Side 1 af 1
Råd søges vedr. familiesammenføring
: 20.03.2009 11:37:59
af fynbo
jes søger oplysninger vedr. familiesammeførig, til min kommende hustru fra filippinerne hun har et barn på 1 år og er. pt. gravid i 3 mnd. (med mig), jeg skal til tilbage til filippinerne for at giftes med hende her fra maj til juli, lige nu er jeg igang med at anskafe de nødvendige papirer, og få dem oversat samt legaliseret
Da jeg har besluttet at søge familiesammenføring efter EU-metoden, søger jeg oplysninger evt. links
spørgsmål:
* skal jeg søge om FS fra Sverige eller skal hun søge om visa fra filippinerne på den Svensk ambasade for så derefter når hun først er kommet til Sverige så at søge om FS efter at vi er blevet gift
* hvilken betydning har det at hun har et barn fra tidligere.
vanskeliggør det FS og kan hun få sit barn med
* kan det hindre FS at jeg er førtidspensionist
på forhånd tak....
links ønskes
Re: Råd søges vedr. familiesammenføring
: 20.03.2009 13:16:11
af skaanebo
fynbo skrev:
* skal jeg søge om FS fra Sverige eller skal hun søge om visa fra filippinerne på den Svensk ambasade for så derefter når hun først er kommet til Sverige så at søge om FS efter at vi er blevet gift
* hvilken betydning har det at hun har et barn fra tidligere.
vanskeliggør det FS og kan hun få sit barn med
* kan det hindre FS at jeg er førtidspensionist
1 - Der er to måder at søge om familiesammenføring til Sverige på - gennem EU-regler eller nationale svenske regler. I kan frit vælge, hvilken metode I vil gøre brug af. Ved brug af de nationale svenske regler, skal ansøgningen indgives i hjemlandet, og sagsbehandlingen tager normalt ca. 6 måneder. Der stilles ingen krav overhovedet, ud over at jeres forhold skal bygge på ægte kærlighed. Ved brug af EU-reglerne kan ansøgningen derimod indgives, mens din ægtefælle opholder sig i Sverige på visum eller i hjemlandet. Her stilles der krav om, at du skal kunne forsørge din familie, hvilket i praksis betyder, at du skal have mindst 6000 SEK til overs, når alle faste udgifter er betalt pr. måned. Sagsbehandlingen er normalt ca. 3 måneder.
2 - hun kan naturligvis få sit barn med til Sverige. Ved brug af EU-reglerne er det et retskrav, at man kan medbringe sine familiemedlemmer under forudsætning af, at du som EU-borger er i stand til at forsørge din familie. Dvs. du skal have et større beløb til din rådighed end 6000 SEK som kræves for to voksne - formentlig ca. 8000 SEK. Ved brug af de nationale svenske regler kræves, at barnet har været en del af din ægtefælles husstand i hjemlandet og er både følelsesmæssigt og økonomisk nært knyttet til din ægtefælle. Der er igen ingen krav til jeres økonomi ved brug af de nationale regler.
3 - Ja, førtidspension kan være en forhindring for brug af EU-retten, hvis du ikke har tilstrækkeligt med økonomiske midler til at forsørge din familie. I øvrigt er jeg heller ikke klar over, om du kan tage din førtidspension fra Danmark med til Sverige. Det bør du i hvert fald undersøge. Ved brug af de nationale svenske regler er din økonomiske situation uinteressant, og du kan evt. søge om svensk førtidspension hos Försäkringskassan i stedet, hvis du ikke kan medtage din danske til Sverige.
: 20.03.2009 15:07:26
af fynbo
Har spurgt kommunen om jeg var istand til at opretholde min førtidspension, hvis jeg flyttede til Sverige, det bekræftede de at jeg kunne.

: 20.03.2009 17:10:51
af skaanebo
Ja, jeg kan se reglerne for førtidspension også er ganske godt beskrevet her
http://www.social.dk/ministeriets_omraa ... ndtagelser fra kravet om fast bopæl i Danmark
Og at du for at kunne medtage din danske førtidspension til udlandet skal have boet mindst 10 år i Danmark efter det fyldte 15. år.
Hvis du opfylder det krav, kan du altså medtage din førtidspension til Sverige. Så er spørgsmålet hvor meget, du får udbetalt om måneden efter skat, og om det er mest fordelagtigt for jer at gøre brug af det ene eller det andet regelsæt i Sverige, se også
http://www.aegteskabudengraenser.dk/upl ... ningen.pdf
: 20.03.2009 19:21:50
af fundiver199
Ja med 2 børn inde i billedet er det spørgsmålet, om en dansk førtidspension er nok til at opfylde forsørgelseskravet i henholdsvis Sverige og Danmark. Det bør Fynbo i hvert fald sætte sig ned og regne på, inden han beslutter sig til, hvilket regelsæt han vil søge under.
Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at konens eventuelle indkomst fra et job i enten Sverige eller Danmark ikke tæller med i opgørelsen af forsørgelseskravet.
Rækker en dansk førtidspension ikke til at opfylde forsørgelseskravet i hverken Sverige og Danmark, så kan fynbo og hans kæreste derfor blive nødt til at søge efter de nationale svenske regler, idet jeg går ud fra, at nationale danske regler er udelukket p.g.a. kærestens alder eller andre forhold. Og så må de i øvrigt blive boende i Sverige, til konen bliver svensk statsborger.
Hvis vi hypotetisk antager, at fynbo kan opfylde forsørgelseskravet i Danmark men ikke i Sverige, så kan parret muligvis slippe igennem ved at lave en "flik-flak" manøvre.
D.v.s. ved at Fynbo flytter til Sverige, hvorefter kæresten (konen) kommer på besøg på turistvisum, og naturligvis medbringende sit barn eller sine 2 børn, hvis hun allerede har født.
Herefter skal parret så nå at flytte til Danmark, inden konens og børnenes visum udløber, da de jo altså ikke vil kunne få udstedt opholdskort i Sverige p.g.a. det svenske forsørgelseskrav.
Jeg vil dog anse det for meget usikkert, hvad Udlændingeservice reaktion vil være på et sådant forløb. Så indtil vi evt. har hørt om par, der er sluppet igennem på den måde, ville jeg nødig selv forsøge mig med en sådan manøvre.
Man er absolut på den mest sikre side, hvis man også opfylder forsørgelseskravet i det EU-/EØS-land, som man midlertidigt har bosat sig i. Således at man har fået eller kunne have fået et opholdskort til sine familiemedlemmer i det pågældende land.
Opfylder Fynbo forsørgelseskravet i Danmark men ikke i Sverige, vil det derfor efter min mening være en bedre løsning at vælge at bosætte sig i et andet EU-/EØS-land, hvor han p.g.a. lavere leveomkostninger og lavere sociale ydelser rent faktisk opfylder forsørgelseskravet.
Måske kan en dansk førtidspension f.eks. række til at opfylde forsørgelseskravet for 2 voksne og 2 børn i Grækenland, Portugal eller et land i Østeuropa. Og så er det helt klart en bedre idè, at de bosætter sig der, og rent faktisk får udstedt opholdskort til konen og de to børn.
Jeg skal understrege, at ingen nok rigtigt ved, hvordan Udlændingeservice vil se på sager som denne, så jeg sidder og gætter mig frem her, ligesom alle andre.
: 21.03.2009 10:47:12
af fynbo
tak til Skaanebo og Funddiver for jeres svar
ok jeg bliver nok nødt til at oplyse mig mere tydligere, jeg har en kæreste fra philippinerne som er 28 år har et barn på 1 år og venter sig med vores barn i 2 måned jeg selv er 50 år, så i dette ttilfælde vil jeg nok ende i den langsomme pulje, jeg skal her til Maj måned til philippinerne i 7 uger for at blive gift med hende.
så jeres svar åbner nye spørgsmål:
* hvor kan jeg finde oplysninger om de Svenske forsørgerskrav vedr, FS i forbindelse med EU-metoden
* som jeg kan forstå så er der ingen forsørgerkrav, hvis jeg søger FS på den Svenske måde
* hvis jeg stiller depositum på ca dkk 56.500,- og vælger at blive FS i Danmark er der så nogle forsørgerkrav
* skal der stilles nogle depositum for at få visa til Danmark til sin ægtefælle
* kan det lade sig gøre at, få FS i to tempi, d.v.s. at vente til hun har født og lade familien på philippinerne passe børnene og søge om FS til hende, og når vi så er etableret og hun har fået arbejde, så derefter at søge om FS til børnene bagefter da vi så vil stå bedre økonomisk stillet.
* i tilfælde af at hun under besøg her i Danmark fødte vores barn, ville dette barn så blive Dansk statsborger, og ville hendes muligheder for at få FS så blive bedre
Fynbo
ps. Skaanobo og fundiver199 jeg tror at der er mange der er taknemmelige for jeres indsats her på dette forum.
: 21.03.2009 11:36:33
af Kim P. Nyberg
Fynbo,
* Du kan finde svar på
www.migrationsverket.se
* Det er korrekt, at der ikke stilles økonomiske krav, hvis du søger efter de nationale svenske regler.
* Ja, der er forsørgelseskrav for at kunne opnå dansk FS. Men der er ingen faste beløbsgrænser. Du skal skrive under på, at du påtager dig ansvaret for at brødføde din lille familie.
* Nej, der skal ikke stilles garanti for visum, når I er gift.
* Hvis du lader hende blive derude, mens I søger om FS, risikerere I, at få afslag pga. tilknytningskravet. Jeg ville, hvis det var mig, få den lille familie herop på visum først, og så, når hun har stiftet bekendtskab med vores lille land og svigermekanikken, søge FS.
* Hvis I på tidspunktet for fødslen er blevet gift, får barnet automatisk dansk statsborgerskab. Er I ikke gift på fødselstidspunktet, får barnet moderens statsborgerskab.
: 21.03.2009 12:45:17
af skaanebo
fynbo skrev:
* hvor kan jeg finde oplysninger om de Svenske forsørgerskrav vedr, FS i forbindelse med EU-metoden
Du kan gøre en prøveberegning af jeres økonomiske forhold her (selv om du nok ikke kender fx husleje, når du endnu ikke bor i Sverige, men så må du jo forsøge med et kvalificeret gæt - en treværelses leje-lejlighed i Malmö koster typisk 6000 SEK om måneden)
http://app.socialstyrelsen.se/sacalc/DefaultJS.aspx - hvis resultatet ender med minus, vil I ikke kunne regnes for selvforsørgende i Sverige og vil dermed ikke kunne gøre brug af EU-reglerne. Husk at alle indkomster skal være beløbet efter skat!
fynbo skrev:
* som jeg kan forstå så er der ingen forsørgerkrav, hvis jeg søger FS på den Svenske måde
Det er korrekt - her vil man alene se på, om jeres forhold bygger på ægte kærlighed og ikke er proforma eller tvangsægteskab
fynbo skrev:
* kan det lade sig gøre at, få FS i to tempi, d.v.s. at vente til hun har født og lade familien på philippinerne passe børnene og søge om FS til hende, og når vi så er etableret og hun har fået arbejde, så derefter at søge om FS til børnene bagefter da vi så vil stå bedre økonomisk stillet.
Det vil kunne lade sig gøre, hvis I søger om familiesammenføring efter Sveriges nationale regler - her skal man så blot sørge for at børnenes ansøgning indgives inden for højst 12 måneder efter, at moren er flyttet til Sverige, for at børnen kan påberåbe sig at være nært følelsesmæssigt og økonomisk knyttet til moren. Og hvis jeres kommende barn fødes med dansk statsborgerskab, fordi I er gift, skal det barn naturligvis ikke søge om nogen opholdstilladelse, da danskere som bekendt uden videre kan bosætte sig i Sverige.
: 21.03.2009 19:07:14
af fundiver199
Med jeres respektive alder har I jo hverken problemer med 24-års regel eller tilknytningskrav. Så hvis du i øvrigt råder over en bolig, som lever op til de danske krav, og hvis du kan stille en bankgaranti på 58.500 DKK, så kan I for så vidt bare søge om FS via de nationale danske regler.
Det er så rigtigt, at I i den situation vil havne i den "langsomme" bunke med 7 måneders sagsbehandlingstid. Og i den tid må din kæreste enten blive på Filippinerne, eller hun kan være her i Danmark på "processuelt ophold", d.v.s. uden rettigheder af nogen art.
Føder hun f.eks. jeres barn her, medens hun er på "processuelt ophold", får I en stor regning fra det danske sygehusvæsen. Så måske er det i virkeligheden mere hensigtsmæssigt, at du tager til Filippinerne og er sammen med hende der i tiden før og efter fødslen. En fødsel på et filippinsk privathospital koster cirka 2.500 DKK kan jeg fortælle af erfaring, så det er da til at have med at gøre.
Har du egentlig i det hele taget undersøgt, om du kan tage din danske førtidspension med dig til Filippinerne, og i givet fald i hvor lang tid af gangen? For egentlig var det da ærlig talt en ret oplagt mulighed, at I bosatte jer på Filippinerne, når du alligevel er pensionist og derfor ikke afhængig af, hvor en arbejdsplads geografisk er placeret. Din førtidspension vil række meget længere til at forsørge hele familien på Filippinerne end den vil i Danmark eller Sverige.
I kan sagtens søge FS i flere tempi, altså først din kone og jeres kommende barn og herefter hendes barn fra et tidligere forhold. Det krav, som Skaanebo omtaler, at barnet skal være en del af din kones "husholdning", stilles kun efter de nationale svenske regler, ikke efter hverken danske regler eller EU-regler.
Men søger I efter EU-regler, så er det stadig kun dinindkomst, som afgør, om I opfylder forsørgelseskravet, ikke din kones. Så det er kun i forhold til jeres faktiske økonomi, at I kan opnå en fordel ved at dele det op, ikke i forhold til reglerne.
Og selv den fordel er nok ret begrænset, så længe din kone ikke arbejder, da det jo i så fald ikke er strengt nødvendigt at sætte hendes p.t. 1-årige barn i institution, hvis der er en høj egenbetaling for dette. Og man i øvrigt i Danmark får udbetalt børnecheck på cirka 1.000 DKK om måneden for hvert barn, der er i husstanden.
Uanset hvordan I søger om familiesammenføring er det derfor svært at se nogen særlig fordel ved at gøre det i to tempi. Og børnecheck tæller nauturligvis også med ved opgørelsen af, om forsørgelseskravet er opfyldt, så måske kan det i virkeligheden være næsten hip som hap, om man har et barn mere eller mindre.