Side 1 af 1

Ansøgning fra udlandet

: 27.06.2022 19:06:55
af Kristian1707
Hej,

Jeg overvejer at flytte tilbage til Dk med min udenlandske hustru.
Da vi fortsat bor i udlandet, og jeg et godt arbejde, har jeg ikke lyst til at flytte tilbage inden vi er sikre på at min hustru kan få opholdstilladelse.

Mine spørgsmål, som jeg håber nogen kan svare på:

1. Kan vi ansøge om ægtefællesammenføring fra udlandet, og først flytte til dk når/hvis min hustru får opholdstilladelse?
2. Kravet om ansøgerens 3 ud af 5 års arbejde gælder fra ansøgningen er indsendt, eller fra opholdsansøgningen bliver behandlet?
3. Når/hvis opholdstilladelsen bliver godkendt skal vi så straks flytte til Danmark eller kan vi vente indtil vi er klar?

Mange tak for svar

Re: Ansøgning fra udlandet

: 27.06.2022 19:55:47
af mh1
1. Kan vi ansøge om ægtefællesammenføring fra udlandet, og først flytte til dk når/hvis min hustru får opholdstilladelse?
Ja.
2. Kravet om ansøgerens 3 ud af 5 års arbejde gælder fra ansøgningen er indsendt, eller fra opholdsansøgningen bliver behandlet?
Fra ansøgningen sendes ind; dokumentation skal jo medsendes.
3. Når/hvis opholdstilladelsen bliver godkendt skal vi så straks flytte til Danmark eller kan vi vente indtil vi er klar?
I har 6 mdr. fra godkendelsen til at komne til Danmark (og dermed til at finde bolig, der opfylder boligkravet).

Re: Ansøgning fra udlandet

: 27.06.2022 21:47:05
af Kristian1707
Mange tak for svar.

Et sidste spørgsmål. Kravet om bestået dansk prøve vil i så fald være fra godkendt opholdstilladelse? Eller fra vi er flyttet til dk?

Re: Ansøgning fra udlandet

: 28.06.2022 07:35:16
af mh1
https://nyidanmark.dk/da/Ord-og-begrebe ... 5577BE7EE4

“ Du skal som udgangspunkt bestå en danskprøve på A1-niveau eller højere niveau senest 6 måneder efter, at du er tilmeldt folkeregistret i Danmark, eller senest 6 måneder efter, at du har fået opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle/samlever, hvis du allerede har opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag.”

Altså: 6 mdr.s fristen løber fra og med at I lander i DK og bliver tilmeldt folkeregisteret. Men begynd endelig at øve straks, da sikkerhedsstillelsen jo nedsættes, når ansøgeren har bestået to prøver i dansk (der skal søges on det).

Re: Ansøgning fra udlandet

: 28.06.2022 19:15:11
af Kristian1707
Mange tak for svar :)