Ægteskabudengrænser.dk

Hej alle

Min tyrkiske mand og jeg, har snart været "sammen" i 8 år og har været gift i 1 år. Vi har jo desværre boet adskilt pga. alle de forskellige regler!! Vi har tænkt at søge om familiesammenføring i oktober, hvor jeg bliver 24. Jeg er nu begyndt at tænke, om det egentlig ville være bedre, hvis han kom herop på et visum, hvorefter vi så søgte om familiesammenføring herfra, for så kan han jo blive her, imens Udlændinge Service træffer en afgørelse. Men er der egentlig nogle fordele eller ulemper ved at søge herfra frem for i Tyrkiet? Er der nogen, der ved noget om det eller har nogle erfaringer inden for dette område? F.eks er sagsbehandlingstiden kortere? Eller er der større sandsynlighed for et negativt udfald? Ja, spørgsmålene er mange...Min største bekymring i øjeblikket er, om Udlændinge Service kan sige, at de ikke vil modtage vores ansøgning her i Danmark, når min mand er her på et visum og give os den besked, at han skal søge hjemme i Tyrkiet.

Hej Louise

Allerførst velkommen til ÆUG´s forum - kan jo se, at det er dit første indlæg

I kan sagtens søge om familiesammenføring (FS), medens din mand er i Danmark på turistvisum, og så får han ganske rigtigt lov til at blive her på "processuelt ophold", indtil sagen er færdigbehandlet.

Men umiddelbart er der ingen særlig fordel ved at gøre det, da det p.t. tager op imod ½ år at få et turistvisum fra Tyrkiet. Hvis I vil søge efter de nationale danske regler, så er den bedste løsning derfor, at din mand søger om FS på den danske ambassade i Tyrkiet. Og det kan han gøre, lige så snart i begge to er fyldt 23½.

Det eneste, som du bør overveje, det er om I hellere vil bruge EU-reglerne i stedet for de nationale danske regler.

Fordelen ved at bruge EU-reglerne er, at I slipper for 24-års reglen, tilknytningskravet, boligkravet, bankgarantien og for at skulle have hans opholdstilladelse fornyet hvert 2. år. Din mand er også bedre stillet m.h.t. at blive i Danmark, hvis du dør eller I bliver skilt, hvis I har søgt efter EU-reglerne, og der går kun 5 år i stedet for 7, før han kan få permanent opholdstilladelse.

De danske regler for familiesammenføring er således blevet strammet så meget, at man som f.eks. tyrkisk statsborger på næsten alle punkter er bedre stillet, hvis man er gift med en franskmand, som bor i Danmark, end hvis man er gift med en dansker, som bor i Danmark.

Og derfor kan det være god idé at sikre, at man som dansker opnår de samme rettigheder i Danmark som en franskmand. Og det gør man, hvis man forinden har bosat sig mindst 10 uger i et andet EU-/EØS-land end Danmark. F.eks. i Sverige eller Tyskland.

Ulempen ved at bruge EU-reglerne er, at din mand så ikke kommer under Integrationsloven. Og det betyder, at han ikke kan få tilbud om løntilskudsjob, og desuden kan han kun modtage SU, hvis du selv er aktiv på det danske arbejdsmarked. Så er det planen, at I begge to skal læse i Danmark på èn gang, så skal I nok vælge de nationale danske regler.

Den anden ulempe ved at bruge EU-reglerne er, at det naturligvis medfører en del besvær, idet du er nødt til at starte med at bosætte dig mindst 10 uger i et andet EU-/EØS-land end Danmark.

Til gengæld kan din mand så komme væsentligt hurtigere op og bo sammen med dig, idet myndighederne i det andet EU-/EØS-land skal udstede et visum til ham "uden unødigt ophold", hvilket i praksis vil sige inden for nogle få uger.

Så der er både fordele og ulemper ved at anvende begge regelsæt, og du bør derfor sætte dig ind i reglerne og overveje situationen nøje, før du træffer en beslutning.

Bemærk at det siden oktober 2008 kun har været et krav, at du skal have boet i et andet EU-/EØS-land som en EU-borger, der har udnyttet retten til fri bevægelighed.

Tidligere krævede Danmark i strid med reglerne, at du skulle have boet i det andet EU-/EØS-land som arbejdstager, selvstændig eller pensionist. Men nu kan du også vælge at bo i det andet EU-/EØS-land som studerende eller person med tilstrækkelige midler.

For at være studerende skal du læse på en godkendt uddannelsesinstitution i det EU-/EØS-land, hvor du har bosat dig. Og for at være arbejdstager, så skal du arbejde i det EU-EØS-land, hvor du har bosat dig.

Men hvis du læser eller arbejder i Danmark, så er du at betragte som "person med tilstrækkelige midler", og skal så bare have indkomst nok til, at du kan forsørge både dig selv og din ægtefælle i det pågældende land.

Anvendelse af EU-reglerne er derfor alt andet lige mest attraktivt for folk, som arbejder eller læser i enten Hovedstadsområdet eller Sønderjylland, så de uden det helt store besvær kan pendle til deres job eller studie fra en bopæl i Sverige eller Tyskland gennem en periode på mindst 10 uger, som er det vejledende minimumskrav for at opnå status som EU-borger.

Og desuden er det naturligvis mest attraktivt for dem, som kan finde en løsning, så de kan vende tilbage til den samme bolig i Danmark, de forlod. Eller som måske alligevel havde planlagt at finde sig et andet sted at bo.

Ser lige, at du bor i Aalborg. Ganske vist er det principielt set muligt at pendle fra Göteborg til Aalborg via Færgen til Frederikshavn, men det er jo godt nok noget af en tur.

Så hvis du ønsker at bruge EU-reglerne, så er det nok for dig smartere, at du gør det ved at finde dig et sommerjob i et andet EU-land, f.eks. i turistindustrien.

Dette er så igen mest attraktivt, hvis du er studerende, så du måske kan gøre det, medens du har sommerferie fra dine studier. Arbejder du derimod i Aalborg, og vil du gerne beholde dette job, så trækker det nok i retning af, at I bør bruge de nationale danske regler.

Mange tak for velkomsten Jeg har jo været medlem et stykke tid, men har bare flugt med i andres indlæg
Vi har nu også tænkt os at gøre brug af de danske nationale regler - jeg ser lidt flere fordele dér for os, så EU-reglerne er mere som en sidste løsning, hvis det andet ikke virker. Jeg er nemlig ikke interesseret i at skulle flytte til et andet EU-land, selv om det bare er en kortere periode.
Mht. visum til min mand er jeg godt klar over, at der kan være lang ventetid, men det bekymrer mig ikke så meget. De tidligere gange har vi været meget heldige; i oktober sidste år ventede vi kun 1 uge, før vi fik svar (selv om jeg har kunnet læse her, at MANGE, der søgte både tidligere end os og samtidig måtte vente helt til januar/februar) - En medarbejder fra ambassaden i Ankara ringede endda personligt til mig og gav mig beskeden om visummet, så jeg tvivler på, at det vil give de helt store problemer for os, hvis vi allerede søger i juni (op til jul er jo den travleste tid) - og hvis vi kommer til at vente et par måneder på visum, så gør det ikke så meget, for vi kan ikke søge om familiesammenføring alligevel før jeg får afsluttet min uddannelse som folkeskolelærer til sommer, og jeg finder et job.
Jeg tænker bare, at vi klart ville kunne få mere tid sammen og påbegynde vores liv, hvis vi søgte herfra, så hvis ventetiden på visum er det største problem, så virker det umiddelbart som en smart løsning

Louise, har din ægtefælle nogenside været i Danmark før? Den del er også vigtigt at få med i din beregning. Ellers så læs det jeg har skrevet om tilknytningskravet og hvordan den skal forstås i tråden om mødet med US under fanebladet "EU klagesag".

Min mand har været i Danmark 4 gange tidligere, hvor han de sidste 4 år har været her 1 gang årligt i 3 måneder hver gang.

Hejsa Kim.
En lille detalje til dit indlæg.....Louise skriver at de andre gange de har sögt visum har de ikk ventet længe paa det, saa man maa gaa ud fra at hendes parner har været i dk . Ha ha, men kender det selv at man ikk altid lige faar læst det hele igennem, har selv lavet det i andre indlæg

Ok, så burde I i hvert fald ikke komme i karambolage med tilknytningskravet ifm. ansøgning fra Tyrkiet. Vægtskålen burde falde ud til jeres fordel.

Det kan udmærket have en positiv indflydelse på sagsbehandlingstiden for et visum, at din mand ikke er 1. gangsbesøgende, og tidligere har overholdt betingelserne for et visum.

Så søg I da bare om visum til ham og herefter FS i Danmark, hvis I helst vil gøre det på den måde. Det er i hvert fald muligt at gøre sådan, og der er ingen særlige problemer i det.

Andet end at din mand bliver tvunget til at gå arbejdsløs i Danmark, medens I venter på sagsbehandlingen, for han må ikke arbejde, så længe han kun er på "processuelt ophold".