Side 1 af 1

Overførsel af personfradrag - familiesammenføring ikke godkendt

: 19.07.2021 14:38:41
af jensp7
Hej alle

Skriver på vegne af min filippinske svoger, der har permanent opholdstilladelse i Danmark og som i 2020 blev gift med en filippinsk au-pair.

Konen kom tilbage til Danmark i 2020 efter au-pair ophold i først Danmark og efterfølgende Sverige. De blev gift og søgte familiesammenføring - der dog blev afvist pga manglende opfyldelse af et par krav. Af forskellige årsager har hun fået forlænget sin hjemrejsefrist og skal forlade Danmark inden for de næste par måneder. Hun har således været i DK i snart et år.

I første omgang fik min svoger hendes personfradrag overført automatisk for 2020. Hun havde CPR nr selv om FS ikke blev givet pga det tidligere au-pair ophold. Senere har SKAT bedt om at få fradraget annulleret men har udskudt en endelig afgørelse indtil de bliver informeret om status for FS.

Kravet for overførsel af konens personfradrag er samlevende og ægteskab ved årets udgang. Spørgsmålet er om man kan påstå at være samlevende i 2020, når FS IKKE blev givet. Jeg har fundet andre diskussioner og reference til dom i landsskatteretten, hvor overførsel af fradraget er accepteret af SKAT efter at FS er givet - også med tilbagevirkende kraft til indrejsedatoen.

1) Betyder en afvisning af FS at man ikke kan bruge landsskatteretsdommen, som vedrører en sag hvor FS faktisk blev givet senere?
2) Har nogen kendskab til andre relevante sager?
3) Forventningen er at FS skal søges om ca 1 år, når betingelserne er opfyldt (bla. sprogkrav og krav til lejligheds størrelse). Ville man evt senere når FS er godkendt få revideret skatten for 2020 med henvisning til at de var samboende ved udgangen af 2020 men ikke ved udgangen af 2021 og først igen fra slutningen af 2022?

Mvh Jens

Re: Overførsel af personfradrag - familiesammenføring ikke godkendt

: 21.07.2021 13:53:19
af mh1
Til dit første spørgsmål er svaret: Ja, de kan ikke bruge dommen til noget.

Til de to andre, nej og nej. De VAR ikke samlevende i 2020, selvom de evt. får fs i 2022.

Re: Overførsel af personfradrag - familiesammenføring ikke godkendt

: 23.07.2021 16:15:51
af jensp7
Hej mh

Tak for info, som desværre bekræftede mine bange anelser...

Mvh Jens