Start også med at læse, hvad de danske myndigheder selv skriver. Både om FS efter de danske regler og om opholdskort via EU-reglerne for danske statsborgere:
www.nyidanmark.dk
Og selv om det også står i de to tråde, Kim har linket til, så lad mig bare èn gang for alle mane det i jorden:
For at benytte EU-reglerne skal du ikke
arbejde men
bo i et andet EU-/EØS-land end Danmark. Det er dog rigtigt, at Danmark indtil oktober 2008 krævede, at du
også skulle have arbejdet i det land, hvor du var bosat.
Dette var imidlertid et krav, som Danmark havde opfundet ud af den blå luft. Og i oktober 2008 frafaldt den danske regering kravet, fordi regeringens jurister advarede om, at en sag imod Danmark for traktatbrud i modsat fald ville være en overhængende risiko.
Dette skete efter EF-domstolens kendelse i Metocksagen, som gav anledning til megen politisk uro i Danmark og megen omtale i de danske medier i sommeren og efteråret 2008.