Mht. danskprøven, umiddelbart nej, fordi denne prøve IKKE er nævnt i bilag 3a:
https://uim.dk/arbejdsomraader/statsbor ... undskaber/
"Det er som hovedregel en betingelse, at man har bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, som er oplistet i bilag 3.a til Cirkulæreskrivelse om naturalisation."
>
https://www.retsinformation.dk/eli/rets ... hZQFTUZdo4
"Bilag 3a
Ud over bestået Prøve i Dansk 3 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 1
1) Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner.
2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
3) Bevis for bestået almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
4) Bevis for bestået almen forberedelseseksamen (avu).
5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.
6) Bestået FVU dansk trin 4 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 4).
7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

Bevis for bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
Ældre, godkendte prøver
9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.
10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).
11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.
12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.
13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.
14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C.
15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen)."