Et usædvanligt spørgsmål?

[Piyar]

Hej alle,
jeg har tidligere en gang i foråret skrevet angående min pakistanske kæreste. Siden da har jeg været i Pakistan, hvor vi blev gift.
Min mand har nu søgt om visum, hvilket er sket gennem den svenske ambassade i Islamabad, da den danske ambassade ikke p.t. tager imod ansøgninger overhovedet, heller ikke ansøgninger om familiesammenføringer.
Mit spørgsmål er følgende: Kan vi, når han er på besøg her på visum, indgive ansøgningen om familiesammenføring, hvorefter han rejser hjem igen og venter på svar? Jeg ved godt, at man kan få processuelt ophold, men af tungtvejende grunde kan det desværre ikke lade sig gøre i vores tilfælde at han bliver her, mens vi venter.
Jeg vil også gerne høre om det er muligt at han kan komme her igen på visum, mens ansøgningen om familiesammenføring behandles? Vi ved godt at visumreglerne siger, man skal være væk i 6 måneder, før man kan komme tilbage - men da vi sikkert kommer i gruppen, der skal vente 7 måneder (på grund af aldersforskel), er det en mulighed, vi er nødt til at undersøge. Ingen af os har lyst til at vente; vi er blevet gift, fordi vi, som alle andre, vil være sammen resten af livet; men desværre er ventetiden en del af betingelserne.
Jeg håber, der er nogle, der kan hjælpe med et svar.
Solskinshilsen,
Piyar

[Albaek]

Jeg synes faktisk det er et rigtig godt spørgsmål....Jeg vidste bare ikke hvordan JEG skulle formulere det. Jeg venter i spænding på hvad svaret bliver, da jeg selv har det samme "problem"

[Piyar]

Jeg synes faktisk det er et rigtig godt spørgsmål....Jeg vidste bare ikke hvordan JEG skulle formulere det. Jeg venter i spænding på hvad svaret bliver, da jeg selv har det samme "problem"

Ok, bedre sent end aldrig - det tog laaaaang tid, før min mand fik visum, men endelig lykkedes det i midten af februar; der var så yderligere problemer, fordi ambassaden i Islamabad desværre ikke havde modtaget afgørelsen fra US, så det tog yderligere 2 uger (og nogle yderligere forviklinger), før min mand endelig kunne hente sit pas med det ønskede visum. Han er lige taget hjem igen efter 13 korte, men pragtfulde dage her i Danmark.
Vi indgav ansøgning om familiesammenføring, mens han var her, og kan nu se frem til yderligere ventetid, men det klarer vi også.
Min mand fik en tilbagerejsetilladelse klistret ind i sit pas med det samme og uden nogen problemer overhovedet, da vi indgav ansøgningen i US; den gælder fra hjemrejsedatoen og i MAX. 3 måneder herefter. Derefter skal han søge visum igen, hvis han vil besøge mig og vores familiesammenføringssag ikke er afgjort inden. Så kan vi jo bare håbe på at det ikke vil tage 4 ½ måned at søge visum næste gang, hvis det bliver nødvendigt. Mit pas ligger pt på den Pakistanske Ambassade i Hellerup, hvor sagsbehandlingen tager max. 2 uger. Der er nok en ikke ringe forskel i antallet af ansøgere men alligevel finder jeg det da tankevækkende.

Jeg håber mit svar hjælper.

Venlig hilsen Piyar

[fundiver199]

Mit pas ligger pt på den Pakistanske Ambassade i Hellerup, hvor sagsbehandlingen tager max. 2 uger. Der er nok en ikke ringe forskel i antallet af ansøgere men alligevel finder jeg det da tankevækkende.

Ja det er ret utroligt, at det skal tage så lang tid at få et simpelt visum til Danmark, i hvert fald fra nogle lande. Der er dog den ene saglige delforklaring, at der nok er større risiko for, at en terrorist kunne finde på at søge om visum fra Pakistan til Danmark end omvendt. Så dermed er de danske myndigheder af rent sikkerhedsmæssige grunde nødt til at bruge tid på at checke denne del af ansøgerens baggrund meget omhyggeligt.

Men det meste af ventetiden må skyldes andre forhold som f.eks. underbemanding i Udlændingeservice og/eller på ambassaden og/eller ineffektive procedurer. Og tilfredsstillende er det bestemt ikke. 2 måneder burde være det absolut maximale, som det tog at udstede et visum, selv fra et "vanskeligt" land som Pakistan.

Og man burde også indføre en særlig "fast-lane" procedure for folk, som er gift med en dansk statsborger eller en person med fast opholdstilladelse i Danmark, ligesom den der gælder for ægtefæller til EU-borgere.

Er folk gift med en person, som er dansk statsborger eller fast bosiddende i Danmark, så giver formålet med at besøge Danmark jo sig selv. Og alle de spørgsmål, som der normalt skal svares på, er i princippet overflødige.

[Piyar]

Jo da, jeg er enig. Min mand blev tjekket meget grundigt 3-4 gange i lufthavnen - i Islamabad.
De er nemlig MEGET opmærksomme på, hvem de lukker ud af landet. I Kastrup lufthavn blev han mig bekendt ikke checket.

Hvad US angår, så skete der først noget mht sagsbehandlingen af min mands visum i løbet af januar - det var i al fald den opfattelse, jeg fik ved telefoniske henvendelser i november, december og et stykke ind i januar. Så hvor grundigt, de rent faktisk har checket ham, kan jeg derfor godt komme en del i tvivl om (hvis jeg har opfattet det rigtigt, naturligvis).
Jeg finder det direkte uanstændigt at sidde på folks pas i så lang tid - uden at der sker noget som helst.
Det er fornuftigt at checke så meget man nu kan, det har vi heller ikke haft noget imod. Men tiden, det har taget at få visum, er for lang. Vi kan jo kun håbe på, tingene snart falder på plads derinde, så ventetiderne kan komme ned på et (for alle) rimeligt niveau.

Min eneste 'fejl' er, at jeg har forelsket mig i en person med en anden etnisk baggrund end dansk (som så mange andre herinde). Kærligheden skaber også problemer for min mand, men sammen er vi stærke, også på afstand. Heldigvis.

Hold skruen i vandet.

Venlig hilsen,
Piyar

[fundiver199]

En væsentlig del af problemet er givetvis underbemanding i Udlændingeservice, som der desværre næppe er politisk vilje til at gøre noget ved. Og det bedste våben i den forbindelse er givetvis at gå til pressen med nogle af de mest horrible historier, og så håbe på, at de vil tage sagen op.

Som på andre områder gælder det nemlig, at politikerne som regel først gør noget ved en ting, hvis en medieskabt folkestemning presser dem til at gøre det.