Side 1 af 1

Forskningsophold og samleverstatus

: 05.05.2023 08:12:16
af GSAU
Min thailandske kæreste og jeg har boet sammen i Danmark i 1 år og 9 måneder. Fra august i år til januar næste år skal jeg dog på forskningsophold i Japan ifm. min PhD-uddannelse.

Min kæreste vil i mellemtiden enten tage på sprogskole i Taiwan (hun har kinesiske rødder og vil gerne lære sproget) eller flytte tilbage til Thailand midlertidigt, for at kunne være sammen med sin familie. Hendes opholdstilladelse i Danmark udløber til november (hun har en MA uddannelse fra Aarhus Universitet og har derfor fået et såkaldt "establishment card" efter endt uddannelse. Hun har dog ikke fundet uddannelsesrelevant fuldtidsjob i DK og kan derfor ikke få det fornyet).

Vi er i tvivl om, hvorvidt de næsten to år vi har boet sammen stadig vil tælle i en ansøgning om familiesammenføring som samlevende, når vi nu skal bo adskilt i en længere periode.

Er der nogen, som har erfaringer fra lignende situationer?

Re: Forskningsophold og samleverstatus

: 05.05.2023 13:39:39
af mhg
ingen erfaring, men som jurist vil jeg umiddelbart betragte det som afbrud af samlivet.

Hvis I kan lægge en rejseplan, hvor i følges en del af ud- og hjemrejsen, og dertil indflette et eller to 14 dages besøg hos dig (hun er visumfri i op til 14 dage i Japan), vil I muligvis kunne argumentere for at hun blot holder en lang ferie, mens du skal arbejde.

Re: Forskningsophold og samleverstatus

: 14.05.2023 16:32:55
af GSAU
Tusind tak for svar. Vi starter med ca. 4 ugers ferie, hvor vi primært skal bo i hendes lejlighed i Bangkok, så der vil vi have samme adresse. Det med besøg undervejs burde heller ikke være et problem.