Side 1 af 1

Familiesammenføring/ægtefællesammenføring

: 12.08.2026 10:41:40
af Chioma David
Kære alle
Jeg har brug for noget hjælp, og håber jeg er kommet til det rette sted.
Jeg mødte i oktober 2023 min i dag ægtefælle på instagram og vi blev hurtigt hovedkulds forelskede. Han er fra Nigeria og er i dag 26 år. Jeg er 43 år.
Jeg besøgte ham i 10 dage i juli 2024, hvor vi forlovede os og prøvede herefter at søge visum, så han kunne besøge mig i Danmark. Det fik vi afslag på med begrundelsen af, at de troede han ville blive i Danmark.
Jeg besøgte ham igen i november 2025 i 20 dage, hvor vi blev gift. Det hele er godkendt og stemplet diverse steder, Den Danske Ambassade osv. I februar søgte vi igen visum til ham, men fik denne gang afslag med begrundelse af proforma ægteskab, aldersforskel og at vi rent fysisk ikke har set hinanden nok. Det var kæmpe nederlag og vi har været i vildrede lige siden.
Jeg skal besøge ham igen i 20 dage i november i år og glæder mig til at være sammen med ham igen. Vi har haft snakket med forskellige advokater, som alle foreslår, at næste step er familiesammenføring. Jeg har en datter på 11 år, så jeg kan af gode grunde ikke "bare" flytte til Nigeria for en stund for at vi kan få mere tid sammen osv.
Er der nogen der har erfaring med lignende sager. Vi overvejer at "hyre" en advokat mhp. familiesammenføring, når først jeg er hjemme igen, men det er også bare viiiiiirkelig dyrt, og må indrømme at luften er gået lidt ud af ballonen, for hvordan beviser man, at den kærlighed vi har til hinanden er ægte? Vi snakker, skriver og har videokald hver dag. Han snakker med min datter, mine forældre osv., lige så vel som jeg snakker med hans familie.
Ved faktisk ikke helt, hvor jeg vil hen. Måske en lille opmuntring i forhold til erfaring, næste step eller lignende?