hjælp!

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

LejlaD
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24.01.2009 20:02:11

hjælp!

Indlæg af LejlaD » 24.01.2009 20:13:40

Hej jeg vil spørge angående familiesammenføring med eu regler. Jeg er 24år gammel og det er min mand også.Vi har en datter på 2 år.Jeg vil prøve at søge gennem eu regler, da jeg ikke opfylder alle krav til det nationale fammiliesammenføring. Jeg er på SU og er lige begyndt på tandklinikaasistent uddannelse.Kan det lade sig gøre at jeg flytter til tyskland og går stadig i skole i Danmark,og bliver boende i 70 dage i tyskland derefter søger familiesammenføring gennem eu regler?Har jeg brug for at opfylde flere krav? Håber jeg kan få et svar. Tak på forhånd

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 24.01.2009 20:22:11

Ja, det kan du sagtens gøre. Men husk at din mand jo skal bo i Tyskland sammen med dig, så han skal enten være i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Tyskland sammen med dig.

LejlaD
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24.01.2009 20:02:11

Indlæg af LejlaD » 24.01.2009 20:52:43

tak for svar. Kan han så komme på schengen visum og derfter at vi flytter til tyskand, og kan jeg beholde min nuværende lejlighed i Danmark?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 24.01.2009 21:27:07

Umiddelbart vil det nok være lettere, hvis du først flytter til Tyskland, og dernæst søger din mand visum til Tyskland, som så er gratis, da han er ægtefælle til en EU-borger. Dermed undgår du også evt. krav om garantistillelse ved visum.

Din lejlighed i Danmark vil det nok være en god ide at fremleje i perioden, så myndighederne ikke kan mistænke jer for blot at have proformaadresse i Tyskland.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 25.01.2009 11:32:46

Normalt stilles der ikke krav om bankgaranti for at få en ægtefælle på besøg på turistvisum.

Om det er mest praktisk at søge turistvisum, før eller efter du flytter til Tyskland, er nok lidt af en smagssag. Der vil være både fordele og ulemper ved begge dele.

Jeg ville dog nok hælde til at flytte først og søge visum bagefter, da det alt i alt er den fremgangsmåde, som hurtigst vil føre frem til målet, nemlig en OT i Danmark. Og især hvis du har mulighed for at flytte til Tyskland hurtigt, lad os f.eks. sige fra 1/3 eller måske endda allerede fra 1/2 eller 15/2.

Skaanebo og jeg er lidt uenige om netop det spørgsmål, men jeg mener personligt, at hvis du bor i Tyskland, medens du venter på, at de tyske myndigheder får udstedt et turistvisum til din mand, så vil denne ventetid tælle med i den tid, som du skal bo i Tyskland for at "kvalificere" dig til status som EU-borger.

Er de tyske myndigheder f.eks. 2 måneder om at udstede et visum, som I naturligvis søger om dagen efter, at du er flyttet til Tyskland, så behøver I efter din mands ankomst kun vente et par uger, før I flytter til Danmark og søger FS efter EU-reglerne.

Og dermed slipper din mand altså for først at skulle gå og "vente" på, at du finder en bolig i Tyskland, herefter "vente" på, at du skal bo 10 uger i Tyskland, og endelig vente på Udlændingeservice langsommelige sagsbehandling, som må forventes at tage ½ år, efter at I er flyttet til Danmark.

Jeg tror, at det kan være noget af en belastning for et forhold, at den ene part skal gå uvirksom hen i så lang tid, selvom det selvfølgelig på den anden side er en fordel, at man kan tilbringe denne ventetid sammen.

Men det er jo også et økonomisk spørgsmål, og især hvis din mand faktisk har et job, der hvor han bor nu. I så fald er I måske bedre tjent med at undvære hinanden i lidt længere tid her og nu, mod til gengæld at afkorte den periode væsentligt, hvor han er tvunget til at være uden indtægt.

Hvis du flytter først og søger bagefter er der også den mulighed, at I kan søge om FS i Tyskland efter EU-reglerne i stedet for "bare" at søge om et turistvisum. Dette kan muligvis have betydning for, hvor længe I skal vente på udstedelsen af et visum, idet de tyske myndigheder i den situation er forpligtede til at udstede et visum til din mand "uden unødigt ophold".

Om der også i praksis er forskel på, hvor lang tid det tager, det ved jeg dog ikke. Og det afhænger nok også af din mands nationalitet. Tager det kun nogle få uger for ham at få turistvisum til Tyskland, så er det jo ligegyldigt.

Vær dog opmærksom på, at hvis du søger om FS i Tyskland efter EU-reglerne, så vil de tyske myndigheder stille krav til din forsørgelsesevne, hvilket f.eks. kan betyde, at du vil skulle dokumentere at have et vist beløb stående på bankkontoen, da din indkomst som studerende jo givetvis er ret lav. Dette krav slipper du for, hvis I "bare" søger om et turistvisum til Tyskland.

LejlaD
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24.01.2009 20:02:11

Indlæg af LejlaD » 26.01.2009 09:31:21

men kan vi ikke søge om visum til Danmark først og bagefter flytter vi til tyskland?Er det bedre så benytte sig af eu regler,end de nationale?Er det mere sikkert med hensyn til ikke at få afslag..tak for jeres svar

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 26.01.2009 16:21:53

Jo, I kan frit vælge. Jeg vil bare mene, at søger din ægtefælle om et visum til Tyskland for at besøge dig, så er a) visum gratis og b) visum skal udstedes uden unødigt ophold og går lettere igennem, når du er EU-borger, og I derfor ikke skal gennem hverken nationale danske eller nationale tyske visumregler.

Hvad der er bedst i jeres situation kan I nok bedst selv vurdere

LejlaD
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24.01.2009 20:02:11

Indlæg af LejlaD » 28.01.2009 18:12:44

så har jeg lige et spørgsmål til,hvis min man kommer på dansk schengen visum, hvordan skal vi bevise at vi har boet i tyskland sammen.Skal jeg have ham på adressen,og kan jeg det hvis kan kun er på besøg?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.01.2009 19:07:58

I kan bevise det ved, at fx at have lejekontrakt i begges navn og i øvrigt sørge for at samle så megen dokumentation med begges navne som muligt - fx tegne abonnement på aviser eller blade, have tysk mobiltelefon, osv.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 28.01.2009 19:11:57

At din mand har befundet sig i Schengen, medens du boede i Tyskland, kan man se ud fra stemplerne i hans pas. At kræve yderligere "beviser" vil have karakter af dyneløfteri, og jeg tvivler på, at Udlændingeservice hverken kan eller vil gøre dette.

Nogen viden om praksis på dette område har dog hverken jeg eller - vil jeg tro - nogen andre.

Ringer du og spørger dem direkte, vil du sandsynligvis heller ikke få noget brugbart svar, og måske vil du endda få vildledende svar. Enten fordi sagsbehandleren i Udlændingeservice ikke selv kender svaret, eller fordi hun af princip ikke kan lide udlændinge og derfor med vilje svarer forkert.

Mit råd er at bruge sin sunde fornuft og så i øvrigt leve med usikkerheden. At der hersker denne form for usikkerhed er ganske normalt i bananrepublikker. Måske kan I også fremme jeres sag ved at smile pænt til sagsbehandleren eller stikke hende 100 kroner under bordet.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.01.2009 19:55:32

Ja, der er et element af dyneløfteri over dette, og sådan arbejder de danske myndigheder altså - en tilføjelse, tag billeder af jeres liv sammen i Tyskland, af jeres bolig og hverdag

LejlaD
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24.01.2009 20:02:11

Indlæg af LejlaD » 05.02.2009 18:54:33

Hej nu har vi tænkt os at bruge eu reglerne og leder efter en lejlighed i flensburg. Jeg fortsætter med at gå i skole i Dk og modtager SU udbetalt 7400kr,er det nok når vi søger gennem eu regler?Hvordan skal jeg registrere min mand på min adresse i tyskland når han er på turistvisum? kan jeg fremleje min nuværende lejlighed i de 10 uger, vil det være nogen problem når vi søger tilbage til Danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 06.02.2009 09:39:03

At fremleje din lejlighed i Danmark, medens du er væk, kan kun understøtte jeres sag. For det er med til at bevise, at du ikke har foretaget en pro-forma flytning til Tyskland, men rent faktisk har boet i Tyskland, som du skal.

For dine øvrige spørgsmål må jeg henvise dig til at bruge forummets søgefunktion, læse den gamle "Schlesvigfolder" eller vente på svar fra andre skribenter.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 06.02.2009 14:04:35

Der er efter EU-retten ingen nedre grænse for, hvor lavt din indtægt må være for at kunne betragtes som nok. Men der er to krav der skal være opfyldt: kan I leve af beløbet (inkl husleje mv.) og svarer beløbet til mindstesatsen for hjemlandets sociale ydelser (eller højere), kan US ikke skyde jeres ansøgning ned på grundlag af jeres økonomi.

Kilde: bogen "EU-retten", 2008
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 06.02.2009 14:25:57

I Danmark har vi den "fordel", at et flertallet i Folketinget har indført en meget lav integrationsydelse for nyankomne flygtninge. Og når de - officielt - kan leve af den, så kan de danske myndigheder af gode grunde ikke påstå, at vi andre ikke også kan leve af noget tilsvarende.

Det må dog i praksis være ganske hårdt at skulle leve 2 voksne af, hvad 1 studerende tjener, men det er jo noget, som folk selv må gøre sig deres overvejelser om, hvis de søger FS som studerende.

Tanken er vel i mange tilfælde også, at den udenlandske ægtefælle så relativt hurtigt skal finde sig et job i Danmark. Kan det ikke lade sig gøre, kan man dog spørge sig selv, om FS midt under studiet ikke i praksis kræver, at man tager orlov 1-2 semestre, så man kan skrabe nogle penge ind.

Besvar