sagt jeg tager alt job, men der er ikke noget flexjob til mig. I realiteten betyder det jo jeg aldrig har en chance

Med venlig hilsen FLemming

Hej Flemming,

Når du ikke kan bruge EU-reglerne som fleksjobber, er det fordi tilskuddet til arbejdsgiveren skal udbetales af din bopælskommune. Og da det er en ren dansk ordning, kan eksempelvis Flensburg Kommune eller Malmö Kommune ikke udbetale tilskuddet, hvis du slår dig ned der. Også selv om det kun drejer sig om 10 uger.

Den eneste mulighed du har for at gøre brug af EU-reglerne er, at du forlader fleksjob-ordningen og bliver almindelig lønmodtager uden tilskudsordninger. Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort, for der er jo en årsag til at man bliver visiteret til ordningen.

man kan godt bo i sverige og have fleksjob i danmark man må bare ikke miste sit fleksjob mens man bor i sverige fordi så har man ingen indtægt og kan ikke få et nyt fleksjob hilsen hanne

hanne,

OK, bare ikke det jeg har fået oplyst.

Mulighed for grænsearbejde
Som en følge af artikel 7, stk. 2, i EF Forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for det Europæiske Fællesskab, er der mulighed for at bo i eksempelvis Sverige og samtidig være ansat i et fleksjob i København.

Dette kræver dog, at fleksjobbet var bevilget, mens man boede i en dansk kommune. I dette tilfælde vil det være Københavns Kommune, der skal bevilge fleksjobbet. Hvis man ikke bor i Danmark, kan man kun få ledighedsydelse, hvis opholdslandet har en tilsvarende ydelse.

Kommunen har for nyligt ændret forklaring, men fastholder at fleksjob er en dansk opfindelse, som man ikke finder noget andet sted i verden. Følgelig har ingen andre lande Ledighedsydelse, som vi kender det. I forbindelse med ændringen, henviser de ikke til 1612/68, men til en nylig dom hos en dansk retsinstans, der betyder, at en fleksjobber godt kan flytte til Malmö og beholde sin status som fleksjobber ved fastholdelse af arbejde i Danmark. Mister man sit job, kan man ikke få Ledighedsydelse fra Danmark. Man må i stedet forlade sig på det bistandssystem, som findes i Sverige. Om dommen har opsættende virkning ved den dansk-tyske grænse også, skal jeg ikke kunne sige. Det kender jeg ikke sagens detaljer nok til at kunne udtale mig om.

Jeg har læst disse indlæg nogle gange nu og er ret forvirret. Kan man bruge Eu-reglerne og få fam.sf. hvis man bor i Sverige og har flexjob i Danmark??

Jeg har lejlighed i Sverige fra 1 juni hvis jeg siger ja til den mandag aften!!!!!

Hilsen Lars

Idet LBH også har spurgt mig i en PM, er spørgsmålet besvaret privat.

Jeg vil gerne tilføje til dette Emne at det er vigtigt at kontakte ydelseskontoret i den kommune som betaler løn tilskuddet til den virksomhed man er ansat i.

Grunden til dette er at ikke alle kommuner kender reglerne for fri bevæglighed og derfor bare stopper udbetalingen med en venlig hilsen om at medarbejderen er udvandret! Dette er sket for mig.

Så husk at tage kontakt til dem!

Nu sidder jeg lidt og tænker hvor sikre min kone og jeg er i Danmark. Jeg er i flexjob og ved godt at jeg ikke kan modtage Ledighedsydelse hvis jeg skulle blive ledig. (Det vil jo ødelægge min familiesammenføring/EU regl.)

Men hvad hvis vi flexjobbere bliver langtidssygemeldte? Er alt så okay?

Hvad hvis den langtidssygemelding gør at vi bliver fyret? Så er man jo stadig sygemeldt? (Er der så sygedagpenge eller er vi tilbage ved ledighedsydelsen??)

Håber der er nogen der kender svaret.

Så længe sygedagpengene udbetales af din arbejdsgiver, er der ingen problemer for dig. Problemet opstår i det sekund, hvor du modtager pengene direkte fra kommunen.

Hvis du er syg så længe, at arbejdsgiveren til sidst giver dig en fyreseddel, kommer du på ledighedsydelse. Har du en opsparing af en eller anden art, skal du dog bruge den først. Så længe du lever af en eventuel opsparing, er familiesammenføringen ikke i fare.

Ja, det er vigtigt at tage kontakt til ydelseskontoret/jobcentret inden man udvandrer. De skal vide at man flytter, og at flytningen kun er for en kort bemærkning. Husk her på, at myndighederne ikke har ret til at spørge ind til årsagen til flytningen, da det ifølge EU-retten kaldes en krænkelse af den fri bevægelighed.

Hej Kim.

Det lyder ganske fornuftigt.

Så det er altså ikke sygedagpenge man får hvis man bliver fyret pga. langtidssygemelding?

Det jeg tænker er at man jo sådan set ikke ikke er ledig men syg!