Som forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Søren Andersen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 16.02.2023 16:07:53

Som forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger

Indlæg af Søren Andersen » 15.03.2023 19:54:07

Kære Alle,

Jeg har lidt spørgsmål. Min Thailandske kone og jeg er i gang med at søge familiesammenføring. Jeg er af Udlændingestyrelsen blevet bedt om at stille økonomisk sikkerhed. Da min kone på daværende tidspunkt var højgravid, og nu har født, bad jeg i stedet om fritagelse, da min kone uanset vil være berettiget til ophold som forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, hvor sikkerhedsstillelse ikke er et krav. Et andet hensyn var blandt andet også, så vi kom over på andre regler ift. at beståelse af dansk kurser ikke er afgørende i den første tid, hvor min kone er travl ift. at tage sig af vores datter.

Jeg sendte dem mit modforslag på e-mail. Som opfølgning på det ringede sagsbehandleren. Jeg aftalte med sagsbehandleren, der, der ringede og aftalte at vi i stedet for at stille sikkerhed, som alternativ dokumentation, kunne sende dokumentation for at min kone er forældre til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger. Sagsbehandleren lovede at sende mig beslutningsreferat på e-boks, men overholdt det ikke. Sagsbehandleren valgte også at bruge hemmeligt nummer, så jeg har ikke kunne ringe tilbage og rykke for referatet.

Jeg har derfor i stedet selv dokumenteret samtalerne via indsendte beslutningsreferater, jeg har bedt Udlændingestyrelsen om at bogføre på sagen. Beslutningsreferat er indklippet anonymiseret. Barnet blev født lidt efter termin, så vi har 1 uge fra i dag, 15-03-2023 til at sende den dokumentation. Udlændingestyrelsen har ikke kommenteret på beslutningsreferatet, dvs. det kan ift. for eksempel en ankesag hos Udlændingenævnet må kunne lægges til grund, at de ikke har indsigelser, særligt, da de ikke har overholdt deres første del om selv at sende beslutningsreferat.

Min kone fødte i mandags, og vi er netop kommet hjem, og jeg er i derfor i gang med at samle dokumentation for barnets statsborgerskab og tilknytningsforhold, og det er her, at jeg har opdaget af jeg har brug for meget hurtig hjælp:

Udlændingestyrelsen beder, både ift. beslutningsreferatet og ift. de officielle regler for "Som forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger" om Dokumentation for.
a) "Dokumentation for, at du er i barnets forælder"
b)"Dokumentation for barnets/børnenes danske statsborgerskab"

Kilde: https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3% ... howtoapply

Vi har via hospitalets fødselsanmeldelse, styr på dokumentation af a). Udfordringen opstår, da hospitalet pr. standard, blot fører morens information videre på fødselsanmeldelse, dvs. det ligner heraf at barnet er Thailandsk ligesom moderen, uden at de har forholdt sig til barnets korrekte statsborgerskab.

Jeg har her til eftermiddag talt med en masse fra hospitalet. De bekræfter at a) er registreret korrekt, men henviser til andre ift. b). Efter lange samtaler i dag med flere velmenende jordmødre er vi sammen ret sikre på, at Hospitalet ikke har prokura til at forholde sig til b).

Vi er gift, barnet er født i Danmark, så barnet er åbenlyst ift. Dansk ret berettiget til at blive dansk statsborger, men min erfaring, er at hvis det er godt med egentlig dokumentation over for Udlændingestyrelsen.

Jeg har researchet i dag, og jeg kan se, at Udenrigsministeriet beder om 1200kr og ønsker at det tager 12 måneder i gennemsnit at skaffe den den dokumentation for b) som Udlændingestyrelse har givet mig 1,5 uger til at skaffe.
Kilde https://uim.dk/arbejdsomraader/statsbor ... orgerskab/
Så værste fald tager det vel flere år at få via den hjemmeside. Jeg vil også nødigt, at Udlændingestyrelsen, trækker noget åbenlyst ud i flere år.

Jeg havde naivt troet, at det var trivielt at skaffe dokumentation for b) og har derfor travlt, da det tilsyneladende slet ikke er let, og Hospitalet kan ikke hjælpe.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi skaffer dokumentation for det nyfødte barnets danske statsborgerskab inden for en uge fra dags dato ?

På forhånd tak.

ps. Hvordan kan jeg se, om Udlændingestyrelsen har bogført de tilsendte beslutningsreferater mm. korrekt?

Venlig hilsen Søren Andersen


"Beslutningsreferat, Første samtale XXX fra Udlændingestyrelsen og undertegnede(Søren ), 23. februar, kl. 11.02:
Først aftalte vi, at XXX ville give 3 ugers yderligere varsel for sikkerhedsstillelse. Dvs. i alt 6 uger regnet fra 16. februar, dvs. ny officiel deadline er : 27 marts.
(udgået iht. anden samtale) I første samtale foreslog XXX, hvis vi ikke ønskede at stille sikkerhed, i stedet for at stille sikkerhed, i stedet for oprettede en ny sag om familiesammenføring som "forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger".XXX, noterede, at sagen så ville starte forfra mht. jeres behandlingstider.
Undertegnede spurgte, om vi i stedet kunne sende dokumentation, når barnet var født, og ikke stille sikkerhed, i regi af nuværende sag. I det tilfælde er der et krav vi ikke overholder (sikkerhedsstillelse). Mit spørgsmål er om ikke I, i det tilfælde vil blive nødt til at give (Søren kone) opholdstilladelse uden sikkerhedsstillelse, svarende til "forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger". XXX bad sig om betænkningstid og ønskede at vende retur.
Beslutningsreferat, Anden samtale XXX fra Udlændingestyrelsen og undertegnede (Søren ), 23. februar, kl. 15.02:
XXX bekræftede, at vi skulle gøre som foreslået af undertegnede i punkt 3 af samtalen fra tidligere på dagen kl. 11.02. Det vil sige, at vi såfremt barnet er født før de 6 uger, udelukkende indsender dokumentation herfor, der dokumenterer at barnet er dansk statsborger og at (Søren kone) er moderen. Vi skal derimod ikke stille økonomisk sikkerhed. Udlændingestyrelsen vil herefter behandle den nye dokumentation og tildele (Søren kone) opholdstilladelse under kategorien: "forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger"
XXX lovede til sidst i samtalen, at sende beslutningsreferat af ovenstående senere den 23. februar eller alternativt om formiddagen d. 24 til undertegnedes E-boks. (Vi har ikke modtaget dette referat fra XXX)

Ovenstående samtaler er essentielle for sagens videre forløb, og vi beder om at det bogføres sagen og at aftalerne med XXX følges.

Jeg hører selvfølgelige også fra jer, hvis XXX mod forventning er uenig. Såfremt vi ikke hører fra jer inden 5 arbejdsdage, betragter vi det som tilkendegivelse af jeres enighed i ovenstående.

Hvis I ikke har indsigelser, vil vi se frem til at I behandler sagen fremadrettet som aftalt med XXX og undertegnede i samtalen.

Venlig hilsen Søren (På vegne af Søren og Sørens kone)
"

Besvar