Side 1 af 1

Uddannelseskravet for ansøger

: 12.06.2018 14:29:24
af cebh
Hej alle.

Min mand, der er amerikansk statsborger, og jeg vil gerne søge om ægtefællesammenføring i Danmark. Det bliver desværre under de nye regler, da jeg ikke på nuværende tidspunkt opfylder boligkravet og ej heller kan gøre dette inden 1. juli.
Vi opfylder forhåbentlig 4 ud af de 6 integrationskrav, der er opstillet, men jeg har et spørgsmål, som I måske kan hjælpe med:

Når der står, at ansøger skal have et bestået uddannelsesforløb på mindst 1 års varighed svarende til en dansk videregående uddannelse, og min mand godt nok har 2 års collegeforløb (han måtte dog droppe ud grundet finansielle problemer, så han afsluttede aldrig), tænker I så, at dokumentation på, at han trods alt har bestået de 2 år, er nok for at opfylde kravet?

Vi har selvfølgelig talt om muligheden for, at han ikke opfylder det krav, og hvad vi eventuelt kan gøre, men jeg ville lige høre, om der er nogen af Jer, der har erfaringer eller lignende mht. dette?

På forhånd stort tak for hjælpen :)

Re: Uddannelseskravet for ansøger

: 12.06.2018 17:42:44
af mh1
Der er selvsagt ingen, der har erfaring med denne regel, da den ikke er i kraft endnu.

En forsigtig juridisk fortolkning er dog, at eftersom der næppe er vidergående uddannelser, som færdiggøres på ét enkelt år, så vil to års deltagelse, som kan dokumenteres med eksamensresultater, formodentlig være tilfredsstillende.

Re: Uddannelseskravet for ansøger

: 12.06.2018 18:14:44
af cebh
Det har du selvfølgelig ret i, jeg troede dog faktisk også den regel gjaldt efter de gamle regler, så derfor søgte jeg nogen, der havde erfaring med det.
Det er også sådan jeg læser det, men der er jo næppe andet for end at prøve. Tak for svaret :)

Re: Uddannelseskravet for ansøger

: 12.06.2018 22:18:21
af DortheM
Du kan prøve at læse hvad der står i lovslaget om uddannelseskravet på side 44. Det kan måske give en ide til hvad der kræves.

http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lo ... remsat.pdf