Så er tiden endelig kommet til at jeg drager til Bolivia for at indgå ægteskab med mit livs udkårne.. HURRA, jeg glæder mig for vildt. Og vi har fået turist visum til hende, så hun kan komme med tilbage. Det var nu ikke noget problem, da hun har været her et par gange før
Men nu vil vi selvfølgelig søge familiesammenføring og der er nogen ting jeg er lidt usikker på i forbindelse med ansøgningen, og jeg håber der er nogen derude der kan komme med kvalificeret input..
Såvidt jeg kan se opfylder vi alle krav til FS.. Jeg er født dansk og over 28, sidder i ejerbolig og har en ret fin indkomst og hun er 28. Det eneste problem jeg kan se er at US nok vil få mistanke om proforma da vores alderforskel er 14 år, men jeg vil naturligvis gøre mit yderste for at dokumentere vores forhold (vi har heldigvis masser af udskrifter fra tlf og mails og skype udskrifter osv). Så her kommer der et par spørgsmål fra hoften.
1. Jeg har et særbarn, som jeg har forældremyndighed over (delt) og fast samkvem med, men jeg er i tvivl om jeg i skemaet skal bede US om at se bort fra dette, da jeg naturligvis er bange for at det vil forlænge sagsbehandlingen unødigt. Omvendt ville det naturligvis også være rart ikke at skulle stille en bankgaranti.
2. Da vores vielsesattest er fra Bolivia får vi den legaliseret af Bolivias udenrigsministerium og den Danske Ambassade. US kræver dog en autoriseret oversættelse. Er der nogen der ved hvad der menes med dette? Kan man bare finde en tilfældig autoriseret oversætter, eller SKAL den oversættes ved en bestemt instans her i DK (som fex Udenrigsministeriet)
3. Nogen der har nogen gode ideér til hvad hun kan foretage sig, medens vi venter på ophold? Hun vil gerne igang med at lære Dansk og jeg ved at Indre Mission har noget undervisning. Jeg kender dog ikke til kvaliteten af denne..
4. Ellers nogen faldgruber, som nogen kan spotte?
MVH