Familiesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
frihed
Indlæg: 119
Tilmeldt: 30.09.2011 22:57:24

Familiesammenføring

Indlæg af frihed » 06.02.2022 11:32:13

Hej
Jeg skal igang med at søge familiesammenføring for min mand og vil gerne selv skrive ansøgningen osv (dvs. Uden advokat/jurist hjælp)
Jeg skal lige have styr på et par ting.
1. Først skal jeg have min mand til at søge visum og så får han afslag fordi han er fra Irak
2. Så skal vi søge familiesammenføring og vi får afslag fordi han ikke har været på besøg i DK.

Først herefter kan vi søge igen med begge afslag i hånden og får visum.
Er det ikke korrekt?

3.Så søger vi om familiesammenføring fra Danmark.
Angående dokumenter:
Jeg opfylder 3 ud af de 4 krav som vi tilsammen skal opfylde. Og han opfylder 1.
Det var sådan overordnet set er der andet jeg skal have styr på?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring

Indlæg af mh1 » 08.02.2022 10:16:31

Det ser fornuftigt ud, så gå bare i gang. Husk at tålmodighed er påkrævet.

HUSK når I søger anden gang at understrege, at der søges om visum for at opnå kravet om et besøg for at kunne få familiesammenføring. Det er før set, at ambassader/visumansøgningssteder overser dette. Skulle der komme afslag på den anden ansøgning, skal I klage omgående.
mh
Rådgiver for ÆUG

frihed
Indlæg: 119
Tilmeldt: 30.09.2011 22:57:24

Re: Familiesammenføring

Indlæg af frihed » 08.02.2022 14:06:59

Nå ok...jeg har fået at vide at man netop ikke skal fortælle at man gerne vil søge familiesammenføring fordi så får man afslag?
De skal helst "tro" at det "bare" er et besøg selvom de kan se afslag på familiesammenføring...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring

Indlæg af mh1 » 10.02.2022 08:14:34

Eftersom det er forventeligt, at en iraker får afslag på besøgsvisum, bør I søge om familiesammenføring + visum som det første. Det er sådan, du skal forstå dette om gruppe 5:
“ Desuden kan du som statsborger fra et land i denne gruppe få visum, hvis du ønsker at besøge en ægtefælle eller fast samlever i Danmark, som du tidligere har fået afslag på at blive ægtefællesammenført med på grund af, at du aldrig har været i Danmark (besøgskravet). I sådanne sager er det en forudsætning, at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt. Dog skal en økonomisk sikkerhed først dokumenteres i forbindelse med en eventuel ny ansøgning om ægtefællesammenføring.”

I følge denne historie skal man gøre opmærksom på det, når man søger ANDEN gang.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund ... ar/8698168
mh
Rådgiver for ÆUG

frihed
Indlæg: 119
Tilmeldt: 30.09.2011 22:57:24

Re: Familiesammenføring

Indlæg af frihed » 10.02.2022 08:33:07

Tusind tak for svar og for artiklen ( trist historie)
Jeg skal lige forstå dig ret..når jeg søger første gang om visum skal jeg så med det samme oplyse, at det er fordi vi gerne vil familiesammenføres ?

Jeg havde bare forstået det som at proceduren var følgende;
1.søg visum (afslag pga. Irakisk nationalitet)
2.søg familiesammenføring (afslag fordi besøgskravet ikke er opfyldt)
3. Søg med afvist visum og afvist familiesammenføring for at opnå Visum.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring

Indlæg af mh1 » 10.02.2022 12:51:46

Der er mig bekendt ingen grund til at tage trin 1, når man ved, det bliver afslag og henvisning til at søge om fs. Gå direkte til trin 2, som jo egentlig samtidig er en visumansøgning. Det vil spare lidt tid.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar