Familiesammenføring Danske regler

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
deradler
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28.02.2020 08:20:19

Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af deradler » 07.12.2020 20:38:07

Hejsa

Har lidt spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med. Efter lang tids venten grundet Covid-19 har jeg langt om længe fået min kæreste til Danmark for første gang. Planen er at vi vil gifte os her og så prøve at søge familiesammenføring her i Danmark... havde godt nok overvejet Tyskland men tror det er lidt svært som tingene er nu med Covid-19.
I den forbindelse har jeg lidt spørgsmål.

Min kæreste er for første gang i Danmark, hun har dog af en veninde fået at vide at hun SKAL rejse hjem en gang, så kommer retur igen inden vi søger familiesammenføring. Men som jeg forstår det er der ikke noget galt i at vi bliver gift her under første besøg og vi så søger familiesammenføring?

Ansøgers uddannelse: Bestået uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse
Min kæreste er fra Filippinerne og har en college degree inden for hospitality. Det tror jeg ikke vi har noget tilsvarende i Danmark, men det er stadig en college degree, så burde det kunne dække her?

Ansøgers sprogkundskaber: Engelsk på B1-niveau eller bestået prøve i Dansk 1. Engelskkundskaberne skal dokumenteres
Hun taler fint engelsk og har alle sine papirer med, men jeg kan dog ikke finde noget omkring B1 i dem. Spørgsmålet er kan hun eventuelt tage sådan en B1 prøve her i Danmark, og hvis det er skal det da gøres inden vi søger familiesammenføring eller kan hun gøre det under processen?

Til sidst, såfremt der kommer afslag. Hvordan er processen da:
Kan vi klage, og så bruge vente tiden på at at flytte til Tyskland/Sverige og søge familiesammenføring der?
Hvis hun skal rejse tilbage til Filippinerne hvor lang tid karantæne har hun da for at kunne få Visa til Danmark igen?
Såfremt jeg flytter til udlandet i den periode, så kan jeg vel godt få hende til Tyskand/Sverige jævnfør EU reglerne

Lidt en masse spørgsmål, men håber I kan hjælpe :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af mh1 » 08.12.2020 15:55:14

I kan godt blive gift i DK, og det er sikkert langt det letteste, såfremt hun medbringer en CENOMAR - hvis ikke, så håber jeg hun har familie, som kan hjælpe med at få en udstedt og få den sendt til DK.
Se her, hvad det er: https://psa.gov.ph/civilregistration/re ... nt/cenomar

Uddannelsen kan være i orden, men hun skal have sine eksamensbeviser godkendt. Dem må hun få sendt, hvis hun ikke har dem med.
https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse- ... erkendelse (der er link til engelsk udgave så din kæreste kan læse med)/
https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse- ... -vurdering / https://ufm.dk/en/education/recognition ... e=en&cl=en
https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse- ... df-blanket / https://ufm.dk/en/education/recognition ... pplication

Mht. bevis for engelskkundskaber kan det være, at hun ikke behøver andet og mere end at få sine uddannelsespapirer godkendt, såfremt hendes uddannelse foregik på engelsk:

"Kravet om engelskkundskaber kan opfyldes med en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere sine engelskkundskaber. Eksamensbeviser for nationale engelskprøver godkendes, hvis det af eksamensbeviset fremgår, at engelskprøven er på B1-niveau eller højere niveau, jf. Common European Framework of Reference (CEFR). Det er en forudsætning, at der testes i alle delfærdigheder, dvs. læsning, skrivning, lytning og tale. Det er endvidere en forudsætning, at eksamensbeviset er på engelsk eller oversat til engelsk eller dansk og attesteret (dvs. stemplet og underskrevet) af den pågældende uddannelsesinstitution.
Ligeledes kan gennemførte uddannelser på skoler, der som minimum har samme grundskoleniveau som i Danmark, og hvor der undervises på engelsk i hovedparten af fag i et land, hvor engelsk er et hovedsprog(et), eller på en engelsksproget international skole, godkendes, selv om det ikke fremgår af eksamensbeviset, at engelskprøven er på B1-niveau eller et tilsvarende eller højere niveau, jf. Common European Framework of Reference (CEFR)."
https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-beg ... 2603084A91
(du kan downloade en alenlang liste over godkendte prøver).

Hvis der kommer afslag, er det fordi en eller flere betingelser ikke er opfyldt, så det sikrer man sig at man ikke får ved at sætte sig grundigt ind i, hvad betingelserne er og KUN søge, hvis man er sikker på at de er opfyldt.

Hvis man kan se, at der er noget der ikke umiddelbart kan opfyldes, bør man slet ikke søge, men så hurtigt som muligt arrangere et mindst tre måneder langt ophold i et andet EU-land. Det er ikke umuligt pt., selv i coronatider, da en dansk statsborger altid må rejse ind i DK, og grænsependlere som altovervejende hovedregel må pendle som om corona ikke fandtes. Din ægtefælle må så IKKE bevæge sig lige så frit over grænserne.
mh
Rådgiver for ÆUG

deradler
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28.02.2020 08:20:19

Re: Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af deradler » 08.12.2020 21:38:17

Hej MH

Mange tak for svar, hun har både Cenomar og uddannelsespapirer med herop. Uddannelsespapirerne får vi lige sat igang i morgen, så vi kan få det på plads.
Var lidt i tvivl omkring at blive gift i Danmark første gang hun er her og så søge familiesammenføring, da hun havde fået at vide man ikke måtte. Det lyder dog på nedenstående som om det kan man godt?

Syntes dog stadig man læser omkring der er nogen der får afslag grundet alder, eller andre ting selvom alt er på plads. Ved du mere om hvad man kan gøre i sådan et tilfælde, kan man anke og så købe sig noget tid og flytte til et EU land imellemtiden?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af mh1 » 09.12.2020 15:06:20

Når jeres aldersforskel er mere end 10 år, I kun har kendt hinanden i kort tid (så vidt jeg har forstået det du tidligere har skrevet), og kun få gange har truffet hinanden, så kan I være temmelig sikre på at få et afslag. Jeg vil derfor råde dig til at I får tid til vielse, og tager til Tyskland, så snart som muligt.

Du skal ikke regne med at 'vinde tid' på en anke, ikke mere end nogle uger selv i disse tider, for pro-forma-afslaget ligger lige til højrebenet, og anken - den skal jo være begrundet, og hvad vil du begrunde den med? (Undtagelse hvis I har kendt hinanden 1 ½ - to år og har mødtes flere gange end de to I så vidt jeg forstår har). Risikoen er, at politiet møder op for at eskortere din nybagte ægtefælle ud af landet, og det er der ingen grund til at risikere.
mh
Rådgiver for ÆUG

deradler
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28.02.2020 08:20:19

Re: Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af deradler » 09.12.2020 19:12:25

Hej MH

Korrekt, aldersforskel er 14år og det er kun kortvarigt. Det lyder til at Tyskland / Sverige er den løsning vi skal kigge efter. Lad os antage vi bliver gift her i Danmark, hvordan vil vi da eventuelt kunne klare det.
1) Vil det give mening at søge familiesammenføring i DK og da bruge tiden på at finde sted i Tyskland i mellemtiden.
2) Hendes Visa udløber her slut februar, lad os sige vi bliver gift i januar, vil det da være muligt at flytte til Tyskland inden og få hende med der, altså at hun følger mig fra dag1?
3) I tilfælde af hun skal retur til Filippinerne, og jeg da i mellemtiden flytter til Tyskland. Er jeg så i det tilfælde sikker på at kunne få hende til Tyskland med de nuværende Covid-19 restriktioner, altså at EU regler overtrumfer tyske regler?

På forhånd tak

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af mh1 » 11.12.2020 15:32:26

1) Det vil efter min mening være spild af tid, og du bør kun søge, hvis det er absolut tvingende at vinde de få uger, der muligvis kan vindes ved det.

2) Ja, eftersom der normalt ingen grænsekontrol er i sydgående retning kan I køre til Tyskland, også selv om hendes visum er udløbet. Har du fundet en adresse at blive registreret på vil hun have lovligt ophold i Tyskland, så snart I har søgt om opholdskort til hende, og hun kan søge selv om hendes ophold ikke er lovligt.

3) Medmindre der kommer generelle flyveforbud, kan du være sikker på at din ægtefælle kan få visum når du er blevet til EU-borger ved at bosætte dig i Tyskland.

Hvad der er bedst at gøre afhænger af jeres nerver og pengepung. Hvis din kæreste har noget at afvikle i Filippinerne, kan det være en god idé at hun overholder visum og tager hjem og får det i orden. Ventetiden på EU-visum som ægtefælle er ikke lang.
mh
Rådgiver for ÆUG

deradler
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28.02.2020 08:20:19

Re: Familiesammenføring Danske regler

Indlæg af deradler » 13.12.2020 20:13:02

Hej MH

Tak for hjælpen, godt at få alt det her på det rene. Nu søger vi i første omgang mulighed for at blive gift, og så tager vi den derfra om ikke det er Tyskland vi ender med.

Besvar